At sikre, at operations – og anæstesipersonale har kendskab til optimal lejring af patient i Beach Chair, for herigennem at undgå lejringskomplikationer
At synliggøre ansvarsfordelingen ved lejring af patienter til anæstesi og operation.
At vejledningen kan anvendes som dokumentation for, at lejring under anæstesi/operation er udført i henhold til gældende vejledning
Vejledningen henvender sig til læger og sygeplejersker der er ansvarlige for lejring af patient til operation.
Vejledningen beskriver ansvarsfordeling og korrekt lejring af patient i Beach Chair.
Lejringskomplikationer
En nyopstået skade under anæstesi/operation.
Skaden kan opstå på muskler, led, hud, nerver, kar, øjne, øre og hoved.
Operationsteam
Alle de faggrupper, der deltager i den enkelte patients operation og anæstesi. (Kirurg, assisterende læge, operationssygeplejerske, assisterende sygeplejerske/social og sundhedsassistent, sygehjælper, portør, anæstesilæge og anæstesisygeplejerske).
Trykaflastende materiale
Viskoelastisk temperaturfølsomt materiale, som formes nøjagtigt efter kroppens konturer. Materialet indeholder ikke latex.
Korrekt lejring
Der skal forefindes det nødvendige lejringsudstyr/hjælpemidler, på operationsstue, som skal benyttes til aktuelle operation og ud fra patientens individuelle behov.
Operationsteamet skal sikre sig, at patienten forstår vigtigheden af en optimal lejring, således at patienten kan samarbejde efter bedste evne og lejringen planlægges i samarbejde med patienten.
Når patienten er intuberet/anlagt LM - eller analgesi er anlagt - og lejret efter gældende klinisk vejledning, betragtes patienten som værende korrekt lejret.
Ansvar for lejring
Operationsteamet har, før og efter operationsstart, et fælles ansvar for den enkelte patients lejring. Operationsteamet har under operationen, et delt ansvar for den enkelte patients lejring. Her fordeles ansvaret mellem anæstesi/operations personalet, i forhold til den enkelte operationstype.
Under operationen har anæstesisygeplejerske og anæstesilæge ansvar for den del af patientens krop, som de har mulighed for at observere og omlejre efter gældende retningslinjer og behov.
Under operationen har operationspersonalet/kirurg ansvar for den del af patients krop, som de har mulighed for at observere og omlejre efter gældende retningslinjer og behov.
Efter operationen har operationsteamet et fælles ansvar for, at patienten lejres optimalt
Oplæring
Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere, skal have gennemgået de specialespecifikke lejringstyper, der er gældende for operations- og anæstesiafsnittet.
Portørerne skal have modtaget instruktion i lejring, lejeudstyr og hjælpemidler.
Ved indførelse af nyt lejringsudstyr/hjælpemidler, skal der ske en introduktion og oplæring i dette.
Relevante vejledninger og manualer til afdelingens lejringsudstyr og hjælpemidler skal være på dansk og tilgængelig.
Dokumentation
Der skal foreligge skriftlig dokumentation for, at lejringen er udført efter klinisk vejledning. Ved afvigelser fra vejledningen beskrives ændringerne.
Der dokumenteres i Sundhedsplatformen, under "Peroperativ sygepleje" og og i "Intraprocedure" (anæstesijournalen).
Lejet
###TABEL_1###Patienten lejres på operationsleje pålagt trykaflastende madras.
For at undgå tryk og maceration af hud, skulderblade, os sacrum, hæle, laterale malleoler og lateralt på knæene, må der ikke være folder eller vådt under patienten.
Lejelængden skal være 5 cm længere end patienten, herved undgås tryk på akillessenen.
Lejet vippes lidt mod den raske side. Herved kan kirurgen ikke risikerer at trække i patientens overkrop.
Hovedet
Hovedet placeres i specielt designet hovedholder til beach chair
Hovedets stilling placeres, således at nakke og hals, så vidt muligt ligger anatomisk korrekt.
Vær opmærksom på, at højde og vinkel kan tilpasse ved hjælp af vippemekanismen på hovedholderen
Hovedet fikseres med den dertil indrettede rem. Remmen placeres hen over patientens pande
Passer patientens hovedanatomi ikke til hovedholderen, kan dette evt. afhjælpes med placering af trykaflastende pude bag patientens hoved.
Undgå folder på ørerne – OBS: Der er meget lidt plads i hovedholderen
Patientens øjne behandles som beskrevet i Øjenpleje til patienter i generel anæstesi
OBS Husk at kontaktlinser skal tages ud før anæstesi.
Oral tube/larynxmaske placeres og fikseres, således at der ikke bliver træk på mundvigen og mindst muligt plaster på læberne, og med hensyntagen til at patienten skal sættes op efter intubation
OBS Tuben skal placeres i mundvigen modsat operationssiden.
Læberne smøres med vandbaseret creme.
Overekstremiteter
Den ikke operations relevante side
Armbræt - med ekstra lang monterings "pind" - monteres midt på operationslejet – vendes modsat ”normalt”
og placeres i niveau med lejet, evt. let eleveret
Armen placeres på trykaflastende materiale, dækket med glat engangsmateriale.
Armene skal placeres anatomisk korrekt, på en for patienten naturlig måde. Armene må ikke trykkes af kanter, instrumenter eller personale.
Hånden placeres med håndfladen opad/let roteret, således at der ikke trykkes på perifer intravenøs adgang – arterie kanyle m.m.
Armene skal forblive på armbrættet, evt. ved let fixation.
OBS Kontrol af armens lejring, når patienten er lejret i siddende stilling
Den relevante operations side
Armbrættet monteres midt på operationslejet – vendes modsat ”normalt og placeres i niveau med lejet, evt. let eleveret
Armen placeres på trykaflastende materiale, dækket med glat engangsmateriale.
Indtil operationen starter skal patientens arm placeres anatomisk korrekt, på en for patienten naturlig måde. Armene må ikke trykkes af kanter.
Under operationen placeres armbrættet langs lejet
Under operationen anvendes armbrættet til lejring af armene ved behov (kirurg)
Kroppen
Patientens krop fikseres med lårrem
OBS At patienten ikke er gledet ned på lejet, efter lejring i siddende stilling
Underekstremiteter
Benene placeres parallelt med tæerne pegende opad.
For at undgå lændesmerter, overstrakte led og tryk på nervus peroneus, skal der så vidt muligt, lægges en trykaflastende knæpude (hel pølle) under knæene.
Benene anbringes i en dobbelt trykaflastende ”benpude” eller "skibakke"
Generelt
Har/får patienten blærekatheter skal katheter og urinpose slangen fikseres, således at der er frit afløb. Ligeledes må der ikke være træk på katheter slangen og denne må ikke placeres på patientens liggeflade.
Elektroder, ledninger, infusionsslange, intravenøse adgange osv. må ikke placeres på patientens liggeflade.
For at undgå elskader skal neutralpladen placeres vandret på muskuløst, hårfrit område. Der klippes ved kraftig hårvækst.
Klemme og ledning fra neutralpladen må ikke placeres under patienten.
Patienten må aldrig have kontakt med nogen form for metal – ellers er der risiko for forbrænding. (Obs piercinger og smykker)
Afdelingsledelserne har et fælles ansvar for, at der til stadighed er ressourcer til indkøb af nødvendigt lejringsudstyr/hjælpemidler.
Afsnitsledelsen for Bedøvelse og Operation 1 og 4 har ansvar for, at alt relevant personale bliver oplært/instrueret i lejringsudstyr og hjælpemidler.
Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning.