Når navlestrengen klippes over i forbindelse med fødslen, mister navlesnoren sin blodforsyning, og der udvikles tør gangræn. Navlestumpen er det første døgn blød, svampet og måske væskefyldt, og der er de første dage stadig åben adgang til kredsløbet. I takt med udviklingen af den tørre gangræn bliver navlestumpen hård og pergamentagtig og bliver efter ca. 2 døgn helt sort (ligner sårskorpe). Navlen kan i forbindelse med udtørringen afgive en speciel lugt pga. tilstedeværelsen af patogene forrådnelsesbakterier - dette er normalt. Navlestumpen falder af efter 5-15 dage, da leukocytter trænger ud mellem abdomen og navlestumpen. Leukocytterne fagocyterer navlestumpen, og der kan i denne proces optræde væske som klistrer og lugter, hvilket ikke har noget at gøre med infektion (se senere).
Under normale omstændigheder koloniseres barnets hud med apatogene bakterier fra moderen i forbindelse med den første hud-mod-hud kontakt. Denne kolonialisering af apatogene bakterier beskytter mod kolonialisering af patogene bakterier.
Præmature og syge nyfødte indlagt på et neonatalafsnit er mere udsatte for infektion bl.a. pga. nedsat immunsystem, deres almentilstand og indlæggelsesårsag, at navlen i nogle tilfælde bruges til anlæggelse af katetre, og at de ikke altid kommer hud-mod-hud lige efter fødslen.
Afvaskning med alkohol, klorhexidin eller lokal virkende antibiotika anbefales ikke rutinemæssigt i lande hvor hygiejnen under fødslen skønnes sufficient, da perioden for infektionsrisiko forlænges (idet tiden til at navlen falder af forlænges) og midlet kan absorberes.
I forbindelse med pusling observeres navlen for infektionstegn (se herunder).
Navlestumpen (sårskorpen) kan blive meget skarp eller dække for et irriteret hudområde. Derfor skal hudområdet under og omkring sårskorpen observeres dagligt ved pusling.
Huden kan ligeledes blive generet af selve navleklemmen/gummibåndet. Genene afhjælpes med aflastning af huden eller fjernelse af navleklemmen/gummibåndet (se herunder).
Det er naturligt at der dannes gulligt og klart sekret omkring navlen mens den ”tørrer” ud, ligesom der også kan være lidt gammelt blod (se herunder).
Forældrene informeres om, hvilke observationer, de skal gøre sig og om, at de skal henvende sig ved usikkerhed eller afvigelser fra det normale.
Er det nyfødte barn "afnavlet" med en lang navlestump som ikke anvendes til navlekateteranlæggelse, er det hensigtsmæssigt at påsætte en elastik eller navleklemme tættere på navlen og gøre navlestumpen kortere. Dette gøres altid i samarbejde med en læge.
En navlestump skal holdes tør og ren og kræver ingen særlig pleje.
Den skal helst være udækket, så fugt ikke forhindrer navlestumpen i at tørre ind og give grundlag for bakterievækst. Dette gøres ved at folde bleen nedenom navlen eller ved at klippe i bleen. Alternativt kan bleen lukkes meget løst, så der kan komme luft til navlen.
Den skal ikke rengøres eller vaskes, med mindre den bliver forurenet med urin eller afføring, eller huden omkring er irriteret.
Er huden omkring navlestumpen forurenet og/eller irriteret, vaskes den med vand og mild sæbe med efterfølgende grundig aftørring indtil forurening/ irritation er forsvundet.
En navleklemme kan fjernes helt omkring 3. dagen, da man på dette tidspunkt anser blodkarene for helt lukkede. Er der behov for at fjerne klemmen tidligere, skal den erstattes af en elastik.
Om navlen er faldet af eller ej, er ingen hindring for badning af barnet. Det anbefales dog ligeledes at vente til 3. dagen, men kan gøres på hvilket som helst tidspunkt.
Barnet må IKKE bades, hvis der er frisk blødning fra navlen.
Der kan forekomme gammelblodig blødning fra navlestumpen, da karrene i navlesnoren i forrådnelsesprocessen bliver skøre og evt. læderes. Dette er uden betydning. Det gamle blod vaskes væk med vand og navlen tørres grundigt.
Ved rigelig frisk blødning: Stop blødningen ved komprimering, og tilkald en pædiater.
Ved let frisk blødning kan karret forsøges lukket med spongostan (”sukkerknald” = dental spongostan).
Frisk blødning kan skyldes en løsnet klemme/elastik og kan i det tilfælde resultere i betydeligt blodtab hos det nyfødte barn. Derfor skal et helt nyfødt barns ble altid hæftes under navlen og observeres kontinuerligt, hvis det er nødvendigt at lægge barnet på maven.
Vedvarende frisk blødning kan være tegn på koagulationsdefekt hos barnet.
Barnet må ikke bades hvis der er frisk blødning.
Infektioner der kan udgå fra navlen: Pemphigus neonatorum (blæreudslet), omphalitis (navlebetændelse), conjuntivitis (øjenbetændelse), bakteriæmi og sepsis (jf link).
Ufarlig væskende arvæv som fremtræder som en lille rød eventuel stilket "gevækst". Forsvinder ved behandling (se VIP: Lapisbehandling af navlegranulom fra HGH eller VIP fra AHH: Navlegranulom).
Ved indlæggelse i afsnittet har den sygeplejerske, der modtager barnet, ansvaret for at observere navlens tilstand og dokumentere i SP's vurderingsskema "Hud". (ved afvigelser: se herunder).
Har barnet et navle-kateter, observeres især for blødning (navlen utildækket), minimum ved hvert måltid/ skiftning. Hvilket mrk. kateteret ligger på, dokumenteres i SP under LDA NVK i hver vagt.
Sygeplejerskerne i de enkelte vagter har herefter ansvar for at sikre sig, at forældrene er vejledt i observation og eventuel pleje af navlen som beskrevet ovenfor samt for at tilse navlen ved behov, indtil navlestumpen er faldet af.
Er der afvigelser fra det normale, og der er behov for særlig observation og/eller behandling, oprettes en patientplan under "Hud og slimhinder (Neonatal)" i SP.
Sygeplejersken tager kontakt til pædiater ved irritation og/eller infektionstegn mhp. behandling.
Evidens om navlehygiejne for mature nyfødte af hygiejnesygeplejerske og sundhedsplejerske Inge Nandrup-Bus, Ugeskrift for læger 2003, 165(38): 3616-19