Kold optøning: Optøning af frossen modermælk i køleskab, hvor modermælkens temperatur ikke overstiger 5 ºC.
Opbevaring
Modermælken skal opbevares adskilt fra andre mad- og mælkeprodukter.
Sålænge moderen har råmælk (den første uge efter fødslen) og udmalker mængder svarende til barnets enkelte måltid eller mindre, kan mælken opbevares i lukket beholder på stuen til næste måltid, dog max. 4 timer.
I køleskab
Udmalket modermælk opbevares i separat køleskab, hvor den enkelte moders mælk opbevares i en individuelt mærket mælkebakke. Mælkenbeholderen mærkes med printet "Label til modermælk" fra SP, hvorpå moderen skriver dato og klokkeslæt for udmalkningen.
Mælkebakken er individuel og forsynes med label på begge endestykker samt et antal mælkelabel fasthængt med klemme(r) på siden af bakken.
Overskydende modermælk kan opbevares i separat fryser.
Skal mælken fryses, skal den på frost inden 24 timer efter udmalkning.
Personalet har ansvaret for nedfrysning og optøning af modermælk.
Ved kold optøning mærkes beholderen med modermælk med dato og klokkeslæt for optøning.
Ved nedfrysning af råmælk (mælk i barnets 1. leveuge) skal beholderen mærkes med lille rundt grønt klistermærke på toppen af låget. Klistermærket angiver, at der er tale om råmælk (råmælksindikator).
Holdbarhed
Modermælk må kun gives til den enkelte kvindes barn/ børn, da det er en ubehandlet kropsvæske og derfor kan indeholde smitte.
Derfor er håndtering af modermælk at sammenligne med håndtering af blod, urin og andre sekreter.
Ved personalets udlevering af modermælk fra køleskab, skal overensstemmelse mellem barn og mælk identificeres ved scanning med Rover (se nedenfor).
Fortifier/ proteintilskud tilsættes for at berige kvindemælk i sikring af børns vækst. Tilsætningen foretages af plejepersonalet. Ved tilsætning af ekstra protein til modermælken anvendes handsker, så forurening af modermælken undgås.
Det er lægen der ordinerer proteintilskudet. Lægen vurderer ud fra barnets vækst hvilken %-del, der skal gives, og hvor hurtigt en eventuel øgning finder sted.
1 % svarer til 1 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk/ ammemælk
2 % svarer til 2 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk/ ammemælk
3 % svarer til 3 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk/ ammemælk
4 % svarer til 4 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk/ ammemælk
Etiket med mængden af tilsat (%-del) fortifier sættes på mælkebeholderen.
Pulveret opløses bedst i lunkent (frisk udmalket modermælk). Beholderen må gerne rystes for at opløse proteinpulveret i køleskabskoldt mælk.
I alle procedurer omkring identifikation af mælk skal der være skærpet opmærksomhed på forældre med mulige udfordringer ved at læse og/eller genkende deres barns navn på skrift (fx analfabetisme).
Hvor ovenstående er en udtalt udfordring, aftales det med forældrene, at det altid er personalet, der bringer mælk til og fra køleskabet.
Sker der forveksling af modermælk, følges Dansk Pædiatrisk Selskabs (DPS) retningslinje: "Modermælk - forbytning af", se. For at undgå utilsigtede hændelser/ forbytning skal nedenstående procedure følges eller uddelegeres til forældrene, hvis dette er muligt.
Udføres ofte af forældre, hvorfor forældrene skal informeres om nedenstående:
På stuen
Ved mælkekøleskab
Forældrene skal:
Personale
Sikring af overensstemmelse mellem barn og medbragt modermælk
Indtil det bliver rettet i SP skal man herefter også:
Råmælken anvendes kronologisk og har høj prioritet.
Meget små mængder, fx dråber eller mindre antal ml (1-2 ml), kan evt. gives med det samme oralt eller i sonden.
Fra fødslen gives først og fremmest råmælk/ mælk, der ikke har været frosset, og gerne uden at have været nedkølet (se ovenfor).
Fra barnet er 7 dage gammel skal evt. frossen mælk fra 1. leveuge bruges først. Der skal tages stilling til, om der skal gives hele eller halve måltider med optøet råmælk, eller hvorledes det skal fordeles ved måltiderne.
Det er uhensigtsmæssigt, at et barn udelukkende ernæres med optøet modermælk, hvis der også findes frisk udmalket modermælk (se bilag) Frisk og frossen mælk kan med fordel gives i forholdet 1:1 hen over døgnet.
Hvis barnet kommer på fuld amning inden 7 dage, skal det naturligvis kun ammes.
Moderen informeres om, at personalet sætter mælk i afdelingens fryser.
Modermælk fra barnets 1. leveuge mærkes med et lille rundt grønt klistermærke på toppen af flaskens låg.
OBS! Når moderen har et mindre lager i fryseren, og/eller der er problemer med plads i fryseren til alle mødres mælk, bedes mødre med meget frosset mælk om at tage nedfrosset modermælk med hjem. Kan de ikke det inden for den næste uge, må mælken kasseres.
Ved udskrivelsen
Ved udskrivelse skal det, i samarbejde med familien, huskes at udlevere den nedfrosne mælk.
Forældrene informeres om holdbarheden og gøres opmærksom på datoen for udmalkning. Glemmes det, opbevares mælken 1 uge efter udskrivelsen og kasseres herefter. Den glemte mælk kan evt. udleveres i sygepleje-ambulatoriet.
Det er plejepersonalets ansvar at forældrene er informeret om og har forstået ovenstående procedurer i forhold til identifikation, sikkerhedsregler og hygiejne ved håndtering af modermælk.
Personalet skal have skærpet opmærksomhed på forældre med mulige udfordringer ved at læse og/eller genkende deres barns navn på skrift (fx analfabetisme) og eventuelt varetage hele mælkehåndteringen for forældrene.
Plejepersonalet har delegeret ansvar for at best/ord på ernæring er opdaterede og korrekte i forhold til gældende vejledninger
Har ansvar for opfølgning på barnets ernæring og vækst samt eventuel ordination af modermælksforstærker (Fortifier).