Adgang, adfærd og gæster på operationsgangene, Herlev matriklen

Målgrupper og anvendelsesområde

Henvender sig til anæstesi- og operationspersonale samt personer med en specifik aftale om adgang til operationsafsnittene, Herlev matriklen

Definitioner

  Personale med tilknytning til operationsafsnittene på Herlev Hospital.

  • Læger
  • Plejepersonale
  • Jordemødre
  • Portører
  • Sekretærer
  • Rengøringspersonale
  • Diverse teknikere og håndværker

 Gæster - Personer med fastlagt uddannelsesmæssige praktikophold

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Medicinstuderende
  • Sygeplejestuderende
  • Social og sundhedsassistent elever
  • Jordemoderstuderende
  • Redder elever

 Andre gæster

  • Læger/sygeplejersker fra andre hospitaler
  • Repræsentanter
  • Medicoteknisk ingeniørstuderende
  • Designelever
  • Erhvervspraktikanter ifølge med personale

Fremgangsmåde

 Formålet er at

  • Sikre patienternes integritet

  • Tavshedspligt og patientrettighederne overholdes

  • Sikre personalet kender til og efterlever korrekt adgang og adfærd på operationsgangen

  • Sikre patient og personale mod mikrobielle, toksiske og strålehygiejniske påvirkninger

  • Sikre mod uvedkommendes adgang til operationsgangene

 Adgang til operationsgangene

  • Kun operationspersonale og personer med en specifik aftale har adgang til operationsafsnittene

  • Alle der færdes på operationsafsnittene skal være bekendt med retningslinjerne

  • Alle ansatte skal bære hospitalets ID- kort

  • Sundhedspersonale, der har været i en risikosituation relateret til MRSA, skal screenes for MRSA. Se VIP MRSA screening af sundhedspersonale

Pressen har ingen adgang til operationsafsnittene.

  • Kun i tilfælde hvor hospitalsdirektionen og/eller afdelingsledelserne har givet tilladelse og meddelt afd. dette. Endvidere skal involverede personaler og patienter være orienteret og have accepteret dette.

  • Foto- og filmoptagelse er kun tilladt efter aftale

Pårørende

  • Patienter har ret til at blive ledsaget ind på operationsstuen af familiemedlemmer eller en kontaktperson/ tolk.

  • Efter anæstesiindledningen skal pårørende ledsages ud fra operationsstuen.

  • Inden pårørende har forladt operationsstuen aftales hvorledes de kan kontaktes

Erhvervspraktikanter

For at sikre en enkel, sikker og ressourcevenlig mulighed for erhvervspraktik har direktionen i september 2016  besluttet, at erhvervspraktik vil blive afviklet som et centralt koordineret 3 dages forløb. Læs på internettet om hvordan vi fremover modtager erhvervspraktikanter. https://intranet.regionh.dk/heh/personale/uddannelse/praktikpladser-og-elever/Sider/Erhvervspraktik-p%C3%A5-Herlev-og-Gentofte-Hospital.aspx

Adfærd og færdsel på operationsafsnittene

Operationsstuerne

  • Alt unødvendig færdsel ud og ind af operationsstuerne skal undgås

  • Kun det nødvendige personale skal opholde sig på operationsstuen

  • Undgå støj og unødvendig samtale

  • Besøgende skal instrueres og superviseres i korrekt adfærd på operationsstuen Adgang, adfærd og gæster på operationsgangene, Herlev matriklen

  • Privat mobiltelefon må kun benyttes i arbejdsmæssig sammenhæng 

Påklædning

  • Den af hospitalet udleveret uniform inklusiv termovest eller engangsjakke skal skiftes dagligt, samt når tøjet er synligt forurenet

  • Lange ærmer er ikke tilladt på operationsstuerne

  • I operationsområdet og på operationsstuerne bæres altid operationshue og kitler skal være knappet

  • Læge/sygeplejekitler anbringes i lægevasken

  • Gæster der skal ind på operationsstuer, skal skifte til engangs operationstøj

  • Pårørende der skal ind på operationsstuen, skal iføres overtrækskittel og operationshue.Pårørende på operationsstue, Herlev matriklen

Hår og Hovedbeklædning.

  • Langt hår skal være samlet eller opsat, når man forlader omklædningsrummet iført uniform

  • Der anvendes operationshue, der dækker alt hår

  • ”Elefant hue” anvendes ved protesekirurgi

  • ”Elefanthue” anvendes, hvis operationspersonalet har fuldskæg

  • Kvinder der bærer tørklæde, skal anvende hospitalets tørklæde under ”elefant hue”

  • Operationshuen skiftes dagligt eller hvis den tages af

Operationsmaske (mundbind), visir og beskyttelsesbriller.

  • Sterilt personale skal altid bære maske

  • Masken skal bæres af alle, ved mindre end 1 meters afstand fra det sterile felt.

  • Masken skal dække mund og næse

  • Forkølet personale skal altid bære maske

  • Mænd med skæg skal altid bære maske

  • Masken skiftes efter hver operation

  • Visir / briller anvendes for at forhindre opsprøjt til øjne og ansigt

  • Beskyttelsesbriller skal anvendes ved laserkirurgi

 Fodtøj

  • Der udleveres træsko til ansatte i operationsafsnittene

  • Egne sko må benyttes såfremt de kan rengøres og kun anvendes på operationsområdet

  • Ved synlig forurening skal fodtøjet vaskes

  • Gæster skal benytte eget fodtøj

Håndhygiejne

  • Kirurgisk håndvask: Forskrift findes i lægevasken

  • Håndhygiejne skal udføres før rene procedurer og efter urene procedurer, samt efter gældende vejledning Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale

  • Personale med inficerede sår på hænder og arme må ikke opholde sig på operationsstuerne

  • Hos ikke sterilt klædt personale må underarmene ikke være dækket

  • Ingen ure, armbånd eller fingerringe

  • Lange negle, kunstige negle, gelenegle og neglelak er af hygiejniske grunde ikke tilladt

  • Armstrømpe, håndskinne, fingerforbindinger og lignende må ikke bæres på operationsstuen

Lufthygiejne, strålehygiejne og beskyttelse mod toksiske påvirkninger.

  • Dørene til operationsstuerne skal holdes lukket 

  • Patient og personale skal beskyttes med blyforklæde, når der anvendes røntgenudstyr

  • Udsug anvendes i forbindelse med brug af anæstesigasser, el-kirurgi, laser og farlige væskedampe

  • Øjenskyllevæske findes på de store gange mellem operationskvadraterne.

Ansvar og organisering

Det er anæstesi- og operationspersonalets ansvar at instruksen kendes og følges.

Afsnitsledelsen for Bedøvelse og Operation 1 og 4 er ansvarlig for at instruksen implementeres.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil