Dyb venetrombose (DVT) - Henvisning til accelereret forløb

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

  • At beskrive interne arbejdsgange og samarbejdsaftaler for accelereret forløb for patienter henvist fra primærsektor obs. DVT.
  • Den nye henvisningsmulighed samt brug af struktureret tilgang til patienterne vha. Wells score i almen praksis, vil nedsætte ventetiden betydeligt for patienterne - og potentielt raske patienter vil kunne undgå, at blive sendt hjem med opstartet blodfortyndende behandling.
  • Derudover vil det aflaste Akutmodtagelsen og daghospitalet samt forbedre flow og forløbskvalitet for de patienter der henvises dertil.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale i Akutmodtagelsen, på Klinik 1, Medicinske sygdomme samt i Ultralydafsnittet, Afdeling for Røntgen og Skanning, som er involveret i henvisning, undersøgelse og behandling af patienter henvist primærsektor obs. DVT i accelereret forløb.

Vejledningen omfatter alle voksne over 18 år, der mistænkes for DVT i underekstremiteterne.

Undtaget er patienter, der:

  • er alment påvirkede
  • har åndenød
  • har Wells score under 3
  • med brystsmerter/trykkende fornemmelse.
  • ikke er selvhjulpne og mobile

Gravide med DVT

Alle gravide, som skal føde på Herlev, med DVT skal henvises til Akutmodtagelsen, Herlev (før uge 20) eller Afdeling for Graviditet og Fødsel, Herlev (fra uge 20).

Tilbage til top

Definitioner

DVT: Dyb venetrombose

Accelereret forløb: Den nye henvisningsmulighed samt brug af struktureret tilgang til patienterne vha. Wells score i almen praksis, vil nedsætte ventetiden betydeligt for patienterne - og potentielt raske patienter vil kunne undgå, at blive sendt hjem i blodfortyndende behandling. Derudover vil det aflaste Akutmodtagelsen og forbedre flowet for de patienter der henvises dertil.

Det accelererede DVT-forløb giver alene svar på spørgsmålet; ”DVT ja/nej”. Patienten videresendes således kun til akutmodtagelsen/daghospital ved positivt fund.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Henvisning ved praktiserende læge

Ved mistanke om DVT kan praktiserende læger henvise direkte til ultralydskanning (UL) på Herlev Hospital på hverdage i tidsrummet 7.00-13.00.

Følgende kriterier skal være opfyldte:

  • Wells score ≥ 3 Wells score skema 
  • Selvhjulpen og mobil
  • Ikke - observationskrævende
  • Ingen åndenød

Henvisning (Ref 02) sendes direkte til Afdeling for Røntgen og Skanning på Herlev Hospital: EDI Lokationsnummer: 5790000198894, SKS kode: 1516020

Henvisning skal indeholde:

  • Patientens navn
  • Patientens CPR-nummer
  • Patientens telefon nummer
  • Anamnese med fokus på risiko faktorer
  • Oplysning om fund ved klinisk objektiv undersøgelse af benet
  • Patientens Wells score jf. vejledning og resultat af score.

Patienten informeres om at ​​​ringe til Ultralyds-booking på Herlev Hospital med det samme på ###TELEFON### (tidligst tid for opkald 07.00 og senest tid for opkald 13.00).

Der udleveres eventuelt patientinformation til patienten, som forklarer hvor patienten skal henvende sig og hvad patienten skal være opmærksom på. Se patientinformation her: Patientinformation Accelereret DVT forløb .pdf

UL undersøgelse

  • Sekretær i UL afsnittet modtager opkald fra patienten senest kl. 13.00.
  • Patienten informeres om mødested og mødetidspunkt.
  • UL ringer til daghospitalet på ###TELEFON### og melder alle patienter der henvises i nyt accelereret spor. Daghospital booker patienterne til blodprøver.
  • Hvis patienten ikke har DVT sendes patienten hjem efter endt UL, henvisende læge (almen praksis) følger op. Daghospitalet sørger selv for at følge op på resultatet af UL (Xero viewer) og aflyser blodprøvetagningstid.

Hvis patienten har en positiv UL skanning, så sendes patienten til:

  • Inden kl. 14.00:
    Medicinsk sygdomme, klinik 1 
    Borgmester Ib Juuls Vej 1. 2. Etage
    2730 Herlev
    Telefon: ###TELEFON###

OBS: Inden patienten møder op i Daghospitalet sendes patienten til blodprøve i M1

 

Efter kl. 14 ringer UL til AKM og melder patienten.

  • Efter kl. 14.00:
    Akutmodtagelsen
    Borgmester Ib Juuls Vej 101, stue
  • Henvendelse i Reception 1
    2730 Herlev
    Telefon: ###TELEFON###

Patienten guides til aftalte behandlingssted.

Hvis patienten har negativ ultralydsskanning, afsluttes patienten på Afdeling for Røntgen og Skanning til egen læge mhp. opfølgning. Det er derfor vigtigt at informere/aftale opfølgning med patienten efterfølgende - se flowdiagram: Flowdiagram DVT.pdf.

Der udleveres patientinformation, hvis egen læge ikke har udleveret dette.

I vagttid (hverdage efter kl.13 og i weekender) og ved patienter der ikke opfylder kriterierne til det accelereret DVT forløb henvises der som tidligere, patienten meldes til CVI og modtages i Akutmodtagelsen jf. flowdiagram: Flowdiagram DVT.pdf

Forløb på Klinik 1, Medicinske Sygdomme

  • Klinik 1 modtager opkald fra UL afsnittet, med information om alle patienter, der er henvises til Ultralyd obs. DVT. Klinik 1 ringes op fra UL på tlf. ###TELEFON###
  • Sygeplejerske booker blodprøvetid til pt snarest muligt efter (≥30 min.) UL-tid (uden at oprette forløb i SP).
  • Sygeplejerske ringer pt op med info om blodprøvetid og info om at pt kun skal gå til blodprøver, hvis der påvises en DVT.
  • Klinik 1 holder øje med Xero viewer ift. om DVT af- el bekræftes. Bekræftes DVT oprettes SP forløb og Best/ord. på blodprøver: P-Kreatinin. Afkræftes DVT sendes pt. direkte hjem fra UL og blodprøvetid afbestilles.
  • Efter blodprøvetagning møder pt i medicinske sygdomme, klinik 1 og ses af læge.
  • Såfremt det ikke er muligt at finde en ledig læge til at se patienten, sendes pt videre til akutmodtagelsen. Patienten meldes på ###TELEFON###. Der gives besked om hvorvidt patienten har fået taget blodprøver.

 

Forløb på Akutmodtagelsen

Akutmodtagelsen modtager opkald fra UL afsnittet eller Daghospitalet, med information om patient, der har Ultralyd verificeret DVT.

  • CVI opretter forløb på patienten i Sundhedsplatformen – Oprettes som ambulant patient i vurderingssporet
  • Patienten henvender sig i reception 1 i Akutmodtagelsen, hvor patienten ankomstregistreres og sendes videre til venteområde 3.
  • Sygeplejerske i medicinsk base 3 opretter Best/ord på blodprøver: Aka-indlæggelsesprofil (D-dimer bestilles som udgangspunkt ikke med). Medmindre patienten allerede har fået taget relevante blodprøver.
  • Medicinsk læge sørger for videre plan og behandling. (Information, henvisning til daghospital samt medicin).

Der kan forekomme DVT trods negativ UL

Ved fortsat stærk klinisk mistanke om DVT på trods af negativ ultralydsskanning, gentages UL efter 7 dage. Egen læge kan bestille re-ultralydsskanning.

Yderligere information

ICPC-kodning

K94 Årebetændelse

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/tromboembolisk-sygdom/dyb-venetrombose-dvt/

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Behandlingsansvaret for patientforløbet fremgår af ovenstående.

Henvisende læge (almen praksis) har behandlingsansvar for patientforløbet. Hvis der påvises DVT oprettes der behandlingsforløb på hospitalet og behandlingsansvaret overgår til Afdeling for Medicinske Sygdomme.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag