Perioperativ forberedelse af patient, Herlev matriklen

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Henvender sig til operationspersonaler ansat på Bedøvelse og Operation 1 & 2 på Herlev Matriklen

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Huddesinfektion er en proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at en kirurgisk incision kan foregå med minimal risiko for infektion, som stammer fra patientens egen hudflora.

Endogen kontaminering: forurening af operationssåret med patientens egne bakterier.

Exogen kontaminering: forurening af operationssåret med mikroorganismer, som ikke stammer fra patienten selv.

Synlig forurening: forurening med blod, fæces, aspirat mm

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

 

Vask af hud ved synlig forurening:

Body WashR servietter

Desinfektion og afdækning

Huddesinfektion

  • Huddesinfektion skal foretages på operationsstuen umiddelbart før operationen.
  • Huden skal være synligt ren.
  • Et hudområde svarende til operationsfeltet desinficeres 2 gange med egnet desinfektionsmiddel.
  • Desinfektionsmidlet skal gnides godt ind i huden ved hjælp af sterile tamponer eller kompresser sat på en steril tang.
  • Desinfektionsmidlet påføres, startende centralt i operationsfeltet, hvorefter man arbejder sig udefter.
  • Der skal anvendes tilstrækkeligt desinfektionsmiddel til, at feltet er helt vådt, men skal indgnides til tørhed for at sikre optimal effekt af klorhexidinen
  • Desinfektionsmidlet skal tørre fuldstændigt mellem de 2 påføringer, samt før afdækningen sættes på patienten.
  • Ved anden påføring af desinfektionsmidlet skal man holde sig 1 - 2 cm fra kanten, som en billedramme.
  • Har operationsfeltet et urent område, fx sår eller stomi, skal der desinficeres fra det rene område mod det urene område.

Desinfektionsmiddel til huddesinfektion på intakt hud:

Farvet Klorhexidinsprit 0,5 %.

  • Anvendes ved operative indgreb og indeholder:

Ethanol (alkohol) 83 %.

  • Fremkalder den hurtigste og mest effektive reduktion i antallet af mikroorganismer på huden.
  • Koncentration på 70– 80 % skal bruges for at aktivere alkoholens virkning på mikroorganismer, og 80 % for at korte tørretiden, højere koncentration giver lettere antændelighed.
  • Alkohol har en dræbende effekt overfor tuberkelbakterier, svampe og kappebærende virus (Hiv, hepatitis B og C9).

Klorhexidin.

  • Klorhexidin har gode desinficerende egenskaber, relativ lav toksicitet, og en stærk tilbøjelighed til at binde sig til proteiner i hudens hornlag (depoteffekt).
  • Klorhexidin har en langsommere indsættelse end alkoholens, men sammen opnås et rimeligt bredspektret produkt, idet alkoholen er effektiv overfor de fleste mikroorganismer.
  • Klorhexidin virker bedst overfor gram-positive bakterier, mens effekten er noget usikker overfor gramnegative bakterier.
  • Klorhexidin passerer kun i meget ringe omfang intakt hud. Klorhexidin kan fremkalde døvhed ved anvendelse i mellemøret og indre øre. Klorhexidinets effekt hæmmes af sæbe, og rester af sæbe skal derfor skylles grundigt væk inden huddesinficering.
  • Er tilsat gul farveindikator, således at man kan se, hvor der er desinficeret.

Ufarvet Klorhexidinsprit 0,5 %.

  • Samme effekt og anvendelse som ovenfor.
  • Bruges når farven er uhensigtsmæssig, som ved farveallergi, i ambulant kirurgi, eller hvor hudens farve skal observeres.

Desinfektionsmiddel til huddesinfektion ved klorhexidin-allergi:

  • Hospitalssprit 70 %
  • Ethanol 85% hvis der udover klorhexidinallergi også er allergi for denatureringsmidler.

   El- kirurgi og brandfare       

Vær særlig opmærksom på risikoen for antændelse af spritholdige desinfektionsmidler (klorhexidinsprit og hospitalssprit) ved brug af diatermi / el-kirurgi - Se endvidere Vip instruks El-kirurgi

 Slimhindedesinfektion

  • Slimhinder desinficeres med vandige opløsninger af Klorhexidin tilsat midler med smudsløsende (overfladeaktive) egenskaber.                 

Der anbefales ikke desinfektion af vaginalslimhinden i forbindelse med gynækologiske indgreb (OBS. ved Urogynækologiske indgreb foretages stadig desinfektion)

  • Et område, svarende til operationsfeltet, vaskes/desinficeres x 3.
  • Kontakttid pr. vask/desinfektion er ca. 60 sek. pr. gang.

Desinfektionsmiddel til desinfektion af slimhinder:

  • Klorhexidin 0,2 % Cetrimid 0,1 %.:
  • Anvendes ved desinficering af vaginalslimhinde og genitalier. Klorhexidinets effekt er den samme som ovenfor.
  • Bruges ved slimhindedesinfektion, hvor tilstedeværelsen af alkohol er uacceptabel på grund af udtørring.
  • Cetrimid har overfladeaktive egenskaber, og derved lettes Klorhexidins vej til mikroorganismerne. 

Afdækning

  • Der skal anvendes en steril tætsluttende afdækning, som sikrer opretholdelse af sterilt felt.
  • Afdækningen skal være væsketæt i det område, hvor der kan forventes forekomst af væsker.

 Forbinding

  • Hvis der anvendes forbinding, skal den være steril og tætsluttende.
  • Forbindingen skal skiftes, når den er gennemsivet, fugtig, løs eller forurenet.

Tilbage til top


 

Ansvar og organisering

Det er operationspersonalets ansvar at instruksen kendes og følges.

Det er områdeledelsen i Bedøvelse og Operation 1 & 2 ansvar at instruksen implementeres.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

El-kirurgi

Desinfektion i sundhedssektoren, Råd og anvisninger, Statens Serum institut, 7. reviderede udgave, 1. oplag 2004. s. 35,23,25,35.

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse.

SSI: NIR for det Præ-per- og postoperative område

De anvendte desinfektionsmidler skal være anbefalet af Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI.

 

Tilbage til top

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag