Dødsfald - Transport af og afsked med afdøde (fremvisning), Gentofte matrikel

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale, radiografer, sosu-assistenter og sygeplejersker

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Flytning til kapellet sker:

  • Når de pårørende har taget afsked med den afdøde.
  • Når der af lægen er fortaget ligsyn og påvist sikre dødstegn.
  • Når lægen har påsat en underskrevet tåseddel med afdødes data, dødstidspunkt samt ligsynstidspunkt.
  • Når lægen har indberettet den elektroniske dødsattest til Sundhedsstyrelsen.
  • Når lægen har indberettet elektronisk dødsattest i SEI2 med digital signatur- se bilag- Tjekliste ved dødsfald.pdf
  • Når afdødes værdier er opgjort og lagt til deponering hos Patientservice. (Ingen værdier følger afdøde til kapellet med mindre andet er aftalt med det pågældende hospitalsafsnit eller Patientservice)

Inden flytning gøres/sikres følgende:

  • Afdødes øjne og mund skal være lukkede (Helst inden dødsstivheden indtræder)
  • Afdøde iklædes coronarskjorte.
  • Afdøde ilægges i et morslagen.
  • Evt. blomster, fotografier eller andet vedlægges afdøde.
  • En dyne lægges over afdøde så hospitalssengen fremstår som opredt.
  • Afdødes ejendele hvor der ikke er tale om værdier i form af kontantbeholdning, smykker, urer o.l. ilægges i plastposer og vedlægges afdøde. (Plastposerne med ejendelene skal være forsynet med patientlabel)
  • Patientjournalen skal være ilagt en plastpose, og skal følge afdøde til kapellet. (En gyldig og underskrevet dødsattest skal ligge øverst i patientjournalen)

Kørsel af afdøde fra afdelingen:

  • Kapelfunktionen varetager transport af afdøde mandag til torsdag fra kl. 07.00-14.30, samt fredag kl. 7.00-14.00 (Sengeafsnittet bestiller kørslen pr. fax ud fra gældende instruks til fax.nr. ###TELEFON###)
  • Portør- og Logistikenheden varetager transport af afdøde mandag til fredag fra kl. 14.30-07.30 samt i weekend og på helligdage. (Sengeafsnittet bestiller transport via Portørbooking til Portør- og Logstikenheden med mindre andet er aftalt med Kapelfunktionen)
  • Afdødes pårørende kan af praktiske hensyn ikke følge afdøde til kapellet.

Fremvisning af afdøde i kapellet eller på afdelingen:

  • Fremvisning af afdøde i kapellet kan ske efter aftale med kapelfunktionen mandag til torsdag fra kl. 07.00-14.30, samt fredag kl. 07.00 til 14.00. (Kapelfunktionen kan træffes i dagtimerne på tlf. ###TELEFON###)
  • Fremvisning af afdøde uden for kapellets åbningstid er kun mulig såfremt, der foreligger særlig aftale med sengeafsnittet. (I så fald er det en af sengeafsnittets egne patientstuer, der skal benyttes til fremvisningen)

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sengeafsnittets plejepersonale har ansvar for at bestille transport af afdøde, og sørge for at den praktiske formalia er på plads inden afdøde transporteres til kapellet.
  • Den pågældende hospitalslæge har ansvaret for at den administrative formalia er på plads inden afdøde transporteres til kapellet.
  • Kapelfunktionen og Portør- og Logistikenheden har ansvaret for at transportere afdøde fra sengeafsnittet til kapellet. (afdøde skal til alle tider behandles sømmeligt)
  • Kapelfunktionen har ansvaret for fremvisning af afdøde i kapellet.

Afdøde må kun køres til kapellet såfremt der er observeret sikre dødstegn, påsat tåseddel og udstedt gyldig og underskrevet dødsattest.  

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag