Henvender sig til operationspersonaler og læger, der deltager ved kirurgiske indgreb hvor der anvendes el-kirurgi.
Formålet med instruksen er:
El-kirurgi bruges til at koagulere kar og skære i væv. Den aktive elektrode danner en kontrolleret brandskade.
Ved monopolar teknik fordeler strømmen sig fra instrumentet ud i det omliggende væv, den ledes gennem neutralelektroden(=neutralpladen) og retur til apparatet. Der skelnes mellem tre typer koagulation; soft, forceret og spray koagulation.
Ved bipolar teknik anvendes et instrument med to poler (f.eks. pincet), hvor strømmen ledes gennem den ene pol, derefter gennem vævet og retur gennem den anden pol. Her anvendes ikke neutralelektrode.
Appliceringssted: Påsætningssted.
Impendansen: Forholdet mellem spænding og strøm i et elektrisk kredsløb.
Vaskulariseret område: Et område med god blodgennemstrømning
Hvis det er første gang, man skal klargøre og indstille apparatet, kræves det, at man har fået mundtlig vejledning og undervisning i at håndtere apparatet af en diatermisuperbruger ansat ved Bedøvelse og Operation 1 & 2
Brug af El-kirurgi / klargøring af diatermiapparat
Diatermityper:
Soft koagulation:
Ved soft koagulation sikrer apparatet, at temperaturen i vævet ikke overstiger 70-80o C. Man opnår en dyb koagulation hvor vævet forbliver fugtigt og blødt.
Forceret koagulation:
Vævet karboniserer hurtigt, og der opstår en del nekrose i omliggende væv.
(Karbonisering = forbrænding).
Spray koagulation:
Elektroden skal føres ½-1 mm over vævet, koagulationen er overfladisk, men giver en kraftig karbonisering. Da spændingen er ca. 10 gange højere end ved soft og forceret koagulation, må der ikke koaguleres via et instrument, da kirurgen derved risikerer at få stød.
Bipolar koagulation:
Koagulationen sker mellem de to poler på pincetten og er derfor en lokal koagulation - i forhold til monopolar koagulation, hvor strømmen fordeler sig ud i vævet.
Fordelen ved bipolar teknik er, at den er mere sikker, da der kun ledes strøm mellem de to poler, og derved giver det mindre risiko for vævsskade og forstyrrelser på elektronisk udstyr, såsom EKG, pacemaker. Hos ptt med pacemaker/ICD bruges så korte sekvenser som muligt.
Skæring (CUT):
Ved skæring varmes vævet meget hurtigt op til mere end 100 o C, hvorved væsken i cellen kommer i kog, og dampen får cellevæggen til at eksplodere.
Kontroller om patienten har pacemaker (se nedenfor), metalproteser (skinner + skruer), piercinger eller er gravid og tag højde herfor.
Pacemaker og ICD:
Ved pacemaker kan umiddelbart anvendes bipolar diatermi. Ved behov for monopolar diatermi drøftes den individuelle situation med anæstesiologen på operationsstuen, der eventuelt kontakter kardiologisk overlæge
Brændeafstand fra pacemaker skal være mere end 20cm.
Har patienten en ICD* pacemaker (Implantable Cardioverter Defibrillator), skal der altid konfereres med kardiologisk overlæge. Denne skal vurdere patientens pace-behov, om indgrebet kan gennemføres.
*ICD er en særlig pacemaker som også kan give stød ved livstruende ventrikelflimmer.
Gravide:
Ved graviditet konfereres med anæstesilæge og kirurg om, hvilken type diatermi der kan bruges (af hensyn til fosteret)
Neutralplade
Funktion: Neutralpladen fungerer ved at neutralelektroden måler impedansen mellem de 2 sider af splitpladen. Patienten er inde i kredsløbet af denne måling. Der vil lyde en alarm, såfremt der ikke er god kontakt mellem neutralelektrode og patient. Diatermiapparatet vil ophøre med at fungere.
Forhastet eller uforsigtig applicering kan forårsage dårlig hudkontakt.
Før neutralelektroden påsættes
Hvor skal neutralelektroden sættes?
Fjernelse af neutralelektroden.
Fingerringe i forbindelse med el-kirurgi
Det er operationspersonalet på Bedøvelse og Operation 1 & 2 ansvar at kende og efterleve instruksen.
Det er områdeledelsen for Bedøvelse og Oeration 1 & 2 ansvar at instruksen implementeres.
Recommended Practices for Electrosurgery (1998)
Rekommandationen for per-operativ behandling af patienter med pacemaker og ICD, DASAIM. http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133025.nsf/vLookupUpload/RHAP8HNBX6964/$File/AN-00264-1.pdf
Grundbog i el-kirurgi, 2007, 2.udgave (Simonsen & Weel)
El-kirurgi http://www.ncnielsen.dk/dk/Produkter/El-kirurgi.aspx