NEO Lav mælkeproduktion

Efter ca. 7-10 dage betragtes mælkeproduktionen således:

• Optimal > 600 ml/døgn
• Moderat = 350-500 ml/døgn
• Lav < 350 ml/døgn

Urater: Salte i urinen. Ses som små krystallignende genstande i bleen og giver urinen en orange/mørkegul farve. Ses oftest kun en enkelt gang eller to i de første 3 dage efter fødslen.

Natudmalkning/natamning: Da prolaktinniveauet er højere om natten end om dagen, bliver mælkeproduktionen ekstra stimuleret ved tømning af brystet i løbet af natten. Hvis moderen ikke ammer/malker ud om natten, vil det fyldte bryst hæmme mælkeproduktionen. 

Dobbeltudmalkning: Tømning af begge bryster samtidig ved brug af brystpumpe/malkemaskine.

Lact-aid: Lact-aid systemet kaldes også ”ammesugerør” eller ”hjælpebryst”

Dårlig vægtøgning (hos mature raske børn): Vægttab mere end 8 % af fødselsvægt. Vægt over fødselsvægt ikke opnået på 10. dagen. Vægtøgning på mindre end 200 g/uge i barnets 2.-8. leveuge.

Tunge bleer: En tung ble rummer hos et barn på 7 dage mere end ½ dl urin.

• Barnet får ikke tilbudt brystet ofte nok/ brystet bliver ikke stimuleret ofte nok eller forkert
• Sen stimulering (mere end 6 timer) efter fødslen
• Barnet dier ikke effektivt nok og/eller har ikke rigtigt fat
• Mor er anspændt, så mælken ikke løber så nemt, hvilket giver nedsat oxytocinrespons
• Sjældent: fysiologisk begrænsning (brystoperationer, hypoplasi, forskellige hormonelle lidelser)
• Mor bliver usikker og begynder at give erstatning
• Visse præventionsmidler hæmmer mælkeproduktionen.

Der findes kendte risikofaktorer ved forsinket start af mælkeproduktion, dvs. > 72 timer efter fødslen:

Relateret til graviditeten

• Stor vægtøgning under graviditet
• Højt BMI før graviditet
• Insulinafhængig diabetes.

 Relateret til fødslen

• Stort blodtab, over ½ liter
• Placentarester
• Langvarig fødsel
• Præmatur fødsel
• Udtrætning af den fødende
• Højt cortisol-niveau under fødsel hos flergangsfødende
• Udstrakt episode af sidste del af fødslen
• Akut sectio
• Planlagt sectio
• Adskillelse af mor og barn.

Relateret til brystet

• Prolactinmangel
• Utilstrækkeligt brystvæv
• Tidligere brystkirurgi
• Flade eller indadvendte brystvorter
• Introduktion tidligt af mælkeerstatning
• Sen eller suboptimal stimulering af brystet.

• Barnet gider ikke sutte på brystet, falder evt. i søvn
• Mor har bløde bryster uden brystspænding
• Barnet er uroligt efter amning
• Meget hyppige og langvarige amninger
• Mor kan malke mindre end 40 ml ud hver 3. time fra et fyldt bryst
• Mindre end 6 tunge bleer i døgnet efter barnets første leveuge
• Dårlig vægtøgning
• Urater i urinen efter 3. levedøgn
• Afføring har ikke skiftet farve fra sort til gul inden for barnets første leveuge.

Plejetiltag

Fokus på moderen

• Få kendskab til moderens forventninger til amningen, hendes netværk og mulighed for støtte herfra.
• Give viden omkring amning og mælkeproduktion og styrke hendes selvtillid.
• Hjælpe med at føre regnskab over mælkeproduktionen og vise, at produktionen stiger (evt. skrive ned fra udmalkning til udmalkning i et døgn, så også døgnsvingningerne ses).
• Synliggøre for moderen, hvilke faktorer der kan ligge til grund for lige netop hendes nedsatte mælkeproduktion, og fortælle hvad lige netop hun kan gøre for at øge den.
• Aflive myten om, at jo mere mor drikker, des mere mælk producerer hun.
• Udlevere pjecen ”For lidt mælk”.

Fokus på selve mælkeproduktionen 

Følgende faktorer kan gennemgås/ vejledes i, da de kan virke fremmende på mælkeproduktionen:

• Hyppigere stimulation og tømningaf brystet: Barnet kan lægges oftere til, der kan malkes ud hyppigere, og mor kan malke ud efter hver amning.
• Ved et suttesvagt barn kan der indføres en ekstra udmalkning imellem 2 amninger, evt. bare på det ene bryst.
• Pumpe i 20 min ved hver udmalkning.
• Opfordre mor til natudmalkning/ natamning.
• Opfordre mor til at hvile og slappe af: Have fokus på netværket, som eventuelt kan overtage praktiske gøremål (hente mad, skifte bleer osv.).
• Barnet kan lægges hud-mod-hud hos mor så meget som overhovedet muligt.
• Ved brug af "gul" malkemaskine: korrekt anvendelse af de forskellige programmer
• Anvende så højt vakuum som muligt, UDEN at det gør ondt. Minimum 6 dråber.
• Anvende den rette størrelse tragt på malkesættet for størst mulig stimulation af brystvorte og tømning af brystet. Tragten skal passe til brystvorten.
• Dobbeltudmalkning (alternativt malke ud på et bryst ad gangen med skift fra side til side (se NEO Udmalkning af modermælk))
• Lact-aid til større børn, uge 37 og frem
• Power-pumping.

NEO Lact-aid

NEO Udmalkning af modermælk

Jan Riordan & Karen Wambach. Breastfeeding and Human Lactation, Fourth Edition. Jones and Bartlett Publishers 2010, side 267

“Amning – en håndbog for sundshedspersonale”, Sundhedsstyrelsen 2009, side 116

”Tjek bleen – den viser hvordan jeres barn har det ”, Sundhedsstyrelsen 2009 (pjece)