Anlæggelse af centralt venøst kateter kan være forbundet med en række komplikationer, som traditionelt inddeles i mekaniske, infektiøse og trombotiske. Frekvensen af komplikationer varierer for de forskellige adgange og er bedst undersøgt for centralt venøst kateter (dog ikke for v.jugularis externa adgang).

§ Mekaniske komplikationer er hyppigst ved v.femoralis adgang, mens der ses færrest ved v.jugularis og v.subclavia

§ Infektiøse komplikationer er hyppigst ved v.femoralis adgang, mens der er en tendens mod, at der ses færrest ved v.subclavia adgang.

§ Trombotiske komplikationer ses hyppigst ved v.femoralis adgang, mens der ses færrest ved v.subclavia adgang.

Ved anlæggelse af centralt venøst bør der udover komplikationsfrekvenserne også tages hensyn til specielle forhold hos den enkelte patient ved valg af adgang.

§ Tidligere historie om vanskelig adgang.

§ Tidligere kirurgi, ardannelse, deformiteter.

§ Aktuel infektion eller voldsom bakteriel og/eller fungal kolonisation.

§ Adipositas kan vanskeliggøre adgng via v.jugularis og v.femoralis.

§ Lungesygdomme, hypoxæmi og tidligere thorakotomi kan kontraindicere adgang via v.subclavia på grund af øget komplikationsfrekvens ved disse tilstande.

§ Koagulationsforstyrrelser og blødningstendens er relative kontraindikationer for brug af v.subclavia på grund af manglende mulighed for komprimering af læderet kar.

Ved forudset vanskelig adgang skal der altid være en erfaren anæstesiolog tilstede, og ultralydsvejledt kateteranlæggelse anbefales.