Diatermi
Ved diatermi forstås anvendelse af el-kirurgi til koagulation og skæring i biologisk væv vha. højfrekvent vekselstrøm.
Diatermiapparat
Apparat leder højfrekvent vekselstrøm via en aktiv elektrode igennem patientens væv og retur via en neutralplade ved brug af monopolært diatermihåndtag. Strømmen bevirker en termisk effekt omkring den aktive pol, hvilket udnyttes til enten koagulation eller skæreeffekt.
Bipolar strøm
Ved brug af den bipolare teknik anvendes bipolart instrument f.eks. en pincet med to poler (plus/minus). Den højfrekvente vekselstrøm ledes via det ene ben, gennem vævet og retur via det andet ben. Dette indebærer at der kun sker en koagulation af vævet mellem instrumentets to ben.
Monopolarstrøm
Højfrekvent vekselstrøm med høj intensitet og kun en pol, hvilket betyder at strømmen skal afledes patientens krop ved hjælp af pol i neutralepladen påsat patientens hud.
Neutralpladens funktion
Neutralpladen er altid påkrævet ved anvendelse af monopolar diatermi, da strømmen skal afledes via pladen, der påsættes patientens hud. Den højfrekvente vekselstrøm går via den positive pol i den aktive elektrode igennem patienten og bliver først afledt, når den rammer neutralpladen, som via et kabel er forbundet til diatermiapparatet.
Kompetencekort
Der er udarbejdet et lokalt kompetencekort som alle nyansatte skal undervises i. Dette tages i introduktionsperioden.
Ved operationer med risiko for blødning, er der indikation for anvendelse af diatermi.
Anbefalet anvendelse af bipolar diatermi
Klargøring
Apparatets ledninger, stik og kontakter skal være intakte, før der tilsluttes strøm. Der anvendes universel neutralplader med split og kabel. Vær opmærksom på særlige forholdsregler hos patienter med pacemaker/ICD.
Tilkobling
Diatermiapparatet tændes på den grønne on/off knap i nederste venstre hjørne på apparates front. Monopolær stik isættes den monopolare indgang, bipolær stik isættes den bipolare indgang. Ledning til neutralpladen isættes indgangen til neutralelektrode og det kontrolleres, at den grønne nessy kontrollampe lyser. Det sker når neutralpladen er korrekt påsat.
Indstillinger
Kirurg og operationspersonale sikrer sig at diatermiapparatet er korrekt indstillet og virker ved aktivering. OBS kirurgen er altid ansvarlig for korrekt indstilling af diatermiapparat.
Patientens placering på lejet i forbindelse med anvendelse af monopolar diatermi
Patienten sikres ved lejring mod berøring af metaldele, idet denne berøring kan bevirke at strømmen finder nye strømveje og dermed give patienten en forbrænding, hvis neutralpladen ikke er monteret, faldet delvist af eller har en dårlig kontakt til patientens væv. Særligt skal man være opmærksom på at patientens hænder ikke rører metal på armbord, dropstativ eller metalstang på GU benstøtten. En forbrænding af denne type benævnes for en endogen forbrænding og ses, hvor der er opnået for stor strømtæthed.
Underlaget skal være elektrisk isoleret idet madrasser er antistatiske og dermed strømledende. Stoffet der benyttes til isolering må ikke blive vådt af eks. sved eller væsker, da den isolerende virkning forsvinder og stoffet bliver strømledende.
Sikkerhedsforanstaltninger for at undgå antændelse af brændbare stoffer
Efter desinfektion med klorhexidinsprit skal det afsprittede område være fuldstændigt tørt og dampene forsvundet inden patienten afdækkes og der anvendes el-kirurgi.
Evt. ansamling af klorhexidinsprit under patienten eller i kropskaviteter skal optørres inden el-kirurgi påbegyndes. Ved fornyet afspritning skal man sikre sig, at der ikke sidder spritrester i afdækningen. Servietter og tamponer der anvendes helt tæt på den aktive elektrode bør fugtes for at undgå antændelse.
