Intensiv GEH, Smertevurdering af patienten

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
     Patienten smertescores
     Scoring med VRS
     Scoring med CPOT
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker på Intensiv, Gentofte hospital.  

Definitioner

Smerte: En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse".

NRS: Numerisk Rank (Rang) Skala

VAS: Visuel Analog Skala

VRS: Verbal Rating (Rang) Skala

CPOT: "Critical-care Pain Observation Tool"

Fremgangsmåde

Alle patienter skal smertescores og have en smerteplan jf. Regional vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Sikring af patientens smertefrihed kræver en systematisk og regelmæssig gennemgang af patienten. Dette kan være meget svært og er ofte empirisk. Der er derfor behov for at plejepersonalet anvender samme scoringsredskab.

På Gentofte hospital er det vedtaget at anvende Numerisk Rang Skala (NRS) som førstevalg ved vurdering af smerter. 

Da kun få patienter på intensiv afsnit vil kunne medvirke til smertescore vha. NRS anvendes VRS til patienter, som kan tale. Hvis patienten ikke kan kommunikere anvendes CPOT smertescore. CPOT beror på en objektiv vurdering af patientens fysiologiske parametre; ansigtsudtryk, bevægelse af kroppen, muskelspænding, kompliance med respiratoren eller mundtlig kommunikation, såfremt patienten er ekstuberet. Med andre ord et adfærdsscoringsredskab. 

Patienten smertescores

Ved ankomst til afdelingen (ved den indledende vurdering) og løbende under indlæggelsen.

###TABEL_1###

 

Hvor det er relevant bør patienten scores ved aktivitet. Aktivitet omfatter f.eks. hoste, bevægelser i sengen, vending/lejringsændring, mobilisering til stol mv. 

Tilbage til top

Scoring med VRS

Patient udspørges om smerteintensitet

Se også Bilag 4 "VRS smerteskema" i Den regionale vejledning Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

###TABEL_2###

Tilbage til top

Scoring med CPOT 

Patienten observeres på følgende områder.

###TABEL_3###

 

  1. Observer patienten over 1 minut og giv patienten fra 0-2 point ud fra de forskellige kategorier undtagen muskelspænding, afhængig af, om du vil vurdere smerter i hvile eller under aktivitet.
  2. Under punktet "komplience med respirator" er
    1. 0 point en synlig, regelmæssig respiration (se kurver på respiratoren og se på patienten)
    2. 1 point er små tidalvoluminer (under 6 ml/kg) og uregelmæssig respirationscyklus.
    3. 2 point er asynkron respiration, irritationshoste og modarbejdelse af respiratoren
    4. Ved NIV-behandling vurderes det om patienten kan tale. Kan han/hun ikke tale, vurderes patienten udfra "komplience med respirator"
  3. Under punktet muskelspænding vurderes muskeltonus. Dette kan gøres i forbindelse med vendinger. Alternativt vurderer man muskeltonus ved bøj og stræk af armen, når armen er afslappet og patienten ikke modabejder.
  4. Husk at patientens tilstand kan skyldes andet end smerter. F.eks. delirium, angst, sekret, respiratorasynkroni, lejring mm.
  5. Der kan scores fra 0-8 point.
  6. Score over 2 point indikerer tilstedeværelse af smerter hos patienten, hvor der er behov for smertebehandling.
  7. Når patienten efterfølgende evalueres og CPOT-scoren er faldet med 2 point eller mere, så har smertebehandlingen haft effekt.

Smertebehandling

Hvilken smertebehandling, patienten har behov for, afgøres i samarbejde mellem læge og sygeplejerske, samt patienten selv hvis muligt. Se VIP Intensiv GEH, Strategi for smerte-, delirium-, søvn- og sedationsbehandling

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Sygeplejersken er ansvarlig for, at patienten smertevurderes systematisk jf. ovenstående.

Lægen er ansvarlig for, at der foreligger smertebehandlingsplan.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag

 

Tilbage til top