High flow iltbehandling børn

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At facilitere en patientsikker, ensartet og kvalificeret arbejdsgang ved initiering af High flow iltbehandling til børn fra 2 år indlagt på afsnit for Intensiv Behandling.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker, social -og sundhedsassistenter samt læger på afsnit for Intensiv Behandling.

Tilbage til top

Definitioner og baggrund

Iltbehandling: Tilførsel af ilt 21 % til 100 %

High flow (HF): Vedvarende opvarmet (34-37 grader) og fugtet atmosfærisk/ilt til blandet luft med variabelt kontinuerligt flow mellem 2 og 25 L/min (pædiatrisk modus) og op til 50 L/min (voksenmodus).

Optiflow: High flow nasalkateter

Wigglepad: Selvklæbende fiksering med velcro

Baggrund

High flow (HF) iltbehandling kan benyttes til det respiratorisk påvirkede og hypoxiæmiske barn, hvor man ikke umiddelbart finder indikation for oral intubation. High flow nasalkateter, Optiflow, er et specialdesignet næsekateter, der leverer iltbehandlingen via respiratoren.

Obs. det må betragtes som et "step-down" at gå fra CPAP-behandling til HF hos det respiratorisk påvirkede barn.

Fordelen med HF

  • Flowet er konstant under både in- og eksspiration, hvorved der appliceres et let positivt luftvejstryk i bronkierne og alveolerne1-2.
  • Effektiv oxygenering bl.a. grundet kontinuerlig udvaskning af ekspirationsluften fra de øvre luftveje, medførende en reduktion af anatomisk dead space3.
  • Der kan opnås en grad af respirationsstøtte, hvorved der ofte ses respiratorisk bedring (lavere RF, hjertefrekvens og mindre indtrækninger) efter 60-90 minutters high flow behandling. Den fugtede luft (34-37 C) forebygger udtørring af luftvejene og letter mobilisering af sekret3.
  • Bedret patientkomfort og tolerance.

Ulemper/bivirkninger med HF

  • Lette bivirkninger som epistaxis og hudirritation.
  • Alvorlige bivirkninger er sjældne herunder pneumothorax og penumomediastium.

Indikationer

  • Respiratorisk distress med dokumentereet hypoxæmi og moderat til højt oxygenbehov f.eks. pga. pneumoni eller broncholitis.
  • Øget iltbehov > 21%.
  • Post-ekstubations respiratorisk støtte.

Kontraindikationer

  • Nasal obstruktion (epistax, Polypper, choanal atresi)4-5.
  • Behov for akut intubation.
  • Pneumothorax.

Ved behandling med ilt er det væsentligt, at den tilgrundliggende årsag til hypoxæmi findes og behandles. Mål for iltbehandling skal vurderes og dokumenteres af den behandlingsansvarlige læge og følgende principper for opsætning af HF følges som standard.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Se evt. bilag 1. 

  1. Vælg den korrekte størrelse af Optiflow. Næsekatetret må max udfylder 50 % af barnets næsebor.
  2. Klargør barnet hud således, at den er ren og tør.
  3. Anbring Optiflow-katetret i barnets næsebor.
    Kontrollere at kateterbroen hviler tæt på næsen uden at berøre septum.
  4. De klæbende Wigglepads placeres på barnet kinder. Fastgør herefter Optiflow-katetret uden at strække det under anbringelsen.
  5. Kobel Optiflow til inspirationsslangen og indstil FiO2 og flow som ordineret. Start initialt med et lavere flow og øg gradvis a.h.t til barnet komfort.

Nedenfor er de enkelte trin nærmere beskrevet.

Valg af Optiflow med tilhørende fiksering

I Børnevognen forefindes tre størrelser af Optiflow Junior: Str. M, L og XL (Foto 1). Herudover ligger Optiflow til voksne i str. small.