Andre brandbare materialer som afdækning og patientbehåring samt ilt og gas må ikke komme i direkte kontakt med den aktive elektrode. Den aktive elektrode bør opbevares i diatermiposen, når denne ikke er i brug for at for at øge patientsikkerheden. Den aktive elektrodespids skal jævnligt renses for forkullede rester.
Placering af neutralplade
For at opnå en god afledning af strøm gennem neutralpladen, er det vigtig at den er korrekt monteret på patientens hud efter følgende anvisning:
NESSY (neutral-elektrode-sikkerheds-system):NESSY lyser grønt hvis forbindelsen mellem apparat og neutralplade er i orden og apparatet kan nu aktiveres.
Kirurgisk røg - skift af kildefilter
Elkirurgi udvikler røg, der indeholder sundhedsskadelige stoffer.
Kirurgisk røg består af 95% vanddamp og røg. Vanddampen virker som bærer af levedygtige bakterier og vira. De resterende 5% består af:
Røgen skal derfor fjernes fra operationsfeltet og ledes ud i det fri.
Punktudsug SKAL have kildefilter med ejektor. På Vægpanel indstilles punktudsug til 100% i styrke. Er ejektor monteret kildefilter vil der i forbindelse med aktivering af diatermihåndtag udsendes et signal til følere monteret i loftet som i aktiveringsperioden vil skabe et kraftigere sug. Ejektor udskiftes mellem hver patient mens kildefilter udskiftes 1 gang om dagen eller ved synlig forurening i diatermislange.
Specielle forhold - Børn, gravide og Pacemaker
Børn:
Overvej udelukkende at bruge bipolar diatermi, hvis ikke monopolar er påkrævet. Der er ingen specielle neutralplader til børn. Anvend standart neutralplade. Neutralpladen kan hos små børn placeres på barnets lår eller ryg, hvor der er bedst plads, men ved placering under barnet skal man være ekstra opmærksom på at der ikke løber væske ned på pladen, samt tryk fra ledningen.
Gravide:
Det tilrådes at anvende bipolar diatermi til gravide patienter, men det er ikke et krav. Man sikrer en mere skånsom påvirkning af fosteret med anvendelse af bipolar strøm, men monopolar diatermi er ikke kontraindiceret med mindre patienten også har pacemaker og der opereres i nærheden af den.
Pacemaker/ICD:
Hvis patienten har en pacemaker eller en ICD enhed skal man sørge for at strømmen ikke passerer gennem denne. Der findes dog pacemakere som kan tåle strømmen. Ved anvendelse af monopolar diatermi kan strømmens påvirkning resultere i irreparable skader på pacemakeren og forstyrrelser af pacemakerfunktionen med deraf evt. følgende ventrikelflimmer, især hvis strømkredsen fra den aktive elektrode til neutralpladen passerer pacesytemet.
Anbefaling: Det anbefales altid at anvende bipolar diatermi, hvis patienten har pacemaker eller ICD enhed og er et krav, hvis der opereres i nærheden af et pacesystem.
Forberedelse: Hvis man konstaterer at patienten har pacemaker/ICD enhed konfereres det præoperativt med kirurgen om hvorvidt anvendelse af monopolar diatermi er påkrævet.
Neutralplade: Skal man ikke operere i nærheden af pacemakersystemet og er anvendelse af monopolar strøm fra operatørens side påkrævet, placeres neutralpladen efter følgende anvisninger: Strømkredsen fra den aktive elektrode til neutralpladen skal være så kort som mulig og må under ingen omstændigheder passere patientens pacesystem.
Sikkerhedsforanstaltninger:
Dokumentation i Sundhedsplatform
Operationssygeplejersker dokumenterer under udstyr nummer på diatermiapparatur, strømart samt placering af neutralplade.
Operatør
Assisterende sygeplejerske
Gulvfunktionen
Underviser til kompetencekort og superbruger
Anæstesipersonale
Neutralplade:
Pacemaker og ICD: Pacemaker elle ICD. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under DASAIM