Intensiv GEH, TOF-måling, anvendelse af TOF-Watch SX til monitorering af relaksationsgrad

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker på Intensiv, Gentofte Hospital. 

Definitioner

TOF - Train Of Four

Anvendelse af TOF-Watch SX til monitorering af relaksationsgrad

Monitorering af den sederede patients neuromuskulære overledning for at forebygge, at patienten, som er påvirket af muskelrelaksans, ikke vækkes.

Vha. elektrisk stimulation af tommelfingerens muskelgruppe frembringes en bevægelse/acceleration af tommelfingeren. Ud fra fire på hinanden følgende elektriske stimulationer laves en beregning som udmøntes i talværdi. Denne talværdi er udtryk for patiens muskelkraft og dermed relaksationsgrad.

Tolkning af resultat

55 – 75 % = det ideelle område for en relakseret patient.
> 90 % = patienter er ikke længere relakseret.

Fremgangsmåde

Forberedelser

For at sikre optimalt overledning af impulser fra elektrode til huden er det vigtigt, at huden affedtes inden elektroderne applikeres. Brug almindeligt hospitalssprit eller desinfektionsserviet uden glycerol.

To elektroder med tryklås placeres således at de sidder over nervus ulnaris.

Der kan anvendes hhv. R-OO-A eller Q-OO-A elektroder hvor ”ringen” vrides af.

  

Ledningerne fæstes med den sorte klemme tættes mod fingrene.

Den runde termoføler fæstes med tape på muskelbuen, Thenar under tommelfingeren.

Den firkantede sensor fæstes med tape på det yderste led at tommelfingeren.

Armen skal ligge udstrakt med håndfladen opad. For at undgå ufrivillig bevægelse af fingrene og dermed forstyrrelse af målingen, tapes fingrene til underlaget.

Måling

Apparatet tændes på nederste, venstre knap.

Tryk på TOF og hold knappen nede i ca. 1 sekund, aflæs herefter resultatet.

Lav hudtemperatur / manuel test

Ved lav hudtemperatur, dvs. < 32 oC kan man få et falskt negativt resultat. I så fald kan man i stedet udføre en manuel test, taktil test. Det betyder, at man i stedet for at have sensoren på tommelfingeren holder i tommelfingeren og tæller antallet af udslag når TOF-knappen aktiveres. Ved minimum 2 udslag kan man overveje at revertere patienten. Dette er dog en lægefaglig bedømmelse/afgørelse.

Dokumentation i SP

TOF-værdien dokumenteres under CNS i Vurderingsskema (hent rækken ind under "Tilføj rækker").

Rengøring

Efter endt monitorering afmonteres ledningerne. Undgå at trække i ledningerne da de er meget tynde og let knækker.

TOF måler samt ledninger aftørres med fugtig sæbeklud.

Brugervejledning

For yderlig oplysning forefindes bruger vejledning i buret. 

Ansvar og organisering