At ensrette rengøring og desinfektion af udstyr for det sundhedsfaglige personale på Afsnit for Intensiv Behandling.
Sundhedsfagligt personale på Afsnit for Intensiv Behandling.
Tilbage til top
Flergangsudstyr
Udstyr, der kan anvendes til flere patienter og derfor skal kunne tåle rengøring, desinfektion og eventuelt sterilisation.
Løbende rengøring:
Foregår efter brug mellem hver patient og efter behov under brug. Ved behov for rengøring under patientbehandling er det helt legalt at skifte udstyret ud.
Grundig rengøring:
Rengøring af rum/skabe og udstyr, som ikke er patientnær, men som indeholder medicin/ udstyr og / eller utensilier til brug i patientbehandlingen. Under grundig rengøring hører ligeledes gennemgang af udløbsdato for medicin og sterile utensilier.
OBS. Er patienten isoleret, skal der ved al rengøring ALTID benyttes Wet Wipe Disinfection med Klor.
Dokumentation
Ikke al løbende rengøring dokumenteres. Hvis der er krav om dokumentation, vil dette være nævnt under ”dokumentationssted”.
Rengøring, som varetages af rengøringsafdelingen, dokumenteres på eget dokumentationsskema.
Grundig rengøring dokumenteres specifikt på kvalitetsmonitoreringsskemaerne af den ansvarlige.
Al håndtering af urent udstyr foregår med minimum brug af handsker og efterfølges af håndhygiejne.
###TABEL_2###
Udstyr, som ikke rengøres på patientstuen, men køres ud efter brug skal enten placeres i skyllerummet på ”UREN”-side eller synliggøres med et skilt ” URENT”.
Apparatur til reparation eller service
Apparatur skal, før det sendes til reparation eller service internt eller eksternt, rengøres og evt. desinficeres. Når apparaturet kommer retur, skal det rengøres, evt. desinficeres (evt. steriliseres) før det må tages i brug. Ved mistanke om forurening af udstyrets indre, skal Medikoteknisk afdeling informeres. Jf. Medikoteknisk apparatur og udstyr - Rengøring og desinfektion