Akut sectio - Anæstesi, Herlev matriklen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

At sikre anæstesiologisk varetagelse af sectiopatienten baseret på bedste evidens og organisationens rammer.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker og læger der bedøver til akut sectio, Herlev matriklen

Tilbage til top

Definitioner

Klassifikation

GRAD 1 sectio: Mor og/eller barn er i overhængende livsfare. Forløses så hurtigt som muligt indenfor maksimalt 15 min. Tidskravet kan kun fraviges hvis hensynet til moderens sikkerhed tilsiger det.

GRAD 2 sectio: Mor og/eller barn i fare, men ikke i overhængende livsfare. Forløses indenfor 30 min dog ved STAN-event indenfor 20 min. Tidskravet kan kun fraviges hvis hensynet til moderens sikkerhed tilsiger det.

GRAD 3 sectio: Ustabil situation, men ingen umiddelbar fare. Forløses normalt inden for 60 minutter.

Melding:

GRAD 1: Alarm – grad 1 sectio. Følgende får alarm på telefonen: Anæstesi BV (82-221) (Hverdage 1500-0800, weekend, helligdage), anæstesi MV (82-421), anæstesisygeplejerske, operationspersonale, pædiater, obstetrisk BV, obstetrisk FV, portør.

GRAD 2: Obstetrisk BV orienterer telefonisk anæstesi MV (82-421)* og operationspersonale. Anæstesi MV orienterer anæstesisygeplejerske (89-001 på hverdage fra 0800-1500, 82-115 øvrige tid) Jordemoder orienterer pædiater og portør.

GRAD 3: Obstetrisk bagvagt orienterer anæstesi MV (82-421)* og operationspersonale. Anæstesi MV orienterer anæstesisygeplejerske (89-001 på hverdage fra 0800-1500, 82-115 øvrige tid) Jordemoder orienterer pædiater og portør.

* Anæstesi MV alarmerer anæstesispeciallæge i G-området på operationsgangen når anæstesi MV ikke selv er speciallæge (hverdage 0800-1500). Øvrige tid alarmeres anæstesi BV (82-221)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde og alarmering som beskrevet i vejledning: Akut sectio - klassifikation, melding og forløb, Herlev matriklen

Præoperativt

Blodprøver: Blodtype og BAC-test (må dog ikke forsinke grad 1 og grad 2 sectio). Ved irregulære antistoffer forlig på 2 portioner Sag-M.

Præmedicin: Natriumcitrat, 30 ml gives af jordmoder på fødegangen/i fødemodtagelsen.

Peroperativt

Antibiotika: Efter ordination i SP

  • Zinacef 1,5 g iv (3 g iv ved BMI > 35). Hurtigst muligt.

  • Ved svær type 1 allergi overfor penicillin (dyspnø/luftvejsgener) gives klacid 500 mg iv. (Pulver 500 mg opblandes i 10 ml Nacl og tilsættes 250 – 500 ml NaCl. Indløbstid: 60 min. Klacid er kontraindiceret hos patienter i behandling med pimozid, ketokonazol, fluconazol, quetiapin, sirolimus, tacrolimus og verapamil. Klacid bør undgås hos patienter i behandling med simvastatin, atorvastatin, lovastatin, ergotamin og cabergolin)

Profylakse mod PONV: Ondansetron 4 mg iv før anlæggelse af spinal eller hurtigst muligt.   

Monitorering: Pulsoximetri, 3 aflednings EKG og NIBP. Ved GA også neuromuskulær monitorering.

Lejring: Ved grad 1 og 2: Patienten lejres direkte i sideleje mhp hurtig spinalanlæggelse (obs. kontraindikationer). Ved rygleje tippes lejet 10 grader mod venstre.

Væskebehandling: NaCl 5-10 ml/kg (aktuel vægt) til hurtigt indløb (dog ikke ved præeklampsi).

Phenylephrininfusion: Anvendes ved spinal og evt. ved epidural anæstesi. Anvendes kun sjældent ved præeklampsi.

  • 0,1mg/ml. Startes på 30 ml/t. Instruks: Phenylephrininfusion – sectio i spinalanæstesi.

  • Der tilstræbes systolisk BT på 90-110 % af udgangstryk, dog ALDRIG over 150 mmHg

Syntocinon: 5IE iv. langsomt efter afnavling af barnet

Shivering: Afkøling kan medføre shivering. Som standard anvendes engangsvarmetæppe på lejet.

Ved svær præeklampsi/HELLP: Følges forholdsregler i vejledning: Hypertension, præeklampsi og eklampsi hos obstetriske patienter

Anæstesi GRAD 1 og 2 sectio

Anæstesitilsyn på operationsstuen: ID, allergi, cardiopulmonal status, medicin, luftvejsvurdering og accept af anæstesi og transfusion  

Grad 1: 

Førstevalg er spinal anlagt indenfor 3 min ellers GA. I særlige tilfælde top-up af eksisterende epidural. Tiden til spinal kan forlænges hvis risici ved generel anæstesi vurderes at være livstruende for moderen. Bemærk: Ingen vask eller afspritning. Normalt lægges ikke KAD.

