Seponering af kateter liggende i a. femoralis

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfagligt personale på afsnit for Intensiv Behandling.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Baggrund

På afsnit for Intensiv Behandling kan der være indikation for anlæggelse af kateter i a. femoralis. Dette sker typisk i forbindelse med invasiv blodtryksmonitorering samt ved indikation for PiCCO.  

Til det formål har vi på Intensiv afsnit valgt at anvende BD Careflow Femoral Artery Catheter 4 eller 5 Fr 200 mm.

I forbindelse med fjernelse af femoralkateter er der risiko for udvikling af hæmatom med eller uden pseudoaneurismedannelse.

Kendte risikofaktorer: Hypertensio arterialis, arteriosklerose, adipositas, undervægt, AK-behandling (specielt hvis INR>2,0-2,5), heparinbehandling (APTT>80), trombocytopeni (<60), urolig patient, uhensigtsmæssig kompressionsteknik.

For at undgå udvikling af hæmatom skal kateteret fjernes på følgende måde:

  • A. femoralis komprimeres hårdt ved en person proximalt for indstiksstedet inden fjernelse påbegyndes.
  • Den anden person palperer puls i a. dorsalis pedis på det samme ben og oplyser om, når den forsvinder.
  • Derefter fjernes kateteret langsomt under konstant komprimering af a. femoralis. Arterien skal komprimeres hårdt (sænk sengen eller anvend en skammel) i ca. 10 min.
  • Trykket lettes. Hvis blødningen fortsætter komprimeres arterien yderligere i 10 min. Dette gentages til blødningen er stoppet.
  • Efter blødningen er ophørt anvendes sandsækkompression i 1 time til alle patienter. Hvis ingen blødning immobiliseres patienten i yderligere 1 time i sengen uden kompression (ingen yderligere restriktioner mht. lejring i sengen). Sandsække er placeret i hvert team i skabet ’cirkulatorisk’.
  • Hvis lysken er uden væsentlig hæmatom kan pt. forsigtigt mobiliseres under observation af lysken.

Pseudoaneurisme

Nogle patienter udvikler hæmatom i forbindelsen med fjernelse af a. femoralis kateter. Hvis dette opstår, kræver det yderligere udredning mhp. pseudoaneurisme-diagnostik.

  • Der startes med at stetoskopere hæmatomet for mislyd. Tydelig mislyd bekræfter pseudoaneurismediagnosen. Der bør suppleres med UL-scanning af lyske. 
  • Ved verificeret/mistanke om pseudoaneurisme konfereres med karkirurg på RH.
  • Behandlingsplan aftales med karkirurger.
  • Hvis ikke andet aftales med karkirurg kan der gøres manuel kompression i 40 min. (evt. ved 2 personer 20 min. hver).
  • Herefter anvendes sandsækkompression i 16-20 timer.
  • Hvis fortsat pseudoaneurisme konfereres igen med karkirurg med henblik på evt. operation. Et ubehandlet pseuduanerisme fører til perforation af karet.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag