Faldforebyggelse for neurologiske patienter - behov for personhjælp ved brug af gangredskab

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er sundhedspersonale, der er i kontakt med indlagte neurologiske patienter samt pårørende til de neurologiske patienter.

Målet er at opnå højst mulig patientsikkerhed ved korrekt angivelse af behovet for personhjælp ved brug af farvede sedler på patientens gangredskab

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Rød seddel: Til patienter, der fysioterapeutisk er vurderet til at være stærk faldtruet og til ikke at måtte gå alene

Gul seddel: Til patienter, der har let nedsat gangfunktion og som er vurderet let faldtruet med behov for opsyn ved f.eks. toiletbesøg. Samt til patienter, der er let konfuse og har behov for sikkerhedsmæssigt opsyn og patienter, der ved træthed fx sidst på dagen, har behov for let støtte.

Grøn seddel: Til patienter, der vurderes at kunne færdes sikkert alene og ikke er faldtruet.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Mål for anvendelse af farvede sedler:

  • At forebygge fald hos neurologiske patienter, der er mobiliseret med et gangredskab
  • At sikre at alle fagpersoner, der er i kontakt med patienter samt pårørende, hurtigt kan orientere sig om, hvorledes patienten skal mobiliseres med det aktuelle gangredskab
  • At fremme den tværfaglige kommunikation omkring faldforebyggelse

Anvendelse af farvede sedler:

  • Fysioterapeuten vurderer, om patienten har behov for et gangredskab
  • Fysioterapeuten tager stilling til, hvordan patienten skal mobiliseres med gangredskabet, og hvilken farve seddel, der skal placeres i plastlommen på det pågældende gangredskab
  • Fysioterapeuten udfylder en farvet seddel og placerer den i plastlommen på gangredskabet, som benyttes af pt. i genoptræningsforløbet samt udfylder en tilsvarende farvet seddel, som hænges op på patienttavlen på sengestuen
  • Fysioterapeuten revurdere patientens gangfunktion løbende ift. ændring af mobiliseringsstatus

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

  • Fysioterapeuten har ansvar for at sikre, at de farvede sedler forefindes på afdelingen. 
  • Fysioterapeuten har ansvar for vurdering af, hvilket gangredskab, patienten kan mobiliseres med samt for udfyldelse af de farvede sedler
  • Fysioterapeuten har ansvar for udskiftning af sedlerne på gangredskabet og på patienttavlen ved ændring af mobiliseringsstatus
  • Fysioterapeuten og plejepersonalet har ansvar, at de pårørende er orienteret om betydningen af de farvede sedler
  • Plejepersonale har ansvar for at flytte patienttavlesedler, hvis patienten flyttes til en anden stue
  • Alle faggrupper har ansvar for at reagere, hvis det observeres, at patienten har et andet behov for personhjælp end angivet på den farvede seddel på gangredskabet

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag