Målgrupper og anvendelsesområde
Sundhedsfagligt personale på Afsnit for Intensiv Behandling.
At sikre korrekt observation og pleje efter anlæggelsen, således at komplikationer undgås.
Definitioner
Sengstaken-sonde er en ventrikelsonde, som er forsynet med en øsofagusballon og en ventrikelballon.
A: Øsofagus-ballonen er aflang og komprimerer varicerne i øsofagus
B: Ventrikel-ballonen er rund, holder sonden på plads samt afbryder blodtilførslen til varicerne ved at komprimere cardiaregionen mod diaphragma.
C: Sonden markeres ved næseboret.
D: Peaner til sikring af insufflation.
E: Snoretræk på sonden.
F: Saks til nødprocedure.
Fremgangsmåde
Sengstaken-sonden anlægges af hospitalets mave-tarmkirurger. Såfremt det bliver nødvendigt at finde utensilier frem til anlæggelse,n kan afsnittets procedurebakke findes i respiratorrummet.
Herudover findes følgende frem:
- Cuff-inflator
- 1000 ml Glucoe 5 %
- Beskyttelsebriller
- Forklæde
- Dropstativ eller sengegalge
- Evt. engangshandske fyldt med 200 ml vand fungerende som modvægt
For anlæggelse af en Sengstaken-sonde: Sengstaken-sonde
Observation og sygeplejefaglige interventioner:
Observation af patient med en Sengstaken-sonde kræver tilstedeværelse af personale på stuen, der er instrueret i håndtering af komplikationer til Sengstaken-sonde, specielt anvendelse af saks.
Udover vanlige observationer af bevidsthedsniveau og vitale parametre skal følgende observeres:
Kontroller at mærket på sonden ved patientens næsebor er det samme som ved anlæggelsen. Ved forkert placering af sonden skal ballonerne først tømmes helt inden evt. genplacering af sonde. Genplacering foretages af læge, hvorefter der tages ny røntgenkontrol. Overvej anlæggelse af helt ny sonde for at sikre, at ballonerne er intakte.
Hvis sonde glider op, skal luften straks tages af ballonerne.
Sonden kan, fx ved et kraftigt hosteanfald eller for lidt luft i ventrikelballonen, glide op og obstruere luftvejene. En saks skal hænge lige ved sonden. Ved tegn på opglidning - der kan medføre kvælning - skal sygeplejersken straks fjerne sonden således: Hold godt fast i sonden ved næseborene, overklip sonden perifert herfor (herved går luften ud af ballonerne) og træk derefter sonden helt ud. Læge tilkaldes straks derefter.
Det vurderes dagligt, om der er indikation for røntgen af thorax mhp. lungekomplikationer og sondeplacering.
Sygeplejersken skal holde patientens mund og svælg fri for spyt og blod ved hyppig sugning (mundvandet kan ikke synkes). Der udføres hyppig mund- og næsepleje.
Undgå at røre eller støde ind i sonden unødigt og ved lejringsændring af patienten støttes trækket i sonden. Trykket i øsophagusballonen kontrolleres hver 4. time (40 mmHg - måles med cuff-inflatoren) og dokumenteres i Sundhedsplatformen.
Der tages løbende blodgasanalyser. Gyldig BAC-test, tjek evt. antal af blodportioner i Blodbanken.
Regime ved frisk blødning/ventrikelaspirat
- Ved aktiv blødning aspireres på ventrikelsonden hvert 15. minut de første 2 timer – herefter 1 gang hver 30. minut. Volumen og udseende beskrives.
- Efter hver aspiration (som kasseres så længe at aspiratet er blodigt (gælder både frisk og gammelblodigt)), skylles sonden efter med 50-100 ml isot. glukose for at undgå tilstopning af sonde samt for at forebygge udvikling af levercoma.
- Når gammelblodigt aspirat aspireres, kasseres dette, - og der erstattes med samme mængde Glukose 5 % hver 2. time.
- Når aspiratet er klart, fortsætter man med at aspirere hver 2.-4. time, hvor aspiratet gives retur til patienten, samt der gives ekstra 50 ml isot. glukose mhp. at holde sonden åben.
Regime ved sonde
Sonden bør så vidt muligt ikke anvendes i mere end 12 timer og højest i 24 timer med oppustede balloner og træk pga. risiko for nekroser i oesophagus og ventrikel.
Det skal sikres, at der er træk på sonden, og at der er korrekt tryk i øsofagusballonen. Cuff-inflator tilkobles direkte på studsen til øsofagusballonen. Klemskrue/pean løsnes. Trykket i ballonen indstilles til det ordinerede. Normalt 30-50 cm H2O. Trykket monitoreres i respirationsbevægelsernes midterstilling, og normalt gøres dette hver 4. time eller hyppigere efter ordination. Trykket dokumenteres i Sundhedsplatformen.
Fjernelse af tryk og træk og seponering af Sengstakensonde
- Når aspiratet har været klart i seks timer, reduceres trykket i øsophagusballonen til 35 cm H2O.
- Efter yderligere tre timer med klart aspirat seponeres trykket.
- Efter endnu yderligere tre timer med klart aspirat fjernes trækket og trykket tages af ventrikelballonen.
- Ved klart aspirat i 24 timer kan sonden fjernes.
- Efter seks timers pause kan man om nødvendigt applicere tryk og træk igen.
Seponering af sengstakensonde
Seponering af sengstakensonden foretages efter lægeordination, medmindre det er akut påkrævet.
Sonden seponeres som en almindelig ventrikelsonde.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- Dansk Selskab for Hepatologi: Sengstakensonde, Kliniske procedure, Ugeskrift for Læger 2. februar 2004.
- VIP-vejledningen fra afdelingen for Mave, Tarm og leversygdomme - Herlev og Gentofte Hospital. 24.10.2019
- Guideline for Gastro-øsofageal variceblødning: Forebyggelse og behandling. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi; https://www.dsgh.dk/index.php/lever/gastro-oesofageale-varicer (tilgået 05.11.2019)