Grad 2:

Førstevalg er spinal eller top-up af eksisterende epidural. Kun GA på helt særlig indikation. Tiden til spinal kan forlænges hvis risici ved generel anæstesi vurderes at være livstruende for moderen. Bemærk: Hurtig anlæggelse af KAD umiddelbart efter anlæggelse af spinal/under top-up af epidural men inden anæstesi ved GA. Afspritning/afdækning hurtigst muligt.

Anæstesi til grad 1 og 2:

Spinalanæstesi:

  • Spinal må ikke anlægges før iv. adgang er sikret og patienten er monitoreret
  • Afspritning af ryg foretages mens der sikres velfungerende iv. adgang, monitorering og påbegyndes præoxygenering.
  • Spinal anlægges under samtidig præoxygenering der først stoppes når kirurgen har testet spinalen umiddelbart før incision.
  • Medicin til spinal anæstesi:
    • (10-11 mg) 2,0 – 2,2 ml Bupivacain 5 mg/ml tung + (2,5 µg) 0,5 ml Sufentanil 5 µg /ml

Epidural anæstesi:  

  • Epidural må ikke opsprøjtes før velfungerende iv. adgang og monitorering er sikret. 
  • Top-up af epidural skal ske under præoxygenering der først stoppes først når kirurgen har testet spinalen umiddelbart før incision.
  • Medicin til Top-up af fødeepidural:
    • 15 ml Lidocain/adr 20 mg/ml + 2 ml sufentanil 5 µg /ml + 1,5 ml Natriumbicarbonat 1mmol/ml. I alt 18,5 ml der trækkes op i 20 ml sprøjte i nævnte rækkefølge pga risiko for udfældning. 
    • Epidural opsprøjtes initielt med 15 ml af blandingen. Kan suppleres yderligere efter 3 - 5 minutter.

Generel anæstesi:

  • Akut indledning. Alfentanil 1-2 mg, (kan udelades) men skal ALTID gives ved præeklampsi), propofol (2,5-3 mg/kg), suxamethonium (1-1,5 mg/kg) alternativt rocuronium 1 mg/kg (sugammadex i beredskab). Orienter pædiater når der anvendes opioid ved indledning.

  • Vedligehold med sevofluran (MAC 1,0 – 1,5).

  • Fentanyl (4-5 mikrogram/kg) gives efter afnavling.

  • Ved uterusatoni skiftes til TIVA.

  • Syst BT 90-110% af udgangstryk indtil forløsning, dog ALDRIG over 150 mmHg.

Respiratorindstillinger:

  • Frekvens 10-14/min, tidalvolumen 7-9 ml/kg og FiO2 100 % indtil barnet er forløst. Herefter reduktion i FiO2 til 30 -50 %.

Anæstesi GRAD 3 sectio

Anæstesitilsyn: Almindeligt anæstesitilsyn i fødemodtagelse/på fødegang.

Bemærk: Anlæggelse af KAD umiddelbart efter neuroaxial blokade men inden anæstesi ved GA. Normal afspritning/afdækning.

Anæstesi til grad 3:

  • Nasalilt 2 liter/min.

Spinalanæstesi:

  • Medicin til spinal anæstesi:

    • (10-11 mg) 2,0 – 2,2 ml Bupivacain 5 mg/ml tung + (2,5 µg) 0,5 ml Sufentanil 5 µg /ml

Epidural anæstesi:  

  • Medicin til Top-up af fødeepidural:

    • 15 ml Lidocain/adr 20 mg/ml + 2 ml sufentanil 5 µg /ml + 1,5 ml Natriumbicarbonat 1mmol/ml. I alt 18,5 ml der trækkes op i 20 ml sprøjte i nævnte rækkefølge pga risiko for udfældning. 

    • Epidural opsprøjtes initielt med 15 ml af blandingen. Kan suppleres yderligere efter 3 - 5 minutter.

Generel anæstesi kun på helt særlig indikation og da som under GRAD 1.

Postoperativt

Smertebehandling: Smertepakke lægges i SP af obstetriker før - eller ved tidspres umiddelbart efter - operationen.

Amning: Ingen kontraindikationer mod amning pga anæstesimidler.

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen for Bedøvelse og Operations 1 og 4 er ansvarlig for implementering af gældende vejledning.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning.

Anæstesiologisk bagvagt: Er altid til stede og er ansvarlig for anæstesimetode. Er sammen med obstetrisk bagvagt ansvarlig for at de relevante tidsfrister overholdes - i respekt for den obstetriske såvel som den anæstesiologiske situation og at sectio forløber som beskrevet i vejledningen. Anæstesiologisk bagvagt eller erfaren kursist i hoveduddannelse superviseret af bagvagt varetager anæstesien og forbereder neonatal resuscitation og kompetencefordeling med pædiater.

Teamroller og ansvar i øvrigt som angivet i vejledning: Akut sectio - klassifikation, melding og forløb, Herlev matriklen

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil