Postspinal hovedpine, behandling af, Herlev matriklen

Formålet med vejledningen er at sikre, at patienternes perioperative forløb gennemføres optimalt, og at det er baseret på bedste evidens og organisationens rammer

Vejledningen henvender sig læger og sygeplejersker på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling - Herlev matriklen

Vejledningen beskriver behandling af patienter med spinal hovedpine.

Spinalhovedpine kan opstå efter spinalanalgesi, lumbalpunktur og efter accidentel durapunktur.

Hovedpinen er hyppigt lokaliseret i nakkeregionen, er af ortostatisk karakter og kan mindskes i liggende stilling.

Endvidere kan ses dobbeltsyn, tinnitus, photophobia, svimmelhed og kvalme/opkastning.

Symptomerne kan opstå indtil flere dage efter punkturen - oftest efter ½-1 døgn.

Det er vigtigt at udelukke andre årsager såsom nakkemyoser, anæmi og væskemangel.

Ved svage til moderate symptomer forsøges i første omgang et døgns konservativ behandling.

Epidural blood patch er den mest effektive behandling af spinal hovedpine.

Hvis der ikke er effekt efter to anlæggelser af epidural blood-patch, skal andre årsager (specielt fra CNS) aktivt afkræftes og MRI-scanning kan være indiceret.

Konservativ behandling

• Den første behandling af spinalhovedpine er konservativ.
• Patienten informeres om vigtigheden af rigelig væskeindtagelse (3 liter daglig) - gerne kaffe eller cola, da det indeholder koffein.
• Endvidere suppleres med smertestillende tablet behandling med Paracetamol og evt. et NSAID præparat.
• Efter et døgn er 25-30% af tilfældene derved forsvundet.
• Endvidere er effekten af epidural blood patch formentlig størst, hvis anlæggelsen foretages efter et døgn.
• Der er ikke holdepunkt for, at fladt sengeleje medvirker til, at spinalhovedpinen aftager hurtigere og patienten kan derfor mobiliseres efter evne.
• Hvis der ikke er effekt af den konservative behandling efter et døgn, kontaktes anæstesilægen m.h.p. evt. anlæggelse af epidural blood patch.

Anlæggelse af epidural blood patch

1. Patienten skal ligge i fladt sengeleje 2 timer før anlæggelsen af epidural blood patch (”clear the space for fluid”)

2. Ved mistanke om koagulopati skal der foreligge svar på INR/PP og trombocyttallet. INR skal være < 1.5 og trombocyttallet > 80 mia/l

3. Patienten informeres om proceduren af anæstesilæge/-sygeplejerske

4. Der foretages monitorering m. NIBP, EKG og pulsoximeter

5. Udstyr og medicin til evt. resuscitation

6. Efter to gange hud desinfektion, afdækning med hulstykke og anlæggelse af lokalanalgesi identificeres epidural rummet med Touhy-kanyle sv.t.   tidligere indstikssted (se pkt. 8). Der kan anvendes luft eller saltvand til ”loss of resistance”

7. Anæstesisygeplejeske udhenter herefter 20ml autologt blod under sterile forhold (sterile handsker, to gange afspritning, hulstykke og venflon/kanyle)

8. Anæstesilæge indgiver det autologe blod igennem Touhy-kanylen. Ved smerter stoppes proceduren. Der er formentlig størst succesrate, hvis alle 20ml blod indgives. Hvis der opstår ”spænden” lokalt i ryggen, før der er givet 15ml, pauseres kortvarigt hvorefter fortsat indgift forsøges mhp. at opnå indgift af 15-20 ml. blod. Der påsættes plaster over indstikssted

9. Ved accidentel thorakal durapunktur, kan epidural blood patch anlægges lumbalt - formentlig med samme succesrate.

Information til stamafdeling/patient

Der noteres i SP/informeres om 2 timers fladt sengeleje, symptomer på evt. infektion sv.t. epidural blood patch (smerter, ømhed, rødme, hævelse og temperatur-forhøjelse) og neurologiske komplikationer i form af motorisk/sensoriske forstyrrelser (f.eks. cauda equina syndrom).

1. Turnbull DK. British Journal of Anaesthesia, 2003, Vol. 91, No. 5 718-729

2. Sprigge JS, Harper SJ. Anaesthesia, 2008, 63, pages 36–43.Accidental dural puncture and post dural puncture headache in obstetric anaesthesia: presentation and management: A 23-year survey in a district general hospital.