At beskrive fremgangsmåden ved screening af nyfødte børns iltmætning af blodet (saturationscreening).
Se under Baggrund for supplerende oplysninger om baggrunden for screeningen.
Kan ikke benyttes til børn med påvirket respiration eller almentilstand. For disse børn gælder at pædiatrisk mellemvagt kontaktes akut på tlf. 8-2176 uafhængigt af saturation.
SpO2: saturation (iltmætning)
Alle nyfødte skal screenes med saturationssmåling på foden. Screening foretages af personalet på fødegangen og i hjemmet efter hjemmefødsler samt personalet på barselsgang og neonatalafsnittet.
Til formålet anvendes G3 Goldway pulsoxymeter, som findes på fødegangen, på barselgangen, på barselshotellet samt til hjemmefødsler.
På neonatalafsnittet anvendes det udstyr, som forefindes i afdelingen.
Det er hensigtsmæssigt at vente med at måle barnets SpO2 til det er 4-6 timer gammelt for at undgå et falsk positiv screeningsresultat.
I de tilfælde hvor man screener barnet, før det er 4 timer gammelt, vil en normal iltmætning på 95-100 % være godkendt, og der skal ikke laves yderligere målinger på barnet.
Langt de fleste børn (over 99 %) forventes at have SpO2 på 95-100 %, og disse børn skal ikke udredes yderligere.
Nogle børn (især hvis screening foretages før 4-6 timers alder) vil have en SpO2 på 90-94 % pga. transitional cirkulation, dvs. at omstilling fra fosterkredsløbet ikke er fuldstændigt etableret. Disse børn skal blot have SpO2 målingen gentaget efter 4-6 timer. Hvis SpO2 på dette tidspunkt er 95-100 %, skal der ikke laves yderligere målinger på barnet.
Hvis barnet efter 2 SpO2–målinger, hhv. 4-6 timer og 8-12 timer gammelt, fortsat har en iltmætning på 90-94 %, skal der etableres et akut pædiatrisk tilsyn – ring pædiatrisk mellemvagt på tlf. ###TELEFON###.
Få børn vil have en iltmætning under 90 % ved screeningen. Disse skal have et akut pædiatrisk tilsyn efter blot én SpO2 måling - ring pædiatrisk mellemvagt på tlf. ###TELEFON###.
Det er den vagthavende pædiaters ansvar at vurdere, om tilsynet skal effektures umiddelbart efter opringningen.
Disse børn skal stort set altid indlægges på neonataklafsnittet mhp. observation og udredning.
På neonatalafsnittet starter man med flg. udredning:
Hovedparten af børn med patologisk saturations-screeening har ikke kritisk hjertesygdom, derfor overvej altid mulige differential-diagnoser - fx:
Ekko er ofte ikke nødvendigt, hvis:
Såfremt pædiatrisk mellemvagt finder indikation for at konferere, kontaktes neonatalvagten.
I tilfælde hvor ekko er akut indiceret og ikke er tilgængelig på Herlev Hospital, aftales overflytning til Rigshospitalet mhp. dette. Afhængig af barnets kliniske tilstand kan det være indiceret at starte prostaglandin-behandling af barnet før overflytningen (se VIP NEO Prostaglandin-behandling ved ductus-afhængig mb. cordis).
I Danmark finder man kun ca. halvdelen af de alvorlige medfødte hjertefejl ved prænatale scanninger, og ca. 20 nyfødte børn om året med ikke-erkendt kritisk medfødt hjertesygdom vil først få symptomer efter udskrivelsen, hvis fødslen foregår ambulant.
Prognosen for børn med alvorlig medfødt hjertesygdom er ofte meget afhængig af, at diagnosen stilles så tidligt som muligt. Saturationsscreening af nyfødte er indført i Norge og Sverige samt på de fleste hospitaler i øst-Danmark.
Erfaringerne viser, at man ved saturationsscreening kan finde en stor del af de børn, der har medfødt kritisk hjertesygdom. Undersøgelsen er ikke belastende for barnet, omkostningerne er begrænsede og resultatet af undersøgelsen forligger med det samme.
Det er simpelt at måle iltmætningen i blodet. Man sætter en lille måler på barnets fod og resultatet af undersøgelsen foreligger med det samme. Undersøgelsen tager ca. 1 minut og er ikke belastende for barnet. Ved saturationsscreening måler man barnets iltmætning, når det er 4-6 timer gammelt. På dette tidspunkt kan en lav iltmætning være tegn på medfødt kritisk hjertesygdom, som det ellers kan være meget svært at finde ved den rutinemæssige undersøgelse af nyfødte. En lav iltmætning ved saturationsscreeningen kræver derfor yderligere undersøgelse af barnet. Barnet skal tilses af en børnelæge og bliver oftest indlagt på neonatalafsnittet mhp. overvågning og yderligere undersøgelser.
Ved saturationsscreening vil ca. 0,6 % af børnene have en iltmætning, der ligger for lavt. Dvs. man finder ca. 6 børn per 1000 fødsler, som skal tilses af børnelæge og have lavet supplerende undersøgelser.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn med en lav iltmætning ved saturationsscreening ikke har hjertesygdom. I Danmark er det således kun ca. 15 % af tilfældene, der skyldes hjertesygdom.
En lav iltmætning kan også skyldes andre sygdomme, som også er vigtige er erkende tidligt, såsom infektion eller lungesygdomme (ca. 40 % af tilfældene).
Derudover vil en stor del af børnene med lav iltmætning ved saturationsscreeningen blot have en forsinket omstilling af fosterkredsløbet, som oftest normaliseres af sig selv (ca. 45 % af tilfældene).
Saturationsscreening skal ikke erstatte de sædvandige kliniske observationer af nyfødte (fx respirationsfrekvens, temperaturmåling, farver med mere). Uafhængigt af resultatet af iltmætnings-screeningen skal der reageres som vanligt på de kliniske observationer.
Meberg et al, First Day of Life Pulse Oximetry Screening to Detect Congenital Heart Defects. Journal of Paediatrics 2008, 761-765.
Granelli et al, Impact of pulse oximetry screening on the detection of congenital heart disease. a Swedish prospective screening study in 39,821 newborns. BMJ 2008;337.a3037
Steensberg J et al. Hjertesygdomme, POX screening: en metode til detektion af kritisk medfødt hjertesygdom hos nyfødte. Ugeskr. Laeger. 2014 Jun 2;176(11A). pii: V66255.