Observationer

Handlinger/bemærkninger

Indtrækninger

(Hvilke muskler er involveret? Spil ala nasi, hals og skuldre, thorax, abdomen)

CPAP-behandling. Er der trods CPAP-behandling stadig indtrækninger kan trykket øges efter aftale med lægen.

Knirken

CPAP-behandling. Er der trods CPAP-behandling stadig knirken kan trykket øges efter aftale med lægen. Ved intermitterende knirken uden indtrækninger kan barnet hjælpes ved lejring på maven. Barnet holdes normoterm – gerne omkring 37 – 37,5 grader C. Knirken uden indtrækninger kan også skyldes smerte, meningitis, sepsis.

Respirationsfrekvens

Respirationsfrekvens tælles over 1 minut. Gentages minimum ved måltider indtil stabilisering. Herefter tælles RF ved justeringer eller tegn på forbedring eller forværring af respirationen. 

Respirationsfrekvensen som fremgår af skopet kan kun bruges vejledende, men kurven skal i det tilfælde være meget jævn og rolig.

Øget respirationsarbejde ses ved indtrækninger. Disse kan være jugulære, intercostale og subcostale. Derudover kan børnene have spil ala nasi som er en udvidelse af næseborene ved inspiration. 

Ved udtrætning kan indtrækningerne forsvinde.

Thoraxbevægelser (asymtriske, overfladigske, stødende)

Asymetriske bevægelser kan tyde på pneumothorax eller diafragmahernie.

Overfladisk eller stødende respiration kan skyldes atelektaser, meconiumaspiration, hæmo- eller chylothorax og derved indikere behov for CPAP eller drænage.

Respiratoriske problemer kan også skyldes kredsløbssvigt. (Ved mistanke om hjertesygdom opstartes prostaglandin (OBS bivirkningen apnø). Ved mistanke om sepsis eller NEC opstartes antibiotika).

Undersøgelser:

Stetoskopi af hjerte og lunger

Røntgen af thorax (ved mistanke om NEC: også rtg. af abdomen)

Smertescoring ved anamnese der kan tyde på smerter.

BT – gerne i alle 4 ekstremiteter

ANVENDES SJÆLDENT Hyperoxi-test:

Barnet gives 100 % ilt i 10 minutter samtidig med måling af PO2 før og efter:

• Er stigningen lille er Mb.Cordis mest sandsynligt.
• Er stigningen stor er Mb.Cordis usandsynlig

Farve (cyanose, bleg, lyserød, højrød)

Er cyanosen generel eller lokal? (eks. cirkum oral). Cirkum oral cyanose med normal SAT har ingen betydning.

Ved normal SAT kan ” lokal cyanose” skyldes tryk.

Cyanose kan være meget svær at se. Børn med lav hæmoglobin bliver ikke blå ved desaturation. Derfor skal barnets SAT måles.

Bleghed kan skyldes lav hæmoglobin og/eller dårlig cirkulation.

Præmature er ofte højrøde som følge af den tynde hud og høje hæmoglobin

Sekret (farve, konsistens, mængde)

Suge med sugekateter – evt. forudgået af drypning med NaCl isot. Alternativt: suge med ”olivenknop”.

Klart sekret lige efter fødslen er normalt (kan være fostervand/væske der intrauterint har været i fosterets luftveje eller slimhindeirritation og/eller vand fra CPAP-behandlingen).

Farven indikerer, hvad der er iblandet sekretet (blod (friskt eller gammelt), meconium, leukocytter/bakterier og efter gylp eller sugning i oesophagus: ny eller fordøjet mælk).

Sejt sekret ses ved infektion eller anden sygdom.