Børneanæstesi, Opvågningen, Herlev matriklen

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

 

Formål

At sikrer højst mulig kvalitet og sikkerhed i den postoperative periode.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen beskriver principperne for modtagelse, observation og behandling af børn i opvågningen.

Vejledningen henvender sig til de læger og sygeplejersker der drager omsorg for børn der befinder sig i opvågningen efter endt anæstesi

Tilbage til top

Definitioner

Børn i opvågningen: Patienter under 18 år.

Tilbage til top

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde

Overbringelse af rapport:

Anæstesisygeplejerske/læge videregiver information om anæstesi- og operationsforløbet samt plan for den postoperative behandling inkl. smertelindring.

Det sikres, at barnet har sufficient respiration, puls og saturation inden anæstesipersonalet forlader opvågningen.

Barnets pårørende kontaktes hurtigst muligt telefonisk, og/eller følges ind fra venteplads ved opvågningen, så de har mulighed for at være ved barnet, når det vågner. Personalet fra opvågningen informerer om det forventet opvågningsforløb. Der informeres tillige om vigtigheden af, at barnet får lov til at sove og baggrunden herfor.

Specielt for børn der kommer til opvågning fra MR-scanning

MR-scannede børn følges altid til opvågningen af den anæstesilæge der har bedøvet barnet. Forældrene er normalt allerede ankommet til opvågningen. Der er tale om en bedøvelse der kun har til formål at få barnet til at ligge stille, der er derfor ikke givet smertestillende og ikke fortaget kirurgi. Den sygeplejerske der modtager i opvågningen kan med det samme lave aftaler, med anæstesilægen, om observations niveau og udskrivning (inklusiv om der er behov for blærescanning). Ved akut behov for hjælp til disse børn kontaktes anæstesi bagvagt 8-2221 eller en speciallæge hvis der er en i opvågningen. Man kan ikke forvente at komme i telefonisk kontakt med den læge der er i scanneren.

Observationer

Monitorering:

Pulsoxymetri benyttes, når barnet sover til at observere oxygeneringen og pulsfrekvensen. 3-punkts-EKG overvågning benyttes kun på indikation. Blodtryk (BT) monitoreres kun, hvis der under operationen har været større væske / blodtab, eller hvis der i øvrigt er speciel indikation for dette.

Cerebralt:

Bevidsthedsniveau vurderes. Hvis barnet sover og andre parametre er indenfor normalområder, forsøges det ikke vækket, da barnet har bedst af at sove den første 1/2 time efter anæstesien. Herefter forsøges barnet vækket og vurderes i henhold til scoringer omkring smerter, kvalme og sedationsgrad.

Bemærk: Hvis barnet er bedøvet med sevofluran, kan det reagere ”ved siden af sig selv”, hvis det vågner inden for den første ½-1 time, og kan da opføre sig uroligt, grædende og utrøsteligt.

Barnet kan være følsomt for berøring og lyde, og derfor stiller det ofte forældrene i en vanskelig situation, hvor de sædvanlige ”kneb” ikke gælder. Her må vi prøve at berolige forældrene, eller hvis det er muligt, forberede forældrene på, at dette kan forekomme, så de bliver mere trygge ved situationen, og dermed har bedre mulighed for at kunne håndtere situationen.

Kontakt den anæstesilæge, der har været ansvarlig for bedøvelsen, og konferer om mulige behandlingsforslag. 

Respiratorisk:I opvågningen gives ilt til det sovende barn hvis saturationen er < 94 % eler på særlig indikaiton. Barnet observeres for sufficient respiration og lejres på siden hvis det er nødvendigt for at holde fri luftveje. Farver og kapillærrespons observeres og respirationsfrekvens noteres hvert kvarter. Ved bronchospasme kan der gives inhalations behandling efter aftale med anæstesilægen. 

Cirkulatorisk:

Pulsfrekvensen observeres i forhold til alder/vægt.

Huden observeres om den er varm og tør, samt kapillærrespons.

Temperatur:

Temperaturen måles som standard ved modtagelse. Mange børn sveder meget, når de sover, og skal derfor ikke pakkes så meget ind som voksne.

Renalt:

Ideelt har barnet haft vandladning umiddelbart før operation. Evt. kan forældrene forespørges, hvornår barnet sidst har haft vandladning.

Ved blebørn noterer anæstesipersonalet, hvis der under eller efter operationen er observeret vandladning eller skiftet våd ble.

Hvis den samlede anæstesitid er > 2 timer, blærescannes barnet på operationsstuen og blæren tømmes hvis den er overfyldt.

I opvågningen blærescannes på indikation. Der bør være en lav tærskel da undersøgelsen er noninvasiv og smertefri.

Uro, mavesmerter, pollakisuri, bleghed, klamt svedende og/eller kvalme kan alle være symptomer på en overfyldt blære.

