Dopamin

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfagligt personale på afsnit for Intensiv Behandling.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Lægemidlets generiske navn

Dopaminhydrochlorid

Placering

C

Terapeutisk gruppe

Sympatikomimetikum, vasopressor

Virkningsmekanisme

Dosisafhængig dopaminerg, beta-1 og alfareceptorstimulerende virkning.

###TABEL_1###

 

Indikationer

Hypotensive tilstande (inkl. shock), hvor hypovolæmi er udelukket som årsag. Ved akut oligurisk nyreinsufficiens hos den normotensive patient uden respons på volumensubstitution og behandling med loop-diuretika, kan dopamin i lav dosis (< 5µg/kg/min) forsøges. Dopamin må ikke anvendes som eneste inopressor.

Kontraindikationer

Ventrikulære takyarytmier, fæokromocytom.

Bivirkninger

Takykardi, supraventrikulære eller ventrikulære takyarytmier, Ved overdosering udtalt blodtryksstigning med risiko for hjerneblødning og lungeødem.

Interaktioner

Forsigtighed og reduceret dosisbehov ved behandling med MAO-hæmmere indenfor de sidste 14 dage.

Nedsat effekt/øget dosisbehov ved samtidig behandling med neuroleptika.

Dosering

0- µg/kg/min, øget til effekt eller limiteret af bivirkninger.

Specielle doseringsforhold

Nyreinsufficiens

Ingen dosisændringer.

CRRT

Ingen dosisændringer.

HD

Ingen dosisændringer.

Leverinsufficiens

Ingen dosisændringer.

Forsigtighedsregler

Behandling forudsætter kontinuerlig monitorering af ekg og for tegn på myokardieiskæmi. Hypovolæmi bør korrigeres før dopaminbehandling. Paravenøs administration medfører risiko for vævsnekrose. Dopamin bør ikke infunderes i perifer vene pga. karkontraherende effekt – kan dog kortvarigt (til CVK er anlagt) gives i stor perifer vene under tæt observation for karspasme/paravenøst udløb.

Dispensering

Infusionskoncentrat (Dopaminhydrochlorid 40 mg/ml, ampuller à 5 ml) må ikke indgives ufortyndet. Administreres som intravenøs infusion efter fortynding med isotonisk Nacl som angivet i dispensering evt. iht. nedenstående blandingsinstruks, i alle tilfælde tilberedt i totalvolumen 100 ml (dvs., et volumen NaCl svarende til det rekommanderede volumen af dopamin-koncentrat aspireres fra infusionsposen før blanding):

###TABEL_2###

 

Mærkning

Infusionsposen påsættes fortrykt etiket fra medicinmodul mærket med blandingsforhold, blandingstidspunkt samt initialer for fremstiller.

Infusionsslangen påklistres label med ”Dopamin efter vægt”.

Administrationsmåde

Dopaminblandingen gives som intravenøs infusion over infusionspumpe i det blå ben i 3 lumen CVK.

Ved indgift i et 2 lumen kateter skal afdelingens specielle forligelighedstabel anvendes.

Dopamin må ikke infunderes i perifer vene pga. karkontraherende effekt.

Forligelighed

Forligelig med de andre lægemiddelstoffer, (adrenalin, amiodaron, dopamin og noradrenalin) der gives i det blå ben i 3 lumen CVK.

Ved infusion i et 2 lumen kateter skal afdelingens forligelighedstabel anvendes.

Holdbarhed for tilberedt præparat (/lysfølsomhed)

Ved opbevaring ved stuetemperatur er blandingen holdbar 24 timer efter fremstilling.

Specielle forhold

Links

http://www.pro.medicin.dk/

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag