Proteser, vask af

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på ortopædkirurgisk operationsafsnit og personale på sterilforsyningen Gentofte Hospital.

Proteser der udtages fra patienter og som efter rengøring, efterfølgende ønskes anvendt til undervisning af kirurger. 

Definitioner

Proteser, der ved operation er fjernet fra patienter og som efterfølgende skal rengøres og anvendes til undervisning.

Proteserne skal gennemgå vask og desinfektion i vaskedekontaminator. 

Fremgangsmåde

De proteser der udtages af patienter, som ønskes anvendt til undervisning af kirurger, skal af operationssygeplejersken vurderes i.f.t. rengøring af protesen. Det betyder, at proteser hvor der er rester af knogle og cement, kasseres, da det ikke er muligt at rengøre dem ordentligt.

Hvis protesen vurderes egnet til rengøring, lægges den så hurtigt som muligt efter udtagning  i NACL og kan efterfølgende lægges sammen med operationsinstrumenterne til vask og desinfektion i sterilforsyningen.

Hvis personalet i sterilforsyningen vurderer, at det ikke er muligt at rengøre protesen i vaskemaskinen i sterilforsyningen, kasseres protesen. 

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen er ansvarlig for implementering af instruksen.

Medarbejderne er ansvarlige for at kende og følge instruksen. 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. DS 2451-13

Vaskedesinfektorer til termisk desinfektion af kirurgiske instrumenter, anæstesiudstyr, fade, skåle o.lign. DS/EN ISO 15883 -2:2009.

Bilag