Subfascielt smertekateter ved akut laparotomi - Herlev matrikel

Vejledningen henvender sig til personale der skal udøve anæstesi til akut laparotomi

Vejledningen beskriver arbejdsgang og proceduren for anlæggelse af subfascielt smertekateter  

Tilbage til top

Ved akut laparotomi anvendes hyppigst midtlinieincision, idet denne adgang giver optimale oversigtsforhold til enhver intraabdominal intervention. Akut laparotomi medfører en betydelig grad af postoperative smerter og det tilstræbes at der anlægges perioperativ regional analgesi i forbindelse med indgrebet (oftest epidural) for at reducere postoperative smerter.

I tilfælde hvor der er kontraindikationer for anlæggelse af perioperativ epidural kateter Link: Epiduralkateter - anlæggelse, Herlev matriklen, kan der være indikation for at kirurgisk anlægge et subfascielt smertekateter under akut laparotomi. Anlæggelse af epidural vil fortsat betragtes som førstevalg og anlæggelse af subfascielt smertekateter bør kun anlægges ved kontraindikationer eller manglende mulighed for anlæggelse af epidural.

Tilbage til top

1. Oversigt

Patientinformation

Præoperativt informeres patienten om at der i afslutningen af det kirurgiske indgreb vil anlægges et subfascielt smertekateter. Patienten skal informeres om de hyppigste og alvorligste umiddelbare og sene komplikationer samt bivirkninger til behandlingen.

2. Indikationer og kontraindikationer for at anlægge subfascielt smertekateter

Indikationer

• Akut laparotomi, hvor der ikke er mulighed for anlæggelse af perioperativ epidural

Kontraindikationer

• Infektion af bugvæg eller hud hvor katetret skal placeres (peritonit er ikke kontraindikation)

• Suboptimal mulighed for anlæggelse grundet anatomiske forhold (eks. stomier, VAC, etc.)

• Tilfælde hvor peritoneum ikke kan lukkes

• Behov for mass closure af bugvæg, fascieruptur eller anlæggelse af mesh på fascie

3. Anlæggelse af subfascielt smertekateter

1. Katetrene er lokaliseret på OP 4, Rent depot, Reol 44, Hylde 2.

• ​​​På OP1 - anæstesidepotet, Reol 16, Hylde 1 (smertekateter til afdeling H)  

1. Det subfascielle smertekateter anlægges mens patienten er under fuld bedøvelse og inden bugvæggen lukkes (se foto)

2. Peritoneum lukkes med PDS 2-0 (fortløbende) inden smertekateteret anlægges.

3. I pakken med smertekateteret medfølger en kanyle med peel-away sheet. Kanylen indføres i huden minimum 3 cm lateralt for midtlinjeincisionen (lokalisation vælges ud fra hensyn til bandagering, evt. stomi, VAC, etc.), i en vinkel på ca. 45 grader, således at spidsen af kanylen kommer ud under fascien men over peritoneum.

4. Kanylen trækkes ud, og smertekateret indføres gennem peel-away sheeten, der herefter kan fjernes.

5. Smertekatetret placeres så alle kateter-huller er beliggende subfascielt  Det tilstræbes at kateteret ligger nogenlunde i midtlinjen.

6. Smertekateteret skal ikke sutureres fast i hud eller underhud, men blot fikseres med plaster til huden.

7. Fascien lukkes herefter hen over smertekateteret jævnfør afdelingens retningslinje Link:Lukning af bugvæg ved laparotomi. Det subfascielle smertekateter er således nu placeret mellem peritoneum og fascien.

8. Efter bugvægslukning og inden patienten vækkes indgives bolus bupivacain 2,5 mg/ml, 10 ml i kateteret efter anlæggelsen

9. Gulv operationssygeplejersken registrerer kateteret i SP som LDA – smertepumpe og markerer lokalisation på AVATAR.

Foto: 1; peritoneum let frigjort og lukket. 2; kateter tunneleret ud under fascie og op igennem denne til hud niveau. 3; fascie.

Postoperativ smertebehandling

Patienten afsluttes før vækning med morfin/oxynorm som laparotomi patienter uden epidural Link: Anæstesi - Afsluttende intraoperative morfin/oxynorm dosering afd. D og G - Herlev matriklen. Smertekateteret kobles til pumpe (epiduralpumpe) med infusion Ropivacain 2mg/ml, 10 ml/t. Smertepumpen ordineres af anæstesilægen i SP og opstartes i opvågningen. Infusionen fortsætter på stamafdelingen til i alt 72 timer. Herefter skal kateteret seponeres. Udover ropivacain infusionen fortsætter patienten med den konventionelle smertebehandling som til patienter der har epidural-kateter. Den konventionelle smertebehandling ordineres af læge fra stamafdelingen.

Bivirkninger til behandlingen med ropivacain

Vanligvis ingen. Såfremt der meget sjældent skulle opstå symptomer på toksiske koncentrationer af ropivacain i blodet vil dette vise sig i form af:

• Svimmelhed
• Døsighed
• Indre uro til at begynde med.
• Derefter stigende cerebral og cardiel påvirkning i form af konfusion, tågesyn, talebesvær, eufori, kvalme, kramper og bevidstløshed, samt bradykardi, takykardi, overledningsblok, hypotension og urinretention.

Tilkald anæstesilæge 8-2821 (hele døgnet)

Tilbage til top

Afsnitsledelserne for Bedøvelse og Operation 1 og 4 er ansvarlige for implementering af gældende vejledning.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning

Tilbage til top

Liang SS et al. Continuous local anaesthetic wound infusion for postoperative pain after midline laparotomy for colorectal resection in adults. The Cochrane database of systematic reviews 2019

Tilbage til top

Tilbage til top