Brystkræftpatienter - protesesamtale - sygepleje

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Genvej til indhold

Formål

At understøtte en ensartet information til brystkræftpatienten mhp. at denne er tryg og velforberedt til valg af brystprotese og ansøgningsprocedure.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Dokumentet henvender sig til sygeplejersker i Afdeling for Brystkirurgisk GEH i Region Hovedstaden.

Dokumentet omfatter kvinder, der skal opereres for bryst kræft eller DCIS. Vejledningen gælder både patienter som er lumpektomeret og mastektomeret.

Tilbage til top

Definitioner

DCIS: Duktalt carcinoma in situ.

Priform protese: En midlertidig skalprotese som bliver udleveret af afdelingen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Mål

  • At patienten støttes i at skabe klarhed, overblik og struktur.
  • At pårørende inddrages i det omfang patienten ønsker det, og dialogen mellem dem fremmes.
  • At hjælpe patienten med at identificere egne og netværkets ressourcer.
  • At øge patientens viden om bodyimage og de reaktioner en ændring kan medføre.
  • At hjælpe patienten med bearbejdelse af tanker og oplevelser omkring ændret bodyimage.
  • At give patienten mulighed for at tale om sine tanker i relation til seksualitet og sygdom/behandling.
  • At patienten ser sit ar og får mulighed for at udtrykke tanker og følelser omkring dette.
  • At patienten får et overordnet kendskab til forskellige brystproteser.
  • At patienten får kendskab til ansøgningsprocedure.
  • At patienten får udleveret en Priform protese.

Tilbage til top

Protesesamtale

Planlagte og strukturerede samtaler mellem patient, evt. pårørende og sygeplejerske, udgør et centralt element i sygeplejen i Brystkirurgisk regi. Kommunikation og information af patient og pårørende skal tage udgangspunkt i patientens problemer, behov og ønsker. Dette afklares ved at spørge ind til patientens forventninger, tanker og oplevelser og ved at aflæse patientens nonverbale kropssprog. Sygeplejersken skal være opmærksom på at holde pauser, så patienten får plads til spørgsmål og refleksion.

Sprogbruget skal være klart, evt. fagudtryk forklares, og der spørges ind til patientens forståelse. Patienten skal føle sig respektfuldt behandlet, og samtalen skal, udover at videregive information, også støtte patienten i at mestre sin situation under hensyntagen til dennes ressourcer.

Rammerne for samtalen bør tilgodese behovet for diskretion og planlægges individuelt med patienten. Ud fra patientens ønsker og behov aftales det, om der skal deltage pårørende.

Sygeplejersken orienterer forinden samtalen om formål, indhold og tidsramme.

Skriftligt materiale vælges dels som standard dels ud fra patientens ønsker og behov.

Sygeplejersken orienterer kort om indholdet i materialet og hjælper evt. med at prioritere, hvad der skal læses.

Tilbage til top

Bookning af protesesamtale/-rum

Protesesamtalen kan ofte aftales som en ambulant opfølgning.
Ved udskrivelsessamtalen udleveres Priform, og der sendes ansøgning til kommunen.

Hvis protesesamtalen foregår under indlæggelse, aftaler kontaktsygeplejersken med patienten et tidspunkt for samtalen.

Tilbage til top

Vejledning om proteser

Ved protesesamtalen informerer sygeplejersken om følgende:

  • Sygeplejersken anbefaler, at patienten ringer og bestiller tid hos forhandleren og tager en pårørende med til denne aftale.
  • Patienten orienteres om, at evt. seromvæske skal tømmes inden proteseprøvning, så brystfladen er flad.
  • Det anbefales, at patienten vælger én protese ad gangen, således at hun får mulighed for at opleve, hvilke krav hun har i forhold til protesen.
  • Sygeplejersken fremviser proteser, og patienten samt evt. pårørende får mulighed for at føle på proteserne.
  • Der orienteres om, at proteserne er kølige men hurtigt opvarmes af kropstemperaturen.
  • Der gøres opmærksom på, at der findes et mindre udvalg af forskellige protese nuancer, så de kan matche patientens egen hudfarve.

Der fremvises:

  • Den klassiske protese; her vises hvorledes den anbringes i BH’en, og patienten orienteres om, at den også findes i en asymmetrisk facon, der giver lidt fylde ud under armen.
  • Letvægtsprotese; det oplyses, at den er ca. 1/3 lettere end den klassiske. Fordele: Hvis patientens tilbageværende bryst er stort, eller hun har ryg- eller skulderproblemer, kan letvægtsprotesen mindske belastningen på skulderstroppen.
  • Den selvsiddende protese med klæb; her vises klæbeeffekten på håndryggen, og patienten informeres om speciel sæbe. Der er 3 måneders returret.

- Fordele: Letter tyngden af BH-stroppen på skulderen, mulighed for at bruge BH uden lomme, og hvis protesen er lille, kan nogle patienter undlade BH.

- Ulemper: Kan have vanskeligheder med at klæbe, hvis patienten lider af hede-/svedeture, eller hvis brystfladen er meget ujævn.

  • Brystvorte-protese.

