Gentofte matriklen: Afvikling af operationsprogram på den centrale operationsgang

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

At identificere og beskrive de faktorer, som påvirker afviklingen af operations-programmet for på den måde, at koordinere de respektive afdelingers og personalegruppers aktiviteter og derved sikre optimal udnyttelse af operationslejerne.

At sikre at så mange lejer som muligt starter til tiden, selvom nogle af lejerne er på "vent" eller i risiko for at blive aflyst.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 Alle afdelinger på Gentofte matriklen.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

 

Central operationsgang: Dagkirurgisk og døgnkirurgiske operationsafsnit.

Operationsprogram: De enkelte specialers operationsprogram udarbejdes på daglig basis.

OK-funktionen: Operationskoordineringsfunktionen organiseret under afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling.

Kortvarig operation: en ukompliceret operation på typisk under 45 min.

Vent: I stedet for umiddelbart at aflyse en operation, der ikke straks kan gennemføres som planlagt, sættes patienten på "vent" og holdes fortsat klar til operation. Herved får OK og specialerne tid til at finde løsninger på de opståede problemer.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

 

Sengeafdeling:

Til dagens første operation skal Afdelingerne booke en kortvarig operation - så vidt det er muligt.

Målet er:

  • At alle stuer kommer i gang og dermed får en god start
  • Belastningen på opvågnings-afsnittet bliver jævnt fordelt over dagen 
  • At undgå forsinkelser ved dagens slutning

De respektive afdelinger indkalder to patienter til kl. 7.30 til hvert leje således, at et afbud eller en forsinket patient ikke udsætter lejets starttidspunkt.

Der bookes maximalt 2 operationsstuer til børn under 10 år.

De patienter, der står først på operationsprogrammet skal være klar til afhentning på sengeafdelingerne senest kl. 7.30 og fra Operationsmodtagelsen kl. 7.55.

 

Operationskoordinering:

Kl. 7.30 vurderer OK-funktionen, om alle lejer kan afvikles efter planen.

Såfremt dette ikke er tilfældet, sættes de eventuelt berørte stuer på ”vent”:

Sengeafdelingerne, operationsmodtagelsen og patienterne orienteres om, at der i første omgang er vanskeligheder ved afviklingen af operationsprogrammet, som forsøges løst, så operationen kan gennemføres som planlagt. Patienterne holdes operationsklar.

Patienter til de øvrige lejer hentes og klargøres til operation som planlagt.

Inden kl. 9.00 gøres status over ressourcer til afvikling af lejer, der er sat på ”vent”. Der kan blive tale om, at ændre rækkefølgen af operationer eller eventuel aflysning af operationen, som må gennemføres en anden dag.

 

Aflysning af operationspatienter:

Fremmødte dagkirurgiske patienter, der aflyses, informeres i Operationsmodtagelsen af kirurgen.

Dagkirurgiske patienter, som endnu ikke er ankommet til Operationsmodtagelsen, kontaktes i første omgang af sygeplejerske i Operationsmodtagelsen.

Kirurgisk ambulatorium har derefter pligt til at kontakte patienten mhp. ny operationsdato.

Indlagte patienter, der aflyses, informeres af kirurgen i sengeafdelingen.

 

Sengeafdelinger på operationsdagen:

Kirurgen sikrer sig, at Trin 1 og 2 i "De Fem Trin" er opfyldt inden patienten hentes til operationsgangen. Se regional vejledning med lokal tilføjelse Link: Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation

 

Anæstesien:

Det prioriteres at starte med hurtige og ukomplicerede anæstesier eller patienter i lokal. Patienter i planlagt GA + blok bør planlægges som pt. nr. 2. 

Det er muligt, at patienter, der udtrykker ønske herom, kan have pårørende med på operationsgangen.

F.eks.

  • Børn, som kan have begge forældre med
  • Patienter, der har behov for tolkebistand
  • Patienter, der er meget nervøse
  • Psykisk syge 

Pårørende/tolk kan være med på operationsstuen til patienten sover.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

OK har bemyndigelse til at vurdere, hvilke lejer der skal sættes på "vent" såfremt, der ikke er kirurger til stede i OK kl. 7:30.

Kirurgisk afdeling har, ved aflysning af operationspatienter, ansvar for at kontakte patienten og aftale ny operationsdato samt booke nyt operationstidspunkt i SP.

Afdelingsledelserne i de kirurgiske specialer er ansvarlige for implementering af vejledningen i deres afdeling. 

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag