Anæstesi - relaksansfri intubation - Herlev matriklen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre optimale intubationsforhold ved relaksansfri intubation.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til anæstesilæger og anæstesisygeplejersker.

Relaksansfri intubation er IKKE STANDARD behandling.

Relaksansfri intubation skal IKKE anvendes ved akut indledning. 

Tilbage til top

Definitioner

Relaksansfri intubation: Indgift af hypnotikum og opioid i doser, der relakserer stemmelæber, så der kan foretages atraumatisk trakeal intubation.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund

Opioider givet i høj dosis undertrykker reflekser, herunder lukning af stemmelæber under laryngoskopi. Remifentanil kan i høje doser muliggøre atraumatisk intubation uden supplerende relaksans.
Ikke alle patienter har abducerede stemmelæber efter indgift af rekommanderet dosis og kræver derfor supplerende doser remifentanil eller relaksans for at muliggøre intubation.

Indikation

Procedurer på patienter med ASA score 1-2 (evt. 3), hvor der findes behov for intubation, men ikke nødvendigvis for relaksation.

Der bør være forventelig normal luftvejshåndtering og patienten bør være hæmodynamisk stabil.

Klargøring

  • Fremstilling af intubationsudstyr som vanlig til generel anæstesi.

  • En mindre endotracheal tube størrelse skal vælges

  • Patienten kan tilbydes ilt

  • Infusionspumperne indstilles og startes på forventet vedligeholdsdosis af Propofol og Remifentanil.

  • Anæstesien indledes Propofol bolus (1,5 - 2,5 mg/kg). 

  • Efter Propofol bolus er givet, gives Remifentanil bolus og der laryngoskoperes 60-90 sekunder efter indgivet bolus.

  • Ved at lade Remifentanil bolus efterfølge Propofol bolus, undgås thoraxrigiditet.

  • Såfremt stemmelæberne ikke er tilstrækkeligt abduceret, gives supplerende Remifentanil i 50-100% af initial bolus.

  • Hvis dette skønnes uhensigtsmæssigt, gives i stedet 1/4 intubationsdosis relaksans efter eget valg, f.eks.

    •  Suxamethon 0,25 mg/kg

    •  Mivacurium 0.05 mg/kg

    •  Rocuronium 0.15mg/kg.

OBS: Tuben må ALDRIG forceres gennem partielt abducerede stemmelæber.

Dosering

For kardiopulmonalt velfungerende patienter sikres de bedste intubationsbetingelser med følgende doser.

  • Remifentanil bolus skal baseres på behandlingsvægt og skal gradueres efter almentilstand og biologisk alder for den enkelte patient.

    • 18-50 år 4 µg/kg

    • 50-70 år 2-3µg/kg

    • >70 år 1.5-2µg/kg

  • Patienter med begrænset kompenseringsevne hvor en større remifentanil bolus skønnes uhensigtsmæssig, skal vurderes individuelt mhp skift til muskelrelaksans.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen for Bedøvelse og Operation 1 og 4 er ansvarlig for implementering af gældende vejledning.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning.
 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bouvet L1, Stoian A, Rimmelé T, Allaouchiche B, Chassard D, Boselli E. Optimal remifentanil dosage for providing excellent intubating conditions when co-administered with a single standard dose of propofol. Anaesthesia. 2009;64(7):719-26

McNeil IA, Culbert B, Russell I. Comparison of intubating conditions following propofol and succinylcholine with propofol and remifentanil 2µ/kg or 4µg/kg. Br J Anaesth 2000;85(4):623-5


Klemola UM, Hiller A. Tracheal intubation after induction of anesthesia in children with propofol-remifentanil or propofol-rocuronium. Can J Anaesth. 2000 Sep;47(9):854-9

Crawford MW, Hayes J, Tan JM. Dose-Response of Remifentanil for Tracheal Intubation in Infants. Anesth Analg 2005;100:1599–604

Morgan JM, Barker I, Peacock JE, Eissa A. A comparison of intubating conditions in children following induction of anaesthesia with propofol and suxamethonium or propofol and remifentanil. Anaesthesia 2007 Feb;62(2):135-9

Goo EK1, Oh AY, Cho SJ, Seo KS, Jeon YT. Optimal remifentanil dosage for intubation without muscle relaxants in elderly patients. Drugs Aging. 2012 Nov;29(11):905-9

Lundstrøm LH, Møller AM, Rosenstock C, Astrup G, Gätke MR, Wetterslev J. Avoidance of neuromuscular blocking agents may increase the risk of difficult tracheal intubation: a cohort study of 103 812 consecutive adult patients recorded in the Danish Anaesthesia Database. Br J Anaesth 2009;103(2):283–90

Lundstrøm LH, Duez CHV, Nørskov AK, Rosenstock C, Thomsen JL, Møller AM, Strande S, Wetterslev J. Effects of avoidance or use of neuromuscular blocking agents on outcomes in tracheal intubation: a Cochrane systematic review. Br J Anaesth 2018;120(6):1381-93.

 

 

Tilbage til top

Bilag