SVT optræder anfaldsvist og er oftest uden påviselig udløsende årsag. Hos enkelte patienter kan SVT dog udløses af fysisk aktivitet eller feber. Anfaldene er ofte relativt symptomfattige. Mindre børn kan evt. blive blege og stille mens større børn bemærker kraftig/hurtig hjertebanken og/eller smerter i brystet/halsen. Symptomer på hjertesvigt udvikles efter lang tids SVT (timer til dage). SVT hos spædbørn erkendes undertiden først når manifest hjertesvigt er udviklet.
Supraventrikulær takykardi (SVT) er den hyppigste arytmi i barnealderen. Næsten alle tilfælde er Wolf-Parkinson-White syndrom, AV nodal re-entry takykardi eller ektopisk atrial takykardi.
12-afledningers EKG under anfald er diagnostisk. Oftest ses helt regelmæssig takykardi med frekvens 220-360/min og smalle QRS komplekser. Frekvensen ved ektopisk atrial takykardi er typisk langsommere (160-200/min). Ved Wolf-Parkinson-White syndrom med antidrom overledning over AV-knuden (fra ventrikler til atrier) ses takykardi med breddeøgede QRS komplekser som ved ventrikulær takykardi.
Husk at udskrive kontinuert EKG under alle konverteringsforsøg.
Anæstesi tilkaldes mhp. generel anæstesi til DC-konvertering. I ventetiden forsøges Adenosin som ovenfor beskrevet. Ved manglende effekt forsøges synkroniseret DC-konvertering. Initial energimængde 0.5-1J/kg. Ved manglende effekt 2J/kg. Inden 3. stød med 2 J/kg gives Amiodaron 5 mg/kg (indgivet over 20 minutter).
Adenocor 3mg/ml
###TABEL_1###Ved recidiverende tilfælde. Konfererer med børnekardiolog. Hyppigst vælges beta-blokker.
Alle børn med SVT bør udredes for strukturel hjertesygdom. Kan foregå ambulant.
Kan overvejes hos børn med hyppige og/eller svært konvertérbare SVT episoder samt hos børn > 16 år med SVT.
Konferer med børnekardiolog. Der diskuteres aktuelt, om der rutinemæssigt skal laves elektrofysiologisk undersøgelse, når pt. > 18 år pga. potentielt livstruende tilstand ved atrieflimmer.