Postoperativt centralt antikolinergt syndrom - Herlev matriklen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At identificere og behandle postoperativt centralt antikolinergt syndrom.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er læger og sygeplejersker tilknyttet opvågningsafsnittet på Herlev Hospital.

Vejledningen anvendes til patienter med mistænkt postoperativt centralt antikolinergt syndrom.

Tilbage til top

Definitioner

Postoperativt centralt antikolinergt syndrom: Syndromet defineres som nedsat kolinerg aktivitet i centralnervesystemet (CNS). Dette forårsages af medikamentiel blokade af muskarinerge receptorer i CNS og en insufficient frigørelse af acetylkolin i CNS. Udløsende anæstesirelaterede medikamina: neostigmin, benzodiazepiner, opioider, ketamin, propofol, sevofluran, desfluran, dehydrobenzperidol, cimetidine, atropin og robinul.

Af anden fast medicin har blandt andet tricykliske antidepressiva, SSRI og nogle Parkinsonpræparater central antikolinerg virkning.

Den kliniske præsentation af postoperativt antikolinergt syndrom er varierende (se tabel 1). Syndromet er ofte karakteriseret ved forlænget opvågning eller uforklarlig agitation efter anæstesi.

 

 

###TABEL_1###

 

Da den kliniske præsentation kan være uspecifik, og tilstanden er relativ sjælden bør følgende differentialdiagnoser overvejes og om muligt udelukkes før patienten behandles for postoperativt antikolinergt syndrom.

  • Hypoxi

  • Hypercapni

  • Elektrolyt- og syre/baseforstyrrelser

  • Endokrine forstyrrelser

  • Neurologiske tilstande (cerebral hypoxi eller ødem, apoplexi)

  • Psykiatriske sygdomme (psykose, katatoni)

  • Abstinenser (organisk delir)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

  • Ved mistanke om postoperativt centralt antikolinergt syndrom tilkaldes den ansvarlige anæstesilæge med henblik på klinisk vurdering.

  • Hvis øvrige differentialdiagnoser vurderes usandsynlige, gives physostigmin 0,015 - 0,02 mg/kg (1,0-1,5 mg ved 70 kg) over 5 minutter med henblik på diagnosticering og behandling af centralt antikolinergt syndrom.

  • Patientens vitalparametre, objektive symptomer og mentale status observeres efterfølgende tæt.

  • Effekt af physostigmin ses ca. 5 -10 minutter efter indgift. Virkningsvarigheden er kort ca. 0,5-1 timer, hvorfor det kan være nødvendigt at gentage dosis.

  • Ved remission af symptomerne efter physostigmin indgift, betragtes patienten som havende haft postoperativt centralt antikolinergt syndrom og dette journalføres til brug ved senere anæstesier.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen for opvågningen er ansvarlig for implementering af gældende vejledning.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Cook B, Spence AA. Post-operative central anticholinergic syndrome. Eur J Anaesthesiol. 1997 Jan;14(1):1-2.

Brown DV, Heller F, Barkin R. Anticholinergic syndrome after anesthesia: a case report and review. Am J Ther. 2004 Mar-Apr;11(2):144-53.

Quang CYBlair SGWatson RBrevard SBSimmons JDTan MC. Postoperative Central Anticholinergic Syndrome: Is it Really that Rare? Am Surg. 2017 Mar 1;83(3):e104-105.