Fysioterapi til patienter med forreste korsbåndslæsion GE

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder, henholdsvis DDKM og JCI
Bilag
Fysioterapi til patienter med forreste korsbåndslæssion GE

Målgrupper og anvendelsesområder

Vejledningen henvender sig til fysioterapeuter og tværfagliglige samarbejdspartnere, der behandler patienter med forreste korsbåndslæsion

Tilbage til top

 

Definitioner

Tværfaglig team: Består af fysioterapeut og speciallæge.

  • ACL - Forreste korsbånd
  • NRS: Numerisk rangskala - redskab til måling af smerteintensitet
  • ROM: Range of Motion, måling af led bevægelighed
  • Låromfang: Måling af lårets omfang målt i cm, 10 cm over patellas øverste kant.
  • Muskelstyrke: 0 – 5 test af hofteabduktorer, hofteadduktorer, m. quacriceps  og hofteudadrotatorer.
  • Lachmann: Måling af anterior løshed i knæleddet      
  • Skuffetest: Måling af anterior løshed i knæleddet 
  • Pivot shift: Måling af anterior- og rotationsløshed i knæleddet      
  • Rolimeterforskel: Anterior løshed i knæleddet målt i mm.
  • Lunges: Skridt frem med knæbøjning   
  • Tegner Score: Måling af pt´s aktivitetsniveau på en scala fra 0 – 10    
  • Lysholm Score, KOOS, PSFS: Spørgeskemaer udviklet til målgruppen omhandlende symptomer som stivhed, smerte, funktion i dagligdagen og livskvalitet samt aktivitetsniveau

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Henvisningskriterier:

Pt. med ACL – ruptur der skal vurderes mhp. behov for ACL-rekonstruktion.

Henvisningsprocedure:

Ordinationen dokumenteres i SP af ortopædkirurg. Lægen ordinerer en genoptræningsplan og sekretærer på ortopædkirurgeks afdeling udarbejder en genoptræningsplan, sender genoptræningsplanen Afdeling for Ergoterapi og Fysioterapi

Påbegyndelse af fysioterapi

Fysioterapi påbegyndes hurtigst muligt efter henvisningen er modtaget.

Indhentning af baggrundsoplysninger:

Hentes i SP

Patienten/pårørende

Anamnese:

Der optages anamnese med henblik på afdækning af:

  • Patientens tidligere og nuværende funktionsevne og problemer på aktivitets-, deltagelses- og KFA-niveau.
  • Relevante omgivelsesmæssige og personlige faktorer
  • Patientens/pårørendes mål og forventninger til behandling og genoptræning

Undersøgelse af aktuel funktionsevne:

  • På aktivitets- deltagelsesniveau:

Gangfunktion, trappegang, 1 bens balance, 1 og 2 bens squat, lunges, job, fritidsaktivitet, sport/motion mm.

Test: KOOS, Lysholm. Tegner PSFS

  • På KFA niveau:

Smertevurdering på NRS i hvile og aktivitet, intraartikulær ansamling, ledbevægelighed PROM/AROM, låromfangsmål, muskelstyrke, palpation, inspektion.

Specialtests: Anslag af patella, kompressionstest af patella, Pivot shift, Lachmanns test, skuffetest, Rolimeter, sideløshed, menisk test, test af posteolaterale hjørne, funktionel stabilitet. 

 

Konklusion på den fysioterapeutiske undersøgelse:

En samlet vurdering af patientens aktuelle funktionsniveau sammenholdt med funktionsniveauet før sygdom.

 

Mål for fysioterapi:

Fysioterapeuten opstiller, på baggrund af sin undersøgelse og vurdering, mål på kort og på langt sigt for løsning af funktionsproblemer og for genoptræningen i samarbejde med patient og evt. pårørende.

 

Behandling og Genoptræning:

Ud fra de opstillede mål tilrettelægges et behandlings- og genoptræningsforløb på aktivitets-, deltagelses- og KFA-niveau.

Der tages stilling til behov for inddragelse af andre sundhedsfaglige ydelser.

 

Indhold:

Ud fra undersøgelsen vurderer fysioterapeuten, om patienten skal have individuel behandling før deltagelse på hold, om patienten kan overgå til hold med fokus på alignment, styrke, stabilitetstræning, funktionstræning, plyometrisk træning og evt. hop, løb og hurtige retningsskift alt efter pt´s skade og mål.

 

Resultatmål:

Når pt afsluttes på hold udføres en sluttest, der indeholder følgende:

KOOS, Tegner, Lysholm, NRS, Rolimeter, ROM, Lachmann, skuffetest, låromfang, muskelstyrke.

Funktionelle test:

1 og 2 bens squat, 1 bens balance, lunges, + 2 hop test som side to side og et bens hop.

 

Rådgivning:

  • ift. fravalg af ACL-rekonstruktion, den fremadrettede træning mm.
  • ift. tilvalg af ACL-rekonstruktion og forløbet efterfølgende.

 

Hjælpemidler:

  • Evt. stabiliserende bandage
  • Stokke
  • Tubigrip elastikstrømpe

 

Information, mundtlig og skriftlig:

Patienten bliver informeret om forløb og prognose både ved operativ og non-operativ behandling.

Træningsprogram til korsbåndshold.

