At sikre kvalitet, ensartethed og sikkerhed i medicinadministration til patienter indlagt på Intensiv, Gentofte Hospital
Alle ansatte sygeplejersker og læger samt intensive sygeplejekursister og afdelingssygeplejersken på Intensiv, Gentofte Hospital.
Delegeret ordination: Overdragelse af kompetance til andre faggrupper end læger til at iværksætte en behandling med udvalgte lægemidler.
Der er tale om:
Den ansvarlige overlæge kan delegere, at sygeplejersker ud fra en detaljeret instruks må vurdere indikation og iværksætte en forud defineret behandling af en veldefineret patientgruppe uden forudgående lægelig ordination.
I vedhæftede Medicin som sygeplejerskerne Q-022GE har delegeret ordinationsret til.pdf er det defineret, hvilke præparater, sygeplejerskerne har uddelegeret ret til at ordinere. I SP anvendes Best./ord.-tilstanden "Delegeret: Uden kontrasignering". Godkendende læge er afdelingens administrerende overlæge.
Lægen vil ikke efterfølgende skulle godkende de indhentede præparater.
Der kan være akutte eller særlige situationer, hvor sygeplejersken, efter mundtlig eller telefonisk aftale med den ansvarlige læge, må ordinere præparater (f.eks farmakainfusioner eller PN.), som ikke fremgår af ovenstående liste. I SP anvendes enten Best./Ord.-tilstanden "Mundtlig med sikker kommunikation", Telefonisk med sikker kommunikation" eller Delegeret: Med kontrasignering". Godkendende læge vil være den ansvarlige læge for ordinationen. Ved alle de 3 Best./Ord.-tilstande får lægen efterfølgende en besked i sin In Basket i SP om behov for kontrasignering. Alle læger kan kontrasignere for hinanden fra den pågældende patients journal, men kun den ordinerende læge får beskeden i In Basket.
Opdatering vedr. de enkelte præparater kan findes på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside: http://pro.medicin.dk
Den afsnitsansvarlige og den medicinansvarlige overlæge har ansvar for, at der er beskrevet, hvilke medicamina, der er omfattet af den generelle ordination.
Ansvaret for medicinadministrationen under rammedelegation ligger hos den sygeplejerske, der indgiver medicincen. Det forventes at sygeplejerskerne på intensiv er bekendt med de anvendte stoffer og oplært i anvendelse heraf.
Delegationen opbevares i P-sagen.
Afdelingssygeplejersken på Intensivt afsnit fører tilsyn med, at sygeplejersken følger vejledningen og kan bevare den delegerede ordinationsret, som minimum hvert år ved MUS.