Valg af størrelsen afhænger af

  • Septumbredde
  • Næsekatetret må ikke trykke på septum og det anbefales, at næsekatetret max udfylder 50 % af barnets næsebor.
  • Barnets vægt og alder

Som standard kan forsøges: 

###TABEL_1###

 

Børn mellem 20-40 kg kan anvende HF til voksne i størrelse small (ligger i Børnevognen). 

Børn over 40 kg anvender High flow til voksne, se Iltterapi

Til fixering af Optiflow Junior benyttes to Wigglepads, som ligger i Børnevognen. 

Fiksering af Optiflow på barnet

  • Placer Optiflow-katetret i barnets næse.
  • Kontrollere at kateterbroen hviler tæt på næsen uden at berøre septum.
  • Kontrollere at næsekatetret max udfylder 50 % af barnets næsebor.
  • Påsæt først det selvklæbende Wigglepad, og herefter fastgøres Optiflow-kateteret.
  • Ved behov for ernæringssonde fikseres denne nedenfor den ene Wigglepad.

For illustration af korrekt placering af Optiflow se foto 2 og 3.

###TABEL_2###

 

Opsætning af slangesystem og samling af udstyr til HF via EVITA 500

  • Til børn under 15 kg benyttes et pædiatrisk respiratorslangesystem fra Fisher & Paykel
  • Til børn over 15 kg benyttes et voksent respiratorslangesystem fra Fisher & Paykel
###TABEL_3###

 

###TABEL_4###

 

Behandlingsstart og bestemmelse af flow

Respiratoren indstilles på pædiatrisk modus, hvis barnet vejer under 15 kg.

Respiratoren indstilles på voksen modus, hvis barnet vejer over 15 kg.

Respiratoren indstilles til O2-behandlling.

O2- behandlingen startes ved initiering af ventilation i displayet.

Som standard kan

  • FiO2 indstilles til 1.00 med et initialt flow på barnets vægt + 1 L/min.
    Herefter reguleres FiO2 gradvist mod ønskede mål for barnets saturation.
  • Max flow er barnets vægt x 2.
  • Optiflow str. M, L og XL kan maksimalt honorere 25 L/min.

Aftrapning af Optiflow

Aftrapningen kan påbegyndes, når barnets kliniske tilstand er stabiliseret.

  1. Nedtrap FiO2 indtil FiO2 < 0.4. Herefter reduceres flow.
  2. Flow reduceres gradvist.
  3. FiO2 0.21 i 2 timer og flow 0.5-1 kg/min. eller når barnet lægeligt vurderes stabilt, kan HF seponeres.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Behandlingsansvarlige læge ordinerer HF-behandling samt behandlingsmål for saturation.

Sygeplejersken har ansvaret for at udføre behandlingen og melde tilbage til lægen, hvis behandlingsmålene ikke opnås. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Milési C, Baleine J, Matecki S, et al. Is treatment with a high flow nasal cannula effective in acute viral bronchiolitis? A physiologic study. Intensive Care Med. 2013. doi:10.1007/s00134-013-2879-y.
  2. Hasan RA, Habib RH. Effects of flow rate and airleak at the nares and mouth opening on positive distending pressure delivery using commercially available high-flow nasal cannula systems: a lung model study. Pediatr Crit Care Med 2011;12:e29-33.
  3. Möller W, Feng S, Domanski U, Franke KJ, Celik G, Bartenstein P, et al. Nasal high flow reduces dead space. J Appl Physiol (1985) 2017;122:191-7.
  4. Hegde S, Prodhan P. Serious air leak syndrome complicating high-flow nasal cannula therapy: a report of 3 cases. Pediatrics 2013;131:e939-44.
  5. Kepreotes E, Whitehead B, Attia J, et al. High-flow warm humidified oxygen versus standard low-flow nasal cannula oxygen for moderate bronchiolitis (HFWHO RCT): an open, phase 4, randomised controlled trial. Lancet. 2017. doi:10.1016/S0140-6736(17)30061-2.
  6. Fisher og Paykel/ produktspecialist Jan Kofoed december 2022 og www.fphcare.com product catalogue

Tilbage til top

Bilag