 

Informeret samtykke:

Fysioterapeuten indhenter informeret samtykke fra patienten forud for fysioterapi.

 

Tværfagligt samarbejde:

Tværfaglig konference, hvor der foretages en tværfaglig forundersøgelse, udrednings- og vurderingsforløb ved fysioterapeut og ortopædkirurg

 

Genoptræningsplan:

Specialiseret genoptræningsplan udarbejdes hvis patienten skal gå i et vurderingsforløb, på Gentofte Hospital, mhp. en evt. ACL-rekonstruktion.

Pt kan have et delt forløb, dvs. overgå til almen genoptræning, hvis pt i det specialiserede forløb beslutter sig for ikke at blive opereret

Almen genoptræningsplan udarbejdes, når patienten vurderes til konservativ behandling.

 

Skriftlig dokumentation:

  • Fysioterapeuten fører dokumentation i SP.
  • Undersøgelse og test dokumenteres ved påbegyndelse og afslutning af fysioterapi.
  • Informeret samtykke om fysioterapi dokumenteres.
  • Specifikke resultatmål overføres til genoptræningsplanen.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

  • Behandlende læge er ansvarlig for at vurdere, hvorvidt der er behov for genoptræning i almen eller specialiseret regi.
  • Behandlende læge er ansvarlig for at henvisning til fysioterapeuterne i form af bedst ord/specialiseret GOP.
  • Fysioterapeuten er ansvarlig for at tilrettelægge genoptræningsforløbet.
  • Sekretæren på ortopædkirurgisk afdeling er ansvarlig for at udarbejde genoptræningsplanen og formidle den til patienten, kommunens visitator samt egen læge.
  • Fysioterapeuten er ansvarlig for at få patienten afsluttet i fysioterapeutisk regi

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Faglig Katalog af ###NAVN### Ph.d., Fysioterapeut og ###NAVN### Ass. Professor Udarbejdet for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi 2017

Reference program for ledbåndsskader i knæleddet udarbejdet af Dansk Ortopædisk Selskab og Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi. Januar 2006.

Frobell RB, Roos EM, Roos HP, Ranstam J, Lomander S.: “A Randomized Trial of Treatment for Acute Anterior Cruciate Ligament Tears.” N Engl J Med 2010; 363:331-42.

Granko A, Engebretsen L, Ozer H. The Rolimeter: a new arthrometer compared with KT-1000. Knee Surg. Sports Traumatol Arthrose (2000) 8:36-39

Roos E W, Ross P H, Lohmander L S, Ekdahl C, Beynnon B D:  Knee Injury and Osteoarthritis Score (KOOS) - Development of a Self-Administrated Outcome Measure. Journal of Orthopaedis & Sports Physical Therapy v0l. 78 no. 2 Aug. 1998.

Briggs K K, Lysholm J, Tegner Y, Rodkey W G, Kocher M S, Steadman J R: The Reliability, Validity, and Responsivness of the Lysholm Score and Tegner Activity scale for Anterior Cruciate Ligament Injuries of the Knee. Am J of Sports Med, vol. 37, No. 5 890-897

Chatman A B, Hyams S P, Neel J N, Birkley J M, Stratford P W, Schomberg A, Stabler M. The Patient- Specific Functional Scale: Measurement Properties with Knee Dysfunction. PHYS THER. 1997;77;820-829.

Thomeé R, Kaplan Y, Kvist J, Myklebust G, Risberg MA, Theisen D, Tsepis E, Werner S, Wondrasch B, Witvrouw E. Muscle strength and hop performance criteria prior to return to sports after ACL reconstruction. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2011 Nov;19(11):1798-805.

Gustavsson A, Neeter C, Thomeé P, Silbernagel KG, Augustsson J, Thomeé R, Karlsson J. A test battery for evaluating hop performance in patients with an ACL injury and patients who have undergone ACL reconstruction. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2006 Aug;14(8):778-88.

INGRID EITZEN: Rebabilitering efter forreste korsbånd, fysioterapeuten nr. 1 jan. 2011 

May Arna Risberg, Michael Lewek, Lynn Snyder-Mackler: A systematic review of evidence for anterior cruciate ligament rehabilitation: how much and what type? Physical Therapy in Sport 5 (2004) 125–145

Shahril R. Shaarani,*yz MB, BCh, BaO, Christopher O’Hare,§ Alison Quinn,|| BSc, MSc, Niall Moyna,§ PhD, Raymond Moran,z FRCS, and John M. O’Byrne,y FRCS “Effect of Prehabilitation on the Outcome of Anterior Cruciate Ligament Reconstruction” The American Journal of Sports Medicine, Vol. 41, No. 9, 2013

Clare L Ardern, Annika Österberg, Sofi Tagesson, Håkan Gauffin, Kate E Webster, Joanna Kvist“The impact of psychological readiness to return to sport and recreational activities after anterior cruciate ligament reconstruction”. Br J Sports Med 2014;48:1613–1619. doi:10.1136/bjsports-2014-093842

Sylvia Czuppon, Brad A Racette, Sandra E Klein, Marcie Harris-Hayes “Variables associated with return to sport following anterior cruciate ligament reconstruction: a systematic review”. Br J Sports Med 2014;48:356–364. doi:10.1136/bjsports-2012-091786

Tilbage til top

 

 

Bilag