At plejepersonalet har den nødvendige viden til at kunne vurdere, hvornår Lact-aid er et godt valg og en mulig løsning på et ammeproblem.
At plejepersonale har viden om selve fremgangsmåden i Lact-aid systemet.
Lact-aid: Under diening ved brystet "suger" barnet mælk fra en beholder/ sprøjte.
Om lact-aid systemet bruges også andre navne som ”ammesugerør” eller ”hjælpebryst”.
Problemstillinger
Hvis det sættes på for tidligt/ i starten af måltidet, kan barnet sutte sig helt mæt i beholderens mælk, inden det har tømt moderens bryster, hvorved mælkeproduktionen ikke stimuleres optimalt, og barnet ikke har lyst til at die på det andet bryst.
Lact-aid etableres derfor først, når barnet har tømt begge bryster. Er barnet utålmodigt efter at få mælk, kan der gives lidt mælk fra en sprøjte til en start, så barnet bliver interesseret og tager fat. Sonden skubbes forsigtigt ind i mundvigen i slutningen af måltidet, når barnet næsten har tømt det andet bryst.
Hvis barnet er ved at gå i stå og har brug for mælk i munden for at få stimuleret sin sutterefleks, kan man give en slags lokketår ved at sætte en sprøjte med stempel på sonden og forsigtigt sprøjte mælken ind i barnets tempo. Dette gøres kun i starten af måltidet, hvorefter barnet helst skal suge stemplet ned
Nogle børn kan danne et så kraftigt vakuum, at de har svært ved at styre mælkemængden og sutter mælken i sig meget hurtigt.
For at forhindre dette kan man sætte stemplet på sprøjten med mælk, og barnet suger herefter ”stemplet i bund” sammen med maden. Den ekstra modstand gør, at barnet i disse tilfælde har kontrol med måltidet.
Der kan evt. også bindes knuder på sonden og stramme dem mere eller mindre, hvis der ønskes en endnu større modstand.
Hvis barnet ikke har kræfter til at danne tilstrækkeligt vakuum til at suge fra sprøjten med stempel, kan man anvende en beholder/ flaske som sonden går ned i. Beholderen/ flasken skal være under barnets niveau, så barnet stadig skal suge mælken op.
Her lægges sonden bedst udenpå suttebrikken, for at sonden ikke ødelægger placeringen af suttebrikken (som sidder fast vha. vakuum). Hvis brystvorten ikke "suges" langt ud i suttebrikken ved placeringen kan sonden alternativt placeres under suttebrikken.
Det kan tage tid at få mors produktion op, og hvis barnet kan bruge lact-aid systemet, kan de gå hjem med paln om amning, lact-aid og udmalkning. I disse tilfælde kan der nævnes for familien at de kan anskaffe et SNS ammesystem, som de kan bruge i stedet for sonder og sprøjter/ beholder.
NEO Nedløbsrefleks - stimulering af
Breastfeeding and Human Lactation, 4th. Edition, Jan Riordan and Karen Wambach, s. 413
Amning – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97, 116, 118
Videnscenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet, JulianeMarieCentret