Generelt
Barnet vaskes dagligt enten ved ”etagevask” eller bad (se vejledning).
Ved 1. vask er det som oftest mest barnets hår og ansigt der bør vaskes. Evt. fosterfedt lades urørt da det beskytter huden. Hvis laget af fosterfedt er tykt/stort og ikke kan fjernes ved let vask, "smøres" det ud i et tyndt lag, så det ikke kan danne skorper ved indtørringen.
Jo yngre barnet er jo vigtigere er det at være to om proceduren, hvor forældrene oftest er den ene part og guides undervejs i proceduren. Plejepersonalet vejleder og underviser undervejs i proceduren så længe forældrene har brug for det.
Målet er at forældrene kan og føler sig trygge ved selv at vaske og pusle barnet samt læse og reagere på barnets signaler.
Vandfadene (1 til hoved og krop - 1 til numsen) er patientbundet og aftørres efter hvert brug med Wet-Wipes. Skiftes efter behov.
Dokumentation af forældrenes varetagelse af plejen forteages i SP's vurderingsskema "Forældre"
Fremgangsmåde
Forberedelse
Saml alle remedier. Brug enten bløde skum- eller gazeklude (eks. Mesoft) til at vaske med afhængig af hudens modenhed. Generelt anvendes skumklud (til børn over 1500 g/32 uger. Til præmature under 1500 g/32 uger anvendes Mesoft).
Gør en plasticpose klar i benenden af kuvøse/vugge.
Vaskefadet fyldes med godt håndvarmt vand (da det afkøles ret hurtigt ).
Etagevasken
Generelt: Under hele proceduren er det vigtigt at sørge for at barnets temperatur holdes indenfor normalområdet (36.5 – 37.5). Der er stor forskel på hvor god det enkelte barn er til at holde på varmen, så der er også stor forskel på hvad det enkelte barn har behov for. Man kan hjælpe barnet med at holde en normal temperatur ved at tilføre varme eller ved at tildække de hudområder på barnet der ikke vaskes. Vær opmærksom på at fordampning fra huden afkøler barnet, så våde hudområder skal pakkes ind og tørres hurtigt.
Det er også vigtigt at være opmærksom på at tilpasse stimuli til barnets modenhed og bringe barnet i balance, når barnet kommer i ubalance af de stimuli der opstår under etagevasken. Stimuli kan minimeres og barnet kan bringes til balance med tætomsluttede hænder, en tøjble, skåne øjnene for lys (obs blitz), tale dæmpet (obs vejledning ifm vask), "dupning" frem for tørring, at understøtte selvberoligende adfærd, sut og holde passende pauser for derved at skabe den fornødne tryghed hos barnet.
Barnet vaskes startende med ansigt og hoved. Sørg for at der kun dyppes rene klude/gazestykker i vandet. Brugte klude/gazestykker lægges efter brug i plastikposen.
Ansigt og hoved
· Børn med generede øjne (evt. fra CPAP) kan have brug for at få vasket øjne med isot. NaCl. Øjnene vaskes med fugtede vattotter i et strøg ad gangen. Beholderen med NaCl kasseres.
· Barnets hovedbund stimuleres ved at håret masseres med skumklud som er gjort fugtig med vand fra fadet. Efterfølgende redes håret med kam. Først redes barnet mod hårene og efterfølgende redes barnet med hårene. Denne stimulation øger blodcirkulationen og løsner afstødte hudceller hvorved arp modvirkes. (Kammen medgives ved udskrivelsen eller kasseres).
· Barnet vaskes bag ørerne da disse, specielt hos præmature børn, ligger klistret ind til kraniet og derved ikke får luft. Der observeres for svamp og eventuelt talg "smøres" ud/fjernes
· Barnets folder under hage og i nakken vaskes. Barnet kan med fordel holdes under skulderbladene hvorved hovedet naturligt falder tilbage og halsfolderne er lettere at komme til (Hovedet støtter hele tiden i underlaget). Eventuelt talg "smøres" ud/fjernes
· I forbindelse med et efterfølgende måltid gøres mundpleje. Hvis barnet ikke ammes eller barnet har trøske, renses barnets mund med sterilt vand eller modermælk. Tunge og gummer renses med vatpinde, gazestykker eller særlige mundplejepinde. Tungen observeres for trøske. Hvis man har brugt sterilt vand kasseres beholderen efterfølgende. Ammede børn skal kun have mundpleje efter behov.
Barnets læber vaskes med almindeligt vand eller modermælk på gazeklude. Læberne smøres efterfølgende med vaseline/neutral øjensalve/læbepomade.
Krop:
· Halsfolder, armhuler vaskes og efterses for fissurer (risiko pga. fugt og dannelse af talg). Huden og folderne duppes tørre. Talg der ikke umiddelbart kan fjernes med let vask, "smøres" ud i et tyndt lag.
· Albuebøjninger, knæhaser og fødder tilses (obs for talg, tør og afskaldet hud samt behov for vask)
· Hænderne vaskes og tørres. Der kan bruges vatpinde til både vask og aftørring mellem fingrene.
· Huden duppes eller tørres tør med tøjble/håndklæde eller tørre gazeklude.
Talg der ikke umiddelbart kan fjernes med let vask, "smøres" ud i et tyndt lag.
· Navlen efterses. Er den snasket skal den vaskes med vand og mild sæbe og tørres grundigt. Er der rødme vurderes det om den skal ses af lægen. Der kan evt. tegnes omkring området for senere at kunne vurdere udvikling. for rødme og/eller snask.
Numse og skridt
· Vaskes til sidst. Vaskes i øvrigt med lunt vand ved hvert bleskift.
· Er det svært at få meconium af kan det hjælpe at smøre med vaseline først.
· Alle hudfolder efterses og tørres omhyggeligt.
Hos drenge skal man være opmærksom på folden under pungen, huden under penis samt huden i lysken mellem lår og pung. Hos piger kan der være en del hvidt/gulligt sekret omkring de inderste skamlæber. Dette skal ikke fjernes ved gnidning, men bliver det beskidt af afføring fjernes så meget som muligt uden at gnide. Det forsvinder af sig selv med tiden.
Alle børn kan have en lille fordybning over halebenet, som man skal have særlig opmærksomhed på, idet der kan samle sig afføringsrester der kan genere huden.
Behandling af hud
Generelt:
Hud vaskes kun med vand og tilføres kun plejemidler, hvis det ikke kan undgås.
Huden hos nyfødte og især præmature er tynd og permeabel, hvorfor det der påføres huden let optages i kroppen.
Hud med defekter kan være indgangsport for bakterier. Derfor behandles defekter i huden hurtigst muligt.
Der må ikke bruges olie eller olieholdige cremer på huden, hvis barnet ligger i lys, da der så er risiko for forbrænding.
Rød numse:
· Hyppig bleskift (hver 3-4 time samt ved afføring).
· Lufttørring uden ble.
Meget rød numse:
Brug af salver med helende effekt på huden:
· Zinksalve er den behandling man prøver først. Virker ved at være vandafvisende og udtørre huden, hvorved huden får ro til selv at hele. Salven absorberes ikke. Zink er næring for svampe, hvorfor den røde numse bliver værre af at blive smurt med zinksalve, hvis numsen er rød pga svamp. (Ved svamp virker huden tykkere end huden omkring).
Salven duppes/smøres på i et tyndt lag efter behov. Eventuelle rester fjernes med olie eller vaseline inden ny salve smøres på.
· Inotyol/Ichtyol er en salve der indeholder både zink og tjære. Salven duppes på den røde hud i et tyndt lag 2-3 gange dagligt efter behov. Salven kan smitte af på tøjet.
Hvis der er hul på numsen:
Hvis der gået hul på den irriterede og røde hud har salverne ikke effekt – salven ”glider” af. Her bruges der ”kogtvandsklude”. Kogtvandsklude er små stykker bomuldsstof vædet med kogt vand og lagt direkte på såret. Kluden vil opsuge sårvæske og derved fremme helingen.
Procedure for brug af kogtvandsklude:
· Små stykker bomuldsstof lægges i et bæger med låg (protesebæger).
· Vand koges og hældes over kludene som skal afkøles inden brug.
· Efter vask og tørring af området, smøres den hele hud omkring såret med zinksalve.
· Efter håndhygiejne opvrides en klud og lægges direkte på såret.
· Kluden skiftes ved hvert bleskift (ca. hver 3-4 time) til såret er helet.
· Vandet i bægeret skiftes dagligt.
”Gamle” husråd:
Herunder nævnes de metoder som tidligere har været brugt i plejen. Der er ingen evidens for brugen, men hvis ovenstående ikke har den ønskede effekt kan følgende afprøves efter konference med kollega eller læge:
· Fissurer behandles bedst med at lægge en vattot dækket af et godt lag vaseline over fissuren/området. Dette gælder også massereret hud i lyske og halsfolder. Skiftes efter behov.
· Let tør hud f.eks. ved hænder og fødder kan smøres med creme, som har et højt vandindhold.
· Meget tør hud kan smøres med kokosnøddeolie, hvis cremen med højt vandindhold ikke har nogen virkning (OBS risiko for krydsallergi).
· Små pustler fjernes med en klorhexidin swabs.
· Ubestemmelige småknopper i bleregionen lades enten urørt eller evt. pudres med talkum.
· Er halen meget rød og hudløs kan det være en ide at udtørre huden ved hjælp af ilt. Dette gøres på følgende måde: en iltslange holdet tæt ved den defekte hud i ca. 5 min. før kogtvandsklud lægges på. Barnets ble skal skiftes meget ofte.
· Svamp i bleregionen behandles med svampemiddel (ordineres af læge). Svampeangrebne områder kan i svære tilfælde pensles med metylrosanilin og pudres ved hvert bleskift med talkum. Er der tilkommet nye elementer gentages penslingen.