MR-skanning af mammae- henvisning og forberedelse

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

At sikre, at henvisende instans sørger for, at alle oplysninger, der er nødvendige for en hensigtsmæssig og patientsikker planlægning, forberedelse og udførelse af MR-skanning af mammae, er til stede.

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Vejledningen er gældende, mens MR-skanning af mammae bliver udført i Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshopitalet.

Personale, der henviser patienter til MR-skanning af mammae, skal overholde denne vejledning.

Tilbage til top

Definitioner

 

pn: pro necessitate, der betyder efter behov

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 

Henvisning

Skal indeholde problemstilling, som ønskes belyst og baggrund for dette samt tidsramme i hvilken MR-skanningen ønskes udført. 

 

MR-kontrolskema og patientsikkerhed

MR-kontrolskema skal altid udfyldes, når der henvises til en MR-skanning af mammae.

Metalliske implantater mm.

Spørgsmål om pacemaker, metalliske implantater eller andet metallisk materiale fra hjerte-, neuro- eller anden kirurgi eller andet metallisk materiale er vigtige for patientens sikkerhed.

Dette er for at undersøge, om eventuelle indopererede metalgenstande i patienten er sikre at udsætte for et kraftigt magnetfelt. Udsættes en metalgenstand for et kraftigt magnetfelt, kan genstanden flytte sig fra det område, hvori det er indsat i patienten. 

Ved MR-skanningen benyttes desuden høje radiofrekvensenergier, som kan opvarme ledende materialer, hvilket giver ubehag for patient og en potentiel risiko for lokaliseret nekrose i det opvarmede område.

 

MR-skanning af gravide

Der udføres ikke MR-skanning af mammae med henblik på diagnosticering af tummor, på patienter der  gravide, da der altid skal gives Gadolineum, når indikationen er diagnostik af tumor.

MR-skanning mhp.implantatruptur kan udføres på gravide, idet der ikke gives kontraststof.

Det er velkendt, at intravenøs indgift af Gadolinium passerer placenta og går ind i den fetale cirkulation. Der er potentielt risiko for dissociation af frie, toksiske gadolinium ioner og der foreligger limiterede data vedrørende safety. Desuden er der fysiologisk øget vaskularitet i brystet under graviditet, hvilket nedsætter sensitiviteten af dynamisk kontrastforstærket MR-mammografi. MR-skanning af mammae anbefales derfor ikke til gravide- se kilde

 

MR-skanning af ammende kvinder

Amning kan fortsætte uforandret hvis moderen har normal nyrefunktion. Ved nedsat nyrefunktion bliver der ikke givet gadoliniumholdig kontraststof.

Kontraststof kan kortvarigt ændre modermælkens smag, men er ikke skadeligt for barnet. Patienten kan eventuelt malke ud inden undersøgelsen og gemme mælk, som patienten kan bruge i døgnet efter undersøgelsen

 

Forberedelse til MR-skanning

Under scanningen skal patienten kunne ligge stille på maven med armene liggende over hovedet. Hvis patienten har smerter, er det vigtigt at patienten på forhånd er smertedækket, for at undgå bevægelse i billederne. 

Klaustrofobi og beroligende medicin

Lider patienten af klaustrofobi, kan det være vanskeligt at gennemføre skanningen, da det er vigtigt at patienten kan ligge helt stille. Beroligende medicin til patienter med klaustrofobi, kan hjælpe patienten til at kunne gennemføre undersøgelsen.

Henvisende læge udleverer beroligende medicin

Lider patienten af klaustrofobi eller er hun i tvivl, om hun har klaustrofobi, skal henvisende læge udlevere eller ordinere beroligende medicin pn til patienten, som hun skal tage senest 1.time før skanningen.

Sædvanligvis benyttes Alprazolam, som beroligende eller tilsvarende med kort halveringstid.

Radiograf kan udlevere beroligende medicin, hvis henvisende læge har ordineret det i SP

Alternativt, hvis der er tvivl om graden af klaustrofobi, kan henvisende læge ordinere beroligende medicin til patienten i SP som pn. Radiografen vil sørge for at patienten får den beroligende medicin 1. time før undersøgelsen.

Har patienten ikke fortalt om sin klaustrofobi og møder op 1. time før undersøgelsen for at få et beroligende middel, vil radiografen forsøge at få fat på en radiolog, som kan ordninere beroligende medicin. Er radiologen ikke er tilgængelig, må patienten få en anden undersøgelsestid, hvor hun har fået beroligende medicin. 

Procedure, når radiograf udleverer beroligende medicin

I Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshospitalet benyttes det beroligende medicin: Tafil-Alprazolam.

Når radiograf udleverer beroligende medicin til patient skal følgende procedure følges:

Radiograf ser i SP om medicinen er ordineret og om der i SP er registreret CAVE.

Patienten får udleveret det beroligende middel og patienten orienteres om at hun ikke må køre bil i 24 timer eller betjene farlige maskiner efter indtagelsen.

Det dokumenteres i QDOC, at patienten har modtaget beroligende medicin, dosis og tidpunkt for udleveringen.

 

Kontrast til MR-skanning

Særlige forholdsregler, som skal oplyses ved henvisning til MR-skanning af mammae:

  • Tidligere alvorlig reaktion ved MR-kontrastindgift
  • Astma anamnese
  • Allergier, der kræver medicinsk behandling. 

Risikogruppe, hvor eGFR skal måles forud for undersøgelsen- henvisende afdeling skal sørge for dette:

  • Kendt nyresygdom- særligt dialysepatienter er i risiko for at udvikle systemisk nefrogen fibrose efter kontrastinjektion med Gadolinium
  • Nyrekirurgi
  • Diabetes Mellitus
  • Inkompenseret hjertesygdom
  • Hypertension
  • Proteinuri
  • Urinsur gigt.

Hvornår skal eGFR bestemmes?

  • Inden for 7 dage før kontrastmiddelindgift hos patienter med akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom eller indlagte patienter.
  • Inden for 3 måneder før indgift af kontraststof hos alle andre patienter.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Henvisende afdeling og Afdeling for Brystundersøgelser er ansvarlige for at kende og følge denne vejledning.

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag