Hemosphere og Målstyret Væsketerapi - Herlev matriklen

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til anæstesilæger og anæstesisygeplejersker på Bedøvelse og Operation 1, 2 og 4

Vejledningen skal sikre at udvidet hæmodynamisk monitorering med HemoSphere og målstyret væsketerapi (MVT) foregår korrekt.

Tilbage til top

Definitioner

HemoSphere monitoren estimerer hjertets slagvolumen ved kontinuerlig analyse af en alm. arterietrykkurve (pulskonturanalyse). De absolutte estimater for slagvolumen er behæftet med stor usikkerhed, mens ændringerne i slagvolumen ved f.eks. indgift af væskebolus er mere valide. Disse ændringer i slagvolumen bruges til at styre patienternes væskeindgift perioperativ og benævnes målstyret væsketerapi (MVT)

Der god evidens for at MVT f.eks. ved anvendelse HemoSphere monitorering reducerer postoperative komplikationer især pneumoni, sårinfektioner og anastomoselækage hos patienter som gennemgår stor non-kardial kirurgi (1).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Generelt bør man overveje at bruge HemoSphere og MVT hos alle patienter som har A-kanyle og særlig hos følgende patientgrupper bør HemoSphere anvendes:

  1. AHA patienter 

  2. Rectumekstirpationer +/- WRAM-LAP og abdominal kirurgi > 3 timer

  3. Patienter med større volumenskifte (sepsis, hypovolæmi, toksiske patienter)

  4. Svær hjertesvigt (LVEF < 30%, pulmonal hypertension, svær klapsygdom).

Placering

OP1: 1 stk. HemoSphere monitor i forrum til stue 25 

OP4: 2 stk. HemoSphere monitorer i vest depotet

Klargøring

Kontakt SOSU mhp. klargøring af FloTrack kateter:

OP1:

  • Mellem kl. 07.30 – 16.00 kontaktes den SOSU som er tilknyttet den aktuelle operationsstue (Se tlf. nummer på tavlen)
  • Mellem kl. 15.00 – 21.00 kontaktes 8-2442

OP4:

  • Mellem kl. 07.30 – 16.00 kontaktes den SOSU som er tilknyttet den aktuelle operationsstue (Se tlf. nummer på tavlen)
  • Mellem kl. 15.00 – 23.00 kontaktes 8-2166

Vejledningerne Klargøring af FloTrack kateter, Målstyret væsketerapi og væskeresponstest er vedhæftet og findes også fysisk på HemoSphere monitorerne. Vejledningen Opsætning af HemoSphere 2-tryk er også vedhæftet og findes i det rene depot på OP4, reol 40 hylde 5 og 6.

Klargøring og anvendelse af HemoSphere monitoren samt Målstyret væsketerapi foregår ved hjælp af de vedhæftede  vejledninger.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelserne for Bedøvelse og Operation 1, 2 og 4 er ansvarlige for at implementerer gældende instruks.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende instruks.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Jessen MK, Vallentin MF, Holmberg MJ, Bolther M, Hansen FB, Holst JM, et al. Goal-directed haemodynamic therapy during general anaesthesia for noncardiac surgery: a systematic review and meta-analysis. Br J Anaesth. 2022 Mar;128(3):416–33.

Tilbage til top

Bilag