Nedenstående beh.regime anvendes, når det er besluttet at påbegynde opioid nedtrapning hos ptt. som har modtaget opioid analgosedation i ≥ 3 døgn. Ved kortere varighed behandles abstinensymptomer med Inj. Morfin 2,5 – 5 mg i.v. p.n.

Morfin:

  1. Samme døgn pt. påbegynder dosisaftrapning i Remifentanil eller Fentanyl, påbegyndes behandling med Tablet Morfin 5-10 mg x 3-4, alternativt 2,5-5 mg i.v. Dosering bør afhænge af pt´s alder, vægt, anvendte doser af opioider, tidl. forbrug af opioid og øvrige medicinering.
  2. Såfremt pt. skønnes at have opioidabstinenser skal basisbehandling ikke øges, istedet suppleres med Morfin 2,5  - 5 mg i.v. p. n.
  3. Overstiger antallet af p.n. doser 8 i første døgn, kan basisbehandlingen herefter øges med Tbl. Morfin 2,5-5 mg x 3-4 i sonden sv. til det vurderede døgnbehov.
  4. Når pt. ikke længere er abstinent, forsøges aftrapning med 1/3 af initiale (stabil) døgndosis Morfin hver 2.-3. dag til seponering.
  5. Når sedation har været seponeret i 3 døgn, kan Morfinbehandling efter lægeligt skøn seponeres, hvis der er tale om lav dosis og der ikke har været behov for p.n. doser. I modsat fald aftrappes behandlingen med 1/3 af døgndosis hver 2.-3. dag til seponering. Ved ”døgndosis” forstås den samlede døgndosis opioid på 3.dagen efter sedationsophør.
  6. Udvikler pt. abstinenssymptomer under aftrapning udskydes næste reduktion 2-3 dage.

I sjældne tilfælde med langvarig tung analgosedation (uger) eller hos patienter med væsentligt opioidforbrug før indlæggelsen kan der være indikation for Metadonbehandling. (NB såfremt pt. har Dexdorinfusion er Morfin stadig at foretrække, men når pt. er ude af Dexdor kan Metadon opstartes såfremt der stadig er indikation herfor).

Metadon:

  1. Begynd med mixt. Metadon 2,5 – 10 mg x 3 i sonden (basisbehandling). Dosering bør afhænge af pt´s alder, vægt, anvendte doser af opioider, tidl. forbrug af opioid og øvrige medicinering.
  2. Såfremt pt. skønnes at have opioidabstinenser skal basisbehandling ikke øges, i stedet suppleres med Morfin 2,5  - 5 mg i.v. p. n.
  3. Overstiger antallet af p.n. doser 8 i første døgn, kan basisbehandlingen herefter øges med mixt. Metadon 2,5 mg x 3 i sonden.
  4. Grundet den kumulative virkning bør man være opmærksom på, om dosisintervaller bør øges efter de første døgn eller dosis nedsættes.
  5. Obs QT-forlængelse og interaktioner med visse antibiotika.