Denne vejledning beskriver planlægning og sygepleje ved operation af patienter til elektive mammaoperationer.
Formål
Vejledningen skal sikre, at patienten bliver modtaget til operation på brystkirurgisk operationsafdeling efter alle patientssikkerhedsmæssige forskrifter samt sikre, at der ydes en sygepleje, der tager udgangspunkt i patientens ønsker, behov og ressourcer.
At teamet afstemmer deres indbyrdes opgaver, i forhold til modtagelsen på operationsstuen, således at patienten oplever et professionelt samarbejde hvor opgaverne flyder over i hinanden i et respektfuldt og roligt forløb.
Vejledningen beskriver, hvordan operationsstuerne på Brystkirurgisk Afdelings operationsgang klargøres, inden dagens program påbegyndes.
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Henvender sig til operationsteams med ansvar for modtagelse af operationspatienter til elektive mammaoperationer.
Modtagelse af patienter er et samarbejde som bygger på etik, respekt, omsorg og dialog mellem patient og sundhedspersonale.
Tilbage til top
Definitioner
Teamsamarbejde: Et lille antal mennesker med komplimentære færdigheder, der er gensidigt afhængige af hinanden i deres arbejdsproces og som forpligter sig til at gennemføre et fælles mål og produkt.(Katzenbach & Smith (1993))
Steril operationsperson: Den person, som er vasket sterilt og assisterer kirurgen ved operationen.
Usteril operationsperson: Den person, som assisterer de sterile operationspersoner.
Operationsteam: Består af operatør, anæstesisygeplejerske/-læge, den sterile operationssygeplejerske, den usterile operationsperson og evt. portør.
Warmtouch: Tæppe, hvori der blæses varm luft, således at patienten sikres mod varmetab under operationen.
Neutralplade: Sikkerhedsanordning på patientens lår til brug ved elkirurgi
Lårrem: Anordning, som sikrer patientens stabilitet på lejet.
ERBE: El-kir-apparat af mærket ERBE produceret af N C Nielsen. Apparatet hedder VIO 300 og kaldes i daglig tale for ERBE`en. I brystkirurgisk operationsafdeling har vi i alt 4 funktionsdygtige apparater, hvoraf det ene er af ældre dato. Der forefindes brugermanual på afdelingens kontor på brystkirurgisk operationsafdeling.
Er det ikke muligt at få fat i ###NAVN###, kontaktes medikoteknisk afdeling på telefon ###TELEFON###.
Sikker kirurgi: Tjek ind, time out og tjek ud, sikkerhedstrin, der gennemgås før og under operation for at sikre korrekt indgreb og undgå forvekslingskirurgi.
Tilbage til top
Fremgangsmåde ved klargøring af operationsstue
- Checke at kontrolpanelet virker. Når alle døre er lukket, skal alle tre kontrollamper lyse grønt.
- Operationslamper og svingarme aftørres med gul Wetwipe.
- Operationslamperne tændes, og pærerne kontrolleres.
- Operationslejet afprøves via remote for relevante stillinger.
- Operationslejet redes op med engangsstykker.
- Sug tilsluttes, og effekten kontrolleres.
- Borde og stole m.m. placeres hensigtsmæssigt.
- Diathermiapparatet tilsluttes, og funktionerne kontrolleres.
- Hvis det er første gang, man skal klargøre og indstille apparatet, kræves det, at man har fået mundtlig vejledning og undervisning i at håndtere apparatet af medikoteknisk ressourceperson ###NAVN### eller ERBE apparatur superbruger ###NAVN###.
- Apparatet tilsluttes i gul søjle i loftet i særlig stikkontakt med påskriften elkirurgi. Der er en gul C-mærkning på stikkontakten. Dette betyder, at stikket ikke vil miste strøm i forbindelse med strømsvigt, strømnedbrud m.m.
- Dernæst tilsluttes engangs plastharmonika slange fra elkirurgiapparatet til den gule søjle i loftet; sidder lige under søjlen. Denne anordning sikrer, at røg og lugt går direkte ud i fri luft. Der tilsluttes en engangsneutralplade. den sættes i det dertil indrettede runde stik øverst i venstre hjørne på forsiden af apparatet.
