Fysioterapeutisk del af - Kursus for brystkræft patitenter

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre, at fysioterapeuterne er bekendte med procedure, rammer og indhold for den fysioterapeutiske del af det tværfaglige kursus for kvinder med brystkræft.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Fysioterapeuter og tværfaglige samarbejdspartnere sygeplejersker, læger, diætist, psykolog og vejledere fra Dansk Brystkræftforening.

Denne vejledning beskriver procedure, rammer og indhold for den fysioterapeutiske del af det tværfaglige kursus (Værd at vide - Kursus til patienter, som er operereret for brystkræft, eller som skal opereres for brystkræft. Kurset er tilrettelagt af Onkologisk Afdeling, team MA på Herlev Hospital.

Tilbage til top

 

Definitioner

Tværfagligt kursus for kvinder med brystkræft

Kurset varer 2 dage (fra 9-14:15) heraf 45 minutter med fysioterapeut den første af dagene. Kurset afholdes 12 gange årligt. Kursusleder er sygeplejerske fra Onkologisk afdeling, Herlev Hopsital. Undervisere er brystkirurg, onkolog, sygeplejersker, psykolog, diætist og en fysioterapeut med lymfødembehandling som speciale.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Kursusleder mailer en liste med antallet af kursusdeltagere, indeholdende en kort information om deltagerne.

Sted: Herlev Hospital, undervisningslokale eller i Livsrums lokale

Varighed: 45 min (fysioterapeut)

Underviser: 1 lymfødemterapeut

Deltagere: Op til 20 kvinder

Indhold:

Formål: At deltagerne bliver bekendte med motion og bevægelse som sundhedsfremme og hvilke tilbud, der findes både regionalt og i kommunalt regi. Derudover undervises deltagerne i lymfødem og mulighed for henvisning til lymfødembehandling. Desuden er der fokus på at vejlede i øvelser samt vævsbehandling ift. at genvinde bevægelighed og smidighed af det opererede område. 

Delmål:

  • At få belyst deltagernes opleverede gener ifm. kemo både neoadjuverende og adjuverende
  • At få belyst deltagernes oplevede gener efter operation og påbegyndt efterbehandling
  • At deltagerne får viden om og redskaber til selv at mindske eventuelle gener
  • At deltagerne bliver bekendte med, hvad de skal være opmærksomme på for at forebygge lymfødem og at øge opmærksomheden på tidlige symptomer på lymfødem
  • At deltagerne forstår vigtigheden af at genvinde fuld bevægelighed omkring den opererede sides skulder og en naturlig holdning
  • At deltagerne kender de relevante behandlingsmuligheder såvel i primær som i sekunder sektor

Program: Programmet rettes bedst muligt til efter den aktuelle gruppes behov

  • Introduktion
  • Deltagernes egne erfaringer med gener og aktuelle spørgsmål
  • Hvad er lymfødem, hvordan behandles det og kan det forebygges
  • Fysisk træning i relation til operation og behandling for brystkræft
  • Motionsformer/sport/idræt/daglig aktivitet

Øvelser: Der lægges ikke et fast øvelsesprogram. Øvelserne rettes mod det aktuelle hold og kan f.eks. indeholde

  • udspænding
  • venepumpeøvelser
  • selvdrænage  
  • instruktion i arvævsbehandling

Pædagogisk metode:

Der tages udgangspunkt i powerpoint-præsentation, som udleveres i form af hands outs til deltagerne.

Der gives tid og rum til at komme omkring spørgsmål deltagerne måtte have.

Dokumentation:

Deltagerne bliver registreret i SP med koderne: BVDY03, XAMB, XNY + der skrives notat i SP journal.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Kursuslederen har ansvaret for at maile deltagerliste og kursusprogram til Fysioterapien

Fysioterapeuten, der varetager undervisningen, har ansvaret for at undervisningen foregår i følge ovenstående, og at der registreres i SP.

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Adamsen L, Quist M, et al: Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial BMJ 2009, Oct 13:1-11 http://www.bmj.com/content/339/bmj.b3410

Antonovsky A: Helbredets mysterium, Gyldendal Akademisk, 2003.

Lymphodema Framework. Best Practice for the Management of Lymphoedema. International consensus, MEP Ltd. 2006.

Földi, M og Földi E.: Földi´s Textbook of Lymphology for Physicians and Lymphedema Therapists, Mosby Elsevier, 2006.

Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, 2011.

Holmes, Michelle D. et al: Physical Activity and Survival After Breast Cancer Diagnosis, JAMA; May 25, 2005 - vol. 293, No. 20 http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=200955&bcsi_scan_454e4c1bfe3a6284=w3wsaAtBD0noK/rLOWcRe3E/sekCAAAACk4IAg==&bcsi_scan_filename=article.aspx#tab1

Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J.: Sundhedsfremme i teori og praksis, Philosophia, 2009.

Lindquist, Helene: Kunskaper och egenvård i samband med lymfødemskola, Nordisk Fysioterapi 2001;5:58-67

Kathryn H. Schmitz, Rehana L. Ahmed, Andrea Troxel, Andrea Cheville, Rebecca Smith, Lorita Lewis-Grant, Cathy J. Bryan, Catherine T. Williams-Smith, Quincy P. Greene: Weight Lifting in Women with Breast-Cancer-Related Lymphedema, N Engl J Med 2009; 361: 664-73.

Tørsleff, Kirsten Rosenlund: Øvelsesprogram for brystopererede, 2001. Øvelsesprogram for brystopererede 2001

Tilbage til top

 

 

Bilag