Læger og ergoterapeuter
Afgrænsning
Ekstensorsenelæsioner til 2.-5. finger;
Extensorsenelæsioner: skarp beskadigelse af extensorsener
Tidlig Aktiv Mobilisering (TAM): aktiv bevægelse af fingeren, medfører et glid af senen ift. det omkringliggende væv. Bevægelsen foregår indenfor et begrænset og veldefineret bevægeudslag og uden modstand. Bevægelse opstartes 3-5 dage post-operativt.
Mistanke om extensorsenelæsion vækkes ud fra eventuelle sårs lokalisation og omhyggelig undersøgelse af den aktive bevægelighed i fingre og håndled og viser mangelfuld extension.
Når patienten opskrives til operation af en ekstensorsenelæsion foretages samtidig booking af tider hos ergoterapeut til TAM-regimet.
Patienten opstarter genoptræning 3-5 dage post-operativt.
I tilfælde af compliance-problemer behandles patienten med statisk bandagering (gips/x-lite) i 5 uger og derefter henvises til ergoterapeutisk vejledt genoptræning.
Formålet med genoptræningen er at:
Målet med genoptræningen er, at patienten opnår et aktivitetsniveau så tæt på habituelt aktivitetsniveau så hurtigt som muligt.
Der udleveres skriftligt patientinformation ved opstart af genoptræningen og fire uger post-operativt.
Genoptræning indtil 4 uger efter operationen
Volar skinne udarbejdes til alle fire ulnare fingre. Skinnen udarbejdes så fingeren med den suturerede sene kan bevæges og dermed opnås at senen glider i området, hvor senen er sutureret. Samtidig beskyttes den suturerede sene mod ruptur ved at hindre fuld fleksion og dermed udspænding af fingrenes ekstensorsener. Skinnen anvendes 24 timer i døgnet. Efter to uger tilrettes skinnen.
Patienten instrueres i aktive ubelastede bevægeøvelser med volar skinne, som gradueres to uger efter operation.
Patienten instrueres i at anvende hånden med skinne på til lette daglige gøremål ex. skrive på tastatur og spise med kniv og gaffel.
Genoptræning 4-6 uger efter operation
Volar skinne anvendes kun som natskinne og som beskyttelse ved f.eks. transport, indkøb og i sociale relationer. Patienten instrueres i øvelser uden modstand med henblik på at opnå fuld bevægelighed af fingrene.
Patienten instrueres i at anvende hånden til lette daglige gøremål uden skinne ex. skrive på tastatur, spise med kniv og gaffel og løfte glas til mund.
Genoptræning 6-10 uger efter operation
Volar skinne seponeres.
Patienten instrueres i øvelser med stigende modstand og med nær fuld modstand efter 10 uger.
Patienten instrueres i at anvende hånden i de daglige gøremål med stigende belastning.
Erhvervsmæssigt kan patienten opstarte;
10 uger efter operation – forventet afslutning af forløb
Det forventes, at patienten kan afslutte det specialiserede genoptræningsforløb efter 10 uger.
Hvis der er opstået adhærencer mellem senen og det omgivende væv, skal patienten ses af den ordinerende læge inden afslutning af det specialiserede genoptræningsforløb.
Ses der nedsat bevægelighed eller patienten har problemer i forhold til at udføre de daglige gøremål, skal patienten henvises til og fortsætte i et almindeligt genoptræningsforløb i kommunen.
Hvis der opstår komplikationer i genoptræningsforløbet ex. mistanke om re-ruptur eller CRPS, skal patienten ses af håndkirurg med henblik på vurdering.
I tilfælde af re-ruptur kan re-suturering foretages, hvis håndkirurgen finder det indiceret.
Tenolyse foretages i almindelighed ikke før et halvt år efter skaden.
Speciale ansvarlig overlæge og afdelingsterapeut for håndergoterapeuter har ansvaret for at sikre, at alle håndkirurger og ergoterapeuter kan behandle eller genoptræne patienter med strækkesenelæsioner i henhold til denne vejledning.
Khandwala AR, Webb J, Harris B, Foster AJ, Elliot D. A comparison of the dynamic extension splinting and controlled active mobilixation fo complete divisions of extensor tendons in zones 5 and 6. Journal of Hand Surgery (British and Europeaun Volume) 2000;25B:2:140-146
Sameem M, Ignacy T, Thoma A, Strumas N. A Systematic Review of Rehabilitation portocols after Surgical Repair of the Extensor Tendons in Zones V-VIII of the Hand. Journal of Hand Therapy;2011;24;365-73
Skirven, Osterman, Federoczyk, Amalido. Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity. ISBN 978-0-323-05602-1
Green’s Operative Hand Surgery (5. udgave ligger i Håndkirurgisk Klinik)
Oversigt over behandlingsforløbet; Tidlig aktiv mobilisering af EDC 2-5 - skema
Patientinformationsmateriale:
Genoptræning strækkesenelæsion
Træningsprogram 0-4 uger postoperativt
Træningsprogram 4-10 uger postoperativt