Tabel 3: Adjuverende behandling ved svær ARDS

APRV

Modus skiftes tidligt i forløbet < 3 dage, hvor mulighederne for rekruttering er størst. APRV er dog ikke kontraindiceret senere; der bør dog undgås store stigninger i mean Paw (bør max. stige 2-3 cm H2O i forbindelse med skift) for at mindske risiko for barotraumer.

APRV-indstillinger (initialt)

Se vedhæftet APRV-vejledning.

Væskebalance

Cirkulatorisk stabile patienter skal så vidt mulig have negativ væskebalance (VB). Lad PiCCO målinger vejlede. Opstart CRRT tidligt med henblik på optimeret kontrol af VB.

Dexamethason

Steroidopstart inden for de første 14 dage bør i hht. ESICMs anbefalinger overvejes [3]. Afsnit for Intensiv Behandling anvender protokol fra Villar et al [7]:

Inj. dexamethason 20 mg i.v. i 5 dage, efterfulgt af

Inj. dexamethason 10 mg i.v. i 5 dage

Overvej justering af dosis ved adipositas / høj vægt. Der afventes ej effekt af steroid inden næste trin i adjuverende behandling aktiveres.

Bør som udgangspunkt ikke iværksættes > 14 dage efter ARDS onset grundet øget mortalitet på gruppeniveau (ref.). Konfereres med speciallæge og evt. lungemediciner inden opstart, dog altid hvis opstart > 14 dage efter onset.   

Sedation

Propofol / ultiva mhp. RASS -4. Iværksættes såfremt:

1) pt. ikke retter sig på ovenstående respiratorindstillinger, eller

2) pt. har stort respiratorisk arbejde som følge af hypoxisk drive, eller

3) pt. ikke overholder behandlingsmål for drivtryk / tidalvolumnia på max Pinsp (BiPAP) eller udviser ikke-korrigerbar dyssynkroni med respirator.       

Bugleje

Tidligt i forløbet < 3 dage. Mindst 16 t / døgn. APRV kan fortsættes. Konfereres med speciallæge.

Neuromuskulær blokade (NMB)

Tidligt i forløbet < 3 dage. Supplement til høje doser sedativae med henblik på at ophæve stort respiratorisk arbejde / dyssynkroni.  Anvendes i 48 timer. Initialt rocuronium bolus 0,6 mg/kg. Ved effekt opstartes infusion cisatracurium under samtidig TOF-monitorering.