CPAP behandling - voksne

 

• At øge det intrapulmonale lufttryk og dermed FRC og PAO₂ (alveolært ilttryk)
• At afhjælpe aflukning af små luftveje ved respirationsinsufficiens
• At behandle atelektaser
• At afhjælpe CO₂ ophobning

Læger, plejepersonale og fysioterapeuter som beskæftiger sig med patienter med behov for intermitterende CPAP på Gentofte Hospital.

Anvendes på alle afdelinger på Gentofte Hospital.

Respirationsfysioterpi sættes ind overfor patienter med respiratoriske problemstillinger på basis af sekretstagnation og respirationsfysioterapi vil altid i første opgang rette sig mod at øge FRC ved at mobilisere patienten ud af sengen og ved at anvende forskellige teknikker til mobilisering af sekret.

Se indikationer for CPAP nedenfor.

 

Tilbage til top

Respirationsfysioterapi (RFT): Respirationsfysioterapi er mobilisering, dybe vejrtræningsøvelser, stødeteknikker, PEP, PEP med ilt, PEEP, CPAP. 

CPAP: Continuous Positive Airway Pressure er en behandlingsmetode, som sikrer et vedvarende og ensartet positivt tryk i hele respirationscyklus. CPAP kan gives kontinuerligt eller intermitterende.

• Intermitterende CPAP gives fra 5 til 30 minutter, 5-6 gange i døgnet.

• Kontinuerlig CPAP gives uafbrudt over ½-1 døgn med henblik på at behandle lungeødem, behandlingen skal foregå på ITA under fuld overvågning (er ikke yderligere beskrevet i denne instruks)

• Natlig CPAP bruges til at behandle obstruktiv søvnapnø og kan også anvendes til obesity hypoventilation syndrome, Mb. Pickwick. (er ikke yderligere beskrevet i denne instruks)

FRC: Funktionel Residualkapacitet er den mængde luft, der er i lungerne efter en normal udånding

PEP: Positive Expiratory Pressure kan gives enten ved et mundstykke eller en maske, hvorpå der sættes en modstand på eksspirationen. Formålet er at sekretmobilisere eller at forbedre FRC.

PEEP: Positive End Expiratory Pressure, skrueventil

PO₂: Indhold af O₂ i arterieblod

PCO₂: Indhold af CO₂ i arterieblod

Tilbage til top

Det overordnede behandlingsansvar ligger hos lægen, som ordinerer og seponerer CPAP i journalen med en klar indikation. Lægen sender en best/ord. i SP til fysioterapeuten, som i dagtiden vurderer behovet hos patienten og igangsætter behandlingen i samarbejde med plejepersonalet, som tager over udenfor dagtid og i weekender.

Hvis plejepersonalet på lægeordination eller på anbefaling af MAT (Mobilt Akut Team) har iværksat CPAP, der skal fortsættes, sendes rekvisition til fysioterapien mhp. vurdering og behandlingsplan. CPAP startet på akut indikation fortsættes indtil kriterierne for seponering er opfyldt (se afsnit 4.3)

Fysioterapeuten dokumenterer relevant information (påbegyndelse, afslutning og ændring i behandlingen med CPAP modstand, flow, plan ect) i patientjournalen i SP.

Indikation

• CPAP kan bruges hos patienter med sekretophobning og/eller atelektase, evt. med hypoksi til følge, hvis patienten  ikke responderer tilstrækkeligt på PEP og iltterapi (>5 liter/min) og behandlende læge skønner det stærkt indiceret. Der foreligger ikke gode undersøgelser på området, hvorfor behandlingen kun skal iværksættes efter nøje overvejelser.
• CPAP tilbydes under indlæggelse hos patienter, der vanligt får CPAP i hjemmet. Man skal forsøge primært at etablere, at patientens vanlige hjælperhold varetager opgaven. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan det gøres i samarbejde mellem fysioterapeuter og afdelingens sygeplejersker, såfremt afdelingens plejepersonale understøtter behandlingen i de 2/3 af døgnet, hvor fysioterapeuten ikke er tilstede.

• CPAP kan forsøges i en afgrænset periode på f.eks. 2 døgn hos patienter med et begrænset behandlingsniveau, og hvor svær hypoxi er hovedproblemet, såfremt afdelingens personale i øvrigt understøtter behandlingen i de 2/3 af døgnet, hvor fysioterapeuten ikke kan være behjælpelig.

• CPAP har vist god effekt ift. lungeødem såfremt det gives kontinuerligt. Denne behandling foregår på en intensiv afdeling.

OBS: vær opmærksom på CPAPs indvirkning på ABG (arterie-blodgas værdier kan dykke umiddelbart efter CPAP-behandling), samarbejd med afdelingen om tidspunkt for behandlingen ift. A-punktur.

OBS, OBS: Patienter med diagnosen Fibrose (IPF) behandles ikke med CPAP medmindre der er store atelektaser, men med ilttilskud, evt. via fugter og kompresser. Denne behandling administreres af plejen.

Kontraindikation

• Udræneret pneumothorax.
• Pt. med dræn efter pneumothorax kan modtage CPAP. Efter drænfjernelse tages altid kontrolrøntgen og lægen vurderer, hvornår behandling kan fortsættes.