En børneblære må rumme max (alder i år x 30) +30 (max. 400 ml). Alt derover betegnes som POUR (Post Operativ Urin Retention).

Hvis der konstateres en overfyldt blære, og barnet trods alle forsøg og midler ikke kan tømme blæren, kontaktes anæstesilæge med henblik på sedation og katerisering.

Et barn der ikke selv har tisset, vil fortsat være i risiko for POUR. Derfor skal børneafdelingen ved udskrivelse fra opvågningen informeres og +/- egen vandladning, samt hvis der er blærescannet og blæren er tømt med kateter.

Katetre i børnestørrelser ligger i opvågningens depotet.

Forbinding:

Tilses ved ankomsten. Ved gennemsivning skiftes denne enten ved steril teknik eller ved non-touch teknik. Ved tvivl kontaktes kirurg.

Det vågne barn:

Alle, der må få væske pr. os., tilbydes noget at drikke og en sodavandsis.

Til alle børn, hvor det skønnes aldersmæssigt relevant, udleveres et diplom.

Angående i.v. adgang:

PVK bibeholdes i opvågningen og fjernes først på børneafdelingen.

Undtagelsesvis fjernes PVK hvis det alene er grunden til at et barn er uroligt.

Iv. væske er en lægeordination.

Det psykomotorisk urolige barn

Det urolige/agiterede barn vurderes ud fra ”Watcha Scale” som er en 4 punkts Uro-score. En score på 3 eller 4 vil som oftest betyde at der skal interveneres. Det er vigtigt altid at udelukke postoperative komplikationen. Nonfarmakologiske tiltag som lejring, mad, drikke, is, spil osv. bør altid overvejes.

Som hjælp til at finde den rette behandling er der lavet et støtteark ”Beslutnings støtte ved behandling af urolige børn i opvågningen”. Her finder man den mest sandsynlige grund til at barnet er uroligt, og man kan så give den anbefalede behandling.

Smertebehandling og dokumentation

Der foretages smertevurdering ved ankomst til opvågningen, ved behandling for smerter (både før og efter intervention) og i forbindelse med udskrivning til afdeling.

Hos de fleste vågne børn kan der bruges en Wong-Baker Faces lineal, der giver et NSR tal fra 0 – 10. Andre muligheder er COMFORT Neo, FLACC og VAS/NRS skala. Se Smertevurdering - børn og unge

Under operationen gives der rutinemæssigt paracetamol og NSAID iv., hvis der ikke er kontraindikationer. Ved behov for yderligere smertelindring anvendes morfin iht. barnets vægt. Er der ikke givet ondansetron under operationen, gives dette før morfin for at forbygge kvalme.

Som udgangspunkt følges den Regionale VIP - vejledning: "Smertebehandling til børn og unge i alderen 1 måned til 18 år". Denne er dog skrevet til sengeafdelinger og da der er tale om postoperative smerter, vil startdosis iv. morfin i opvågningen oftest være højre og af størrelsesordenen 0,05 mg/kg.

Medicinsk behandling i  opvågningen

Opvågningssygeplejersker har delegeret ordination til behandling med ondansetron 0,15 mg/kg, max 4 mg iv. og 2 doser morfin 0,025 - 0,1 mg/kg iv. All anden medicin er en lægeordination. Som hjælp til at ordinere/give den rette dosis medicin, er der lavet et støtteark ” Dosis støtte opvågningen”

Udskrivning fra opvågningen

Den Regionale vejledning følges: Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne

For børn står der følgende i vejledningen:

Børn:

Opvågningssygeplejersker kan udskrive børn og unge under 18 år efter planlagt kirurgi, hvis alle 3 nedenstående kriterier er opfyldt:

  • Barnet har en ASA-score på 1 eller 2,

  • Hver af de 8(9) parametre opnår en score på 1 eller 0 (der skal dog foretages mindst 2 scoringer),

  • Barnet opnår en summeret score der er lig med eller under 4.

Anæstesilægen skal udskrive børn:

  • Med ASA-score på 3 og derover,

  • Med en delscore lig med eller over 2 på blot én af de 10 parametre,

  • Hvor barnet opnår en summeret score lig med eller over 4,

  • Efter akutte indgreb

    • Indlagte børn til planlagt langvarig (over 4 timer) opvågningstid.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Områdeledelsen for Bedøvelse og Operation 1, samt opvågningen er ansvarlig for at implementerer gældende vejledning

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning

Sygeplejersken i opvågningen foretager observationer og dokumentere disse i SP. Sygeplejersken udskriver selv hvis udskrivningskriterierne er opfyldt, se ovenfor.

Ved behov for lægestøtte eller at udskrivelsen fra opvågningen kræver en læge, kaldes som udgangspunkt hjælp efter følgende prioriterede rækkefølge:

  1. Den bedøvende læge

  2. Den funktionsansvarlige læge i specialet

  3. 21- vagten (82121) eller Bagvagten (8-2221)

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag