Patienter, som sederes med opioider (oftest Remifentanil eller Fentanyl), modtager som regel store doser over relativt kort tid (dage). En stor del af disse udvikler utvivlsomt symptomer på opioidabstinenser, som dog kan være svære at adskille fra organisk psykosyndrom eller være en del af dette. Organisk psykosyndrom kan fremkaldes af abstinenstilstande og kan forlænge indlæggelsestiden. Tidlig iværksættelse af behandling for opioidabstinenser er væsentlig.

• Førstevalg på ITA Q-022-GE er Morfin til abstinensbehandling, gerne p.o. tablet, efter vurdering af døgnbehovet.
• Aftrapning af abstinensbehandling med opioid, Morfin (såvel som Metadon) bør ske med 1/3 af initiale døgndosis hver 2.-3. dag til seponering.

​Traditionelt set er det god skik at vælge abstinensbehandling med et opioid med lavt misbrugspotentiale. Metadons særlige farmakokinetik og -dynamik har gjort dette stof specielt velegnet til behandling af abstinenser især i ambulant regi, da man kan nøjes med at dosere 1 x i døgnet. Til abstinensbehandling på intensive patienter er Metadon sværere at justere grundet den lange T½ på 19-52 timer (steady state opnås først efter 75 timer), endvidere har Metadon en kumulativ virkning, så doseringsintervaller bør øges. Der ses en del interaktioner med særligt svampemidler og Rifampicin og patienter bør endeligt monitoreres for Q-T-forlængelse.

• Findes der indikation for Metadon-behandling bør denne fortsætte i minimum 3 dage efter seponering af analgosedation, hvorefter aftrapning kan påbegyndes, dermed kan abstinensbehandling trække lidt længere ud end ved korterevirkede opioidanaloger.