Dertil relative kontraindikationer på baggrund af en individuel lægelig vurdering:

• Hæmodynamisk instabilitet, specielt tilstande med lavt BT, og nedsat cardiac output 
• Bulløs lungesygdom med stærkt øget risiko for pneumothorax 
• Øget intrakranialt tryk 
• Ansigtsfrakturer
• Lungecyster/svær emfysem

Seponering

CPAP seponeres af læge, når der ikke længere er indikation for behandlingen. Dette noteres i journalen.

Effekten af behandlingen vurderes løbende og ordinationen revurderes hver 2. dag.

Ved atelektase tages kontrolrøntgen efter 3-4 dage mhp. at seponere eller intensivere behandlingen.

Seponering vurderes ud fra respirationsfrekvens, iltbehov, mængde af sekret, mobiliseringsgrad, effekt/manglende effekt af behandlingen og patientens compliance.

Fysioterapeuten kan efter vurdering af ovenstående parametre beslutte at pausere behandlingen, ændre intensitet eller skifte behandlingsmodalitet (f.eks. skift til PEP-fløjte).

Udførelse

CPAP startes af fysioterapien i dagtiden eller af plejepersonalet/MAT i aftentimerne/weekenden. CPAP gives på maske ved hjælp af systemet Pulmodyme fra firmaet Medydine.

Modstand og flow.  Valget af modstand (5,0 – 7,5 – 10,0, ved 12,5 – 15,0 cm H2O skal der skiftes peep-modstand på systemet) vurderes løbende under hele behandlingsforløbet og justeres efter behov. Som udgangspunkt anvendes så stor en modstand som muligt.

Det ønskede tryk er opnået, når trykventilen i modstanden er åben under hele behandlingen. Ved brug af manometer udmåles det således, at manometernålen har udsving på max 1 cm vandtryk.

Masken skal slutte tæt omkring næse og mund. Patienten skal under CPAP-behandlingen have en stille og rolig respiration og være i så oprejst stilling som muligt, gerne i stol eller på sengekanten. Hvis patienten har trakeostomi, så proppes tuben og CPAP gives på almindelig maske.

Varighed: CPAP gives i minimum 5 sammenhængende minutter. Ved host fjernes masken kortvarigt. Patienterne må ikke ligge uovervåget. 

Hyppighed: Der gives mest effektivt CPAP med 2- 4 timers interval i dag- og aftentid. Fysioterapeuten giver CPAP to gange i løbet af dagvagten. Plejepersonalet varetager de resterende behandlinger. Da der er dosis- respons sammenhæng kan hyppighed, varighed og modstand justeres op ved behov.

Udgangsstilling: Det tilstræbes så vidt muligt, at have patienten i siddende stilling, da FRC øges ved almindelig mobilisering og arbejdsforholdene for diafragma er bedst i oprejst stilling.

Observation: Patientens blodtryk, respirationsfrekvens og hjerterytme følges og patienten observes klinisk.

Hygiejne

Systemet (slange, maske, filter og modstand) er single-patient-use og må ikke genbruges til flere patienter. Filtret skiftes dagligt. Systemet skiftes efter 7 dage. 

Maske: rengøres ved synlig forurening. 

 

Tilbage til top

Ledelse og medarbejdere som beskæftiger sig med patienter med behov for intermitterende CPAP på Herlev og Gentofte Hospitaler har ansvar for at kende og anvende denne vejledning.

Det er stamafdelingens ansvar at ordinere og bestille assistance hos Afdeling for Ergoterapi og Fysioterapi. Fysioterapeuten varetager opgaven i dagtid på hverdage. Behandlingen foregår på sengeafsnittet og plejen fortsætter behandlingen efter skema udover dagtid, således at der i alt gives 5-6 CPAP-behandlingsseancer i døgnet.

Klinisk stillingtagen til fortsat behandling foretages som minimum hver 2. dag

Tilbage til top

• Brocki BC, Paulsgaard IJ. Lungefysioterapi – en grundbog. Munksgaard, København 2011
• Antonsson M, Olsén MF, Johansson H, Sandström L, Urell C, Westerdahl E, et al. Riktlinjer för andningsvårdande behandling inom sjukgymnastik för patienter som genomgår buk- och thoraxkirurgi. Legitimerade Sjukgymnasters Riksförbund 2012
• Bott J, Blumenthal S, Buxton M, Ellum S, Falconer C, Garrod R, et al. Guidelines for the physiotherapy management of the adult, medical, spontaneously breathing patient. Thorax 2009
• Vital FM, Ladeira MT, Atallah AN. Non-invasive positive pressure ventilation (CPAP or bilevel NPPV) for cardiogenic pulmonary oedema. Cochrane Database Syst Rev 2013
• Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer, om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren, CEI, 5. udgave 2016
• National Infektionshygiejnisk Retningslinjer; Håndtering af udstyr til respirationsterapi, CEI, 2. Udgave 2015

 

klinisk-retningslinje-respirationsfysioterapi_2018.pdf

Pneumoni hos voksne, diagnostik og behandling af

CPAP-Pulmodyne O2 max trio system_2021.pdf

Tilbage til top