Delproteser

Ved udskrivningssamtalen informeres lumpektomerede patienter om følgende:

  • Muligheden for delprotese.
  • At det kan være hensigtsmæssigt at vente med at søge til ca. ½ år efter endt strålebehandling, da brystets form kan ændres indtil da.
  • Ansøgningsprocedure samt at Brystkirurgisk afdeling, Onkologisk amb. og egen læge kan ansøge om en delprotese.
  • Patienten vises delproteser.

Tilbage til top

Vejledning om BH og tøj

Ved prøvning af proteser og BH anbefales det at have en stram bluse/T-shirt på for at kunne se symmetrien.

Patienten orienteres om, at det er en god ide at medbringe egen BH hos forhandleren, da de sammen kan vurdere, om BH'en har den rigtige pasform og kan bruges fremover.

Mange forhandlere har et varieret udvalg af lingeri og badetøj. Der gives dog ikke tilskud til dette.

Patienten kan anvende samme tøjstil som tidligere, dog kan der være begrænset "nedringning" pga. manglende kavalérgang.

Midlertidig BH

Egen BH tilpasses med Priform.

Ved lumpektomi anbefales, at patienten selv medbringer/bruger en god, velsiddende og støttende BH for at mindske træk i såret.

Tilbage til top

Bodyimage

Der spørges til patientens opfattelse af sig selv efter fjernelsen af brystet i forhold til samliv og i forhold til arbejde og andre sociale relationer. Der spørges til patientens egne ressourcer og netværkets ressourcer og reaktioner, så kvinden hjælpes til at mestre sin nye situation.

Der orienteres om bodyimage, og de reaktioner en ændring kan medføre. Både den fysiologiske del med tab af en legemsdel og den psykologiske del, der kan opleves som tab af kvindelighed. Begge dele kan medføre en krise, der skal bearbejdes over tid og kan være forbundet med en sorgreaktion.

Nogle oplever, at det kan være svært at acceptere det nye spejlbillede, og at det i sociale sammenhænge kan være svært ikke at tænke på, om andre kan se, at det ene bryst mangler, men at det ofte handler om patientens egne tanker og forestillinger.

Patienten hjælpes til at se arret/det manglende bryst sammen med sygeplejersken på det tidspunkt, hvor patienten er klar til dette - men inden udskrivelse.

Der informeres om, at berøring af brystregionen kan bidrage til, at patienten bliver fortrolig med sin krop. Partneren kan evt. inddrages i dette afhængig af patientens ønsker. Fysioterapeuterne i kommunen vil instruere patienter om vævsforskydelighed.

Varme brusebade kan også anbefales, da det øger blodgennemstrømningen i det opererede område.

Der informeres om, at der kan komme en uligevægt i kroppen, når brystet mangler. Dette kan afhjælpes med en god BH med protese, fysioterapi eller evt. senere reduktion af det tilbageblevne bryst.

Patienten orienteres om, at der til enhver tid kan henvises til plastikkirurgerne.

Hvis patienten er vant til at bruge svømmehal, dyrke sport eller i andre sammenhænge bruger fælles omklædning, kan der tales om hendes tanker herved.

Tilbage til top

Samliv/seksualitet

Sygeplejersken spørger ind til samliv og seksualitet, så patienten har mulighed for at sætte ord på sine tanker.

Sygeplejersken bør ikke vurdere ud fra alder, om den enkelte patient har behov for samtale omkring dette men spørge ind til patientens livssituation. Herunder hvilken rolle sex og samliv har haft forud for diagnosen/operationen.

Sygeplejersken kan orientere om, at det kan være det fysiske nærvær, som betyder mest i den første tid efter operationen, og at sex kan relateres til en overskudssituation, mens den situation de er i nu er en underskudssituation. For nogle er det vigtigt at blive fortrolig med deres krop igen, før de er klar til sex.

Partneren kan medinddrages bl.a. ved at se arret - evt. røre det og observere såret i den post operative fase. Sygeplejersken informerer om vigtigheden af en åben dialog om tanker, følelser og indbyrdes forventninger efter udskrivelsen.

Der gives dog ikke konkrete løsninger på de problemer patienten eller parret måtte have, og det er væsentligt at bevare den professionelle vinkel. Ved behov orienteres om, at egen læge kan henvise til sexolog.

Hvis patienten er single, kan det også pointeres, at det at skulle finde en partner også er en situation, der ofte kræver overskud.

Hvis patienten spørger til bivirkninger ved efterbehandling, der kan påvirke samlivet, kan sygeplejersken orientere om, at der bl.a. kan forekomme tørre slimhinder, men at der findes forskellige hjælpemidler, der kan afhjælpe dette. Opfordrer til at de også på onkologisk afdeling kan tale med personalet om evt. problemer.

Eksempler på hvordan man kan indlede samtalen om bodyimage/seksualitet:

  • Har du selv set såret?
  • Har din mand/kæreste set såret?
  • Hvordan har du det med din krop efter operation? Med at vise/se/røre/blive berørt?
  • Hvordan opfatter du din krop efter operationen?
  • Hvad med din mand/partner?
  • Hvordan har operationen påvirket dit forhold til din partner/jeres forhold og dig selv?
  • Oplever du dig selv (din partner) anderledes?
  • Hvordan vil det påvirke dit sociale liv?

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Center-, afdelings- og klinikledelser i brystkirurgisk afdeling har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning – og hvor relevant for lokal konkretisering heraf.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag