Opleje – Standard opredning

  • Lejestykke
  • 1 x Løftestykke
  • 2 x stykker til armbræt

 

 

Lejrings udstyr

  • Op-leje med trykaflastende madras
  • 2 armbræt m. trykaflastende pude
  • Trykaflastende pude/Anatomisk pude
  • Grøn pølle/Sort pølle
  • Tagrende
  • Skihop
 
 

Patienten hjælpes over på lejet og hjælpes til så vidt muligt, at lejre sig selv under vejledning.

Patienten skal ligge lige på lejet både i forhold til lejet og patientens ryg for at undgå vrid af hofte/rygsøjle.

Lejelængden skal minimum være 5 cm længere end patienten, herved undgås tryk på akillessenen.

Husk at glatte lejestykket og løftestykket ud under patienten.

For at undgå tryk og maceration af hud, skulderblade, os sacrum, hæle, laterale malleoler og lateralt på knæene, må der ikke være folder eller vådt under patienten.

Husk at fjerne hårnåle, elastikker, bh`er og andet der kan give trykmærker.

Nakke/Hovedet

Lejres i samarbejde med patienten på en anatomisk pude.

Vær opmærksom på at nakken lejres i forhold til hovedgærdet knækfunktion.

Arm

  • 1 - 2 armbræt m. trykaflastende pude

De trykaflastende puder placeres på armbrættet. Armen lejres efter individuelle hensyn i 45 grader ud fra kroppen eller langs siden.

Abduktion må ikke overstige 90 grader.

Hvis det er påkrævet at vinklen er 90 grader eller mere, undgå da at dreje hovedet til modsatte side.

Længden af armbrættet, justeres så hånden hviler på bordet og ikke er i kontakt med metal. Når armene placeres skal hånden ligge indenfor armbrættet og tommelfingeren vende opad.

Vær opmærksom på, at der ikke er tryk på albuen (nervus ulnaris løber på indersiden af albueleddet/ cubitale tunnel).

OBS! At der ikke er niveau forskel mellem armbræt og leje.

Ben

  • Grøn pølle/Sort pølle
  • Tagrende
  • Skihop

For at undgå lændesmerter, overstrakte led og tryk på n. peroneus skal du så vidt muligt lægges en halvpølle i knæhaserne.

"Tagrende" placeres under læggen for at aflaste hælene - obs. achillesenen.

Hvis der bruges "skihop", lægges denne helt op til ballerne så hælene er frie.

Obs. at patienten ikke ligger med korslagte ben.

TED-strømper sider glat.

Forebyggelse af varmetab

Bair-Hugger eller tæppe lægges ovenpå patientens krop.

Patientens temperatur måles ved hjælp af SpotOn. Se lokal hypotermi vejledning.

 

Lårrem

Alle patienter skal have lårrem på, kan undlades for patienter i LA.

Lægges på en håndsbredde over knæet og der skal være plads til en hånd mellem patient og lårrem.

Diatemiplade

Neutralpladen placeres på muskuløst, hårfrit område. Der klippes ved kraftig hårvækst. Se instruks vedr. diathermi.

Ledning må ikke placeres under patienten.

Trykrisiko

OBS PVK, infusionsslanger og blodtryksmanchet må ikke trykke.

Anæstesislanger og el-ledninger placeres under hensyntagen til trykrisiko.

OBS. at instrumenter/andet sterilt udstyr ikke lægges på tryk udsatte steder på patienten.

Under operationen er det vigtigt at det personale, der er i operativ kontakt med patienten, ikke støtter, læner og hviler sig op ad patienten.

Tube

Larynxmaske/ tube placeres, således, at der ikke bliver træk på mundvigen og læber. Anvendes tube, fikseres denne med plaster, ligeledes uden træk på mundvigen og læber.