- Apparatet er nu klar til at blive tændt. Apparatet er indstillet til at kontrollere sig selv, når strømmen tilsluttes. Man vil høre en lille tone, og apparatet vil bede personalet om at trykke på en tilfældig tast. Hvis ikke apparatet melder yderligere på displayet efter selv kontrollen, er det klar til brug.
- Der er indkodet forskellige programmer i apparatet til forskellige brugere, og man finder det ønskede program ved at ”bladre” i vælg program foran på displayet.
- Hvis apparatet skulle melde fejl, vil der komme en firkant frem på displayet med en fejlkode. Hvis man ikke kender fejlkoden, skal man kontakte medikoteknisk ressourceperson ###NAVN### eller ERBE apparatur superbruger ###NAVN### på dect telefon ###TELEFON###.
- Warmtouch tilsluttes.
- Computeren tændes, og operationsprogrammet checkes i forhold til SP.
- Computeren aftørres med gul WetWipe.
- Præparatbøtter hentes fra skyllerum ind på stuen.
- Der stilles frem til aktuel operation (se fremstilling)
Fremgangsmåde ved modtagelse af operationspatient
- Operationspersonalet sikrer sig, at der foreligger operationsoplæg, evt. konverteringstilladelse samt informeret samtykke.
- Portøren afleverer patienten til operationsteamet eller ringer og informerer om ankomst på det telefonnummer der er anført i ascom ved bestilling af transport.
- Når anæstesipersonalet har tjekket deres udstyr, aftales det hvornår patienten tages ind på stuen.
- Det tilstræbes, at så få fagpersoner som muligt tager kontakt med patienten.
- Den fagperson, der henter patienten, præsenterer sig, kontrollerer patientens identitet samt har den primære kontakt.
- Anæstesi og operationspersonale sikrer sig, at de forberedende procedurer er udført i forhold til det planlagte indgreb.
- Patienten vejledes i at placere sig på lejet, således at lejringsinstruksen følges, og der tages hensyn til patientens fysiske formåen.
- Patienten lejres på ryggen med begge arme ud til siderne på armbrædt. På den side, hvor operationen skal foregå, skal patientens krop placeres langs med kanten af lejet.
- Anæstesisygeplejersken sikrer sig, at de nødvendige prøvesvar er til stede i SP i henhold til gældende instrukser omkring det specifikke indgreb.
- Operationspersonalet tilkalder kirurgen.
- Patienten sikres på lejet med engangslårrem,som placeres ca. 10cm over patientens knæ. Den strammes, så det er muligt lige netop at føre en hånd ind under remmen.
- Patientens temperatur optimeres med warmtouchtæppe.
- Patienten spørges inden hun lægges til at sove om temperatur og lejring er tilfredsstillende.
- Operationspersonalet sikrer sig at patienten ikke er iført smykker, piercing eller neglelak.
- Når patienten er sikret på lejet, vil det være et godt tidspunkt at overgive de videre opgaver til anæstesipersonalet.
- Anæstesipersonalet påfører overvågning og anlægger pvk.
- Når anæstesipersonalet er klar med deres opgaver, kaldes operatør hen til lejet og i overværelse af hele teamet udføres identifikation, markering og indgrebstype ifølge "Tjekliste til sikker kirurgi og andre invasive procedure".
- Hvis der er medfølgende pårørende, følges de ud af stuen så snart patienten sover.
- I indsovningsfasen skal der være ro på stuen.
- Det sikres at lårrem er påsat som ovenstående og endnu en rem sættes om underben.
- Den usterile person sikre sig, at patientens hud er intakt ved incisionsfeltet.
- Når patienten sover, placeres neutralplade øverst på det lår som har samme side som operationen.
- Patientens ejendele som f.eks. briller, tandproteser og høreapparat som ikke anvendes under operationen, placeres i en kuvert med navn og CPR nummer og hænges på sengen i fodenden. Dette dokumenteres i anæstesijournalen.
- Ejendele som f.eks. tøj og værdigenstande må ikke forefindes på operationsgangen, men skal i så fald afhentes af stamafdelingen.
- Al dokumentation af ovenstående foregår i SP.
Ansvar og organisering
Kliniske operationssygeplejersker udarbejder vejledningen, som godkendes af afdelingsledelsen.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Lov om forvekslingskirurgi nr.546 af 24.06.2005, kap.62, § 196-202 (sundhedsloven)
Lejring af patient i rygleje til operation
Rengøring af operationsstuer
Tilbage til top