NEO Badning

 

 

Generelt

Det nyfødte barns hud er beskyttet af forskellige mængder fosterfedt.
Desuden er huden afhængig af at kunne bevare en lav pH-værdi (et gennemsnit på 4,7) kaldet ”syrefrakken”. ”Syrefrakken” er nødvendig for at bevare den naturlige flora af mikroorganismer og for at hindre bakterier i at ophobe sig og eksempelvis udvikle irritation.

Derfor:

• Badning bør ikke foregå for ofte og nøje overvejes. (Præmature børn bør ikke bades mere end 1 gang ugentligt).
• Brug af sæbe til vask af huden bør helst undgås, men når barnet er over 10 dage, og der er behov for brug af sæbe, kan der benyttes en meget mild sæbe. Sæben ændrer hudens pH-værdi og udtørrer huden.
• Brug af olie minimeres, da olien lægger sig som et lag udenpå huden og lukker porrerne, så den ikke kan ånde. Bruges olie (f.eks. til overbåren tør hud) bør der anvendes olier med lav allergirisiko.
• Er huden normal og uskadt, undlades brug af cremer. Er der alligevel behov for creme, skal der anvendes en creme med stort vandindhold og uden parfume og parabener.

Badning kan erstattes og/eller suppleres med etagevask, som kan startes tidligere efter fødslen (barnets hår trænger ofte trænger til at blive vasket kort efter fødslen).

Forberedelse

I planlægningen af et bad, skal følgende faktorer inddrages i beslutningen:

• Barnets alder relateret til navlens tilstand.
  En navle anses først for at være helt lukket efter 3 dage, men barnet må gerne bades alligevel hvis det skønnes at være vigtigere.
  Eneste kontraindikation for bad i forhold til navlen er blødning og tilstedeværelsen af katetre.
• Barnets stabilitet og kliniske tilstand vejet op imod behovet for bad.
  Barnet skal være respiratorisk og cirkulatorisk stabilt. CPAP-behandling eller anden respiratorisk støtte er ingen hindring for bad, hvis barnet er stabilt.
• Barnets cerebrale modenhedsgrad.
  Ud fra barnets generelle reaktioner på stimuli (forandringer i lejring, berøring, lyd, lys mm.) vurderes det, om barnet har ressourcer til at rumme de stimuli, badet giver (se senere under Observationer og barnets reaktioner). Et bad kan for nogle børn være mere skånsomt end etagevask.
• Barnets evne til temperaturregulering.
  Børn under 30 uger og/eller 10 dage har generelt dårlig temperaturregulation og øget perspiratio og har derfor sværere ved at bevare og genvinde en normal kropstemperatur.

Når ovenstående faktorer er taget i betragtning, besluttes det, om barnet skal bades. Skal barnet det, planlægges udførelsen af badet.
I planlægningen indgår følgende:

• Forældrene inddrages i beslutningen om, hvem skal være til stede under badet og hvem skal udføre de forskellige procedurer.
• Hvis forældrene ikke selv har tænkt på det, kan man tale med forældrene om, om de vil have taget billeder og/eller film under badet, og i givet fald hvem der gør det.
• Det overvejes om barnet kan rumme at blive vejet i forbindelse med badet eller om det er forbundet med en for mange stimuli for barnet. Vejning kan evt. udføres senere på dagen eller helt springes over.
• Har barnet brug for O2- og/eller CPAP-behandling under badet, gøres dette klart, så det kan nå både badekar og pusleplads.
• Har barnet neo-flon eller Longline skal den ekstremitet hvori iv-adgangen er placeret, holdes over vandoverfladen så forbindingen holdes tør. Forbindingen kan som ekstra beskyttelse pakkes ind i en plasticpose. Hvis barnet har forbindinger, eller der er andre forhold, der skal tages hensyn til, vil det være en fordel at være mere end én person under badet, så den ene person alene kan koncentrere sig om den specielle opgave.

Udstyr

• Badekar (eventuelt med plasticpose i af hygiejnemæssige hensyn).
• Rullebord til badekaret (gerne med justerbar højde)
• Evt. varmekilde (varmelampe, varme håndklæder, åben/lukket kuvøse)
• ”Pusleplads”
• Håndklæder
• Skumvaskeklude (evt. Mesoft til børn under 1500 g/32 uger)
• Termometer
• Engangsble
• Vatpinde
• Kam
• Evt. tøj
• Evt. tøjble
• Evt. engangskittel.

Procedure

Inden man rører barnet, afklares eventuelle spørgsmål fra forældrene, personalets og forældrenes forventninger afstemmes, og forældrene vejledes eventuelt i udførelsen af selve proceduren.

Dernæst gøres alt udstyr klar:

• Badekaret fyldes med håndvarmt varmt vand fra vandhanen (føles varmt på håndled eller albuer idet en normal hudtemperatur er på ca. 32 ºC).
  Der kan evt. lægges skumklude på badevandet, indtil man er klar for at nedsætte fordampningen så vandet holder temperaturen.
• Håndklæderne lægges ud på puslepladsen.
  Ligger barnet i kuvøse, lægges håndklæderne klar i kuvøsen, og kuvøsen lukkes mens barnet bades.
• Resten af udstyret placeres, så det er inden for rækkevidde.
• Evt. tændes varmelampen hvis barnet ligger i åben/lukket kuvøse eller der haves en separat varmelampe.
• Barnet vækkes og lægges evt. over på puslebordet
• Barnets temperatur måles.
  Har barnet afføring i bleen afvaskes dette inden barnet bades i badekaret.
• Barnet afklædes.
• Barnet svøbes evt. i en stofble.

Dette gøres især ved børn, der har svært ved at rumme for mange stimuli. Bleen samler og støtter barnet og beroliger derfor barnet under badet.

Selve badet

• Lige inden barnet sænkes ned i vandet, kontrolleres vandets temperatur, og temperaturen justeres til de ca. 37 °C.
• Barnet sænkes langsomt ned i vandet ved at holde om barnets nakke og øverste del af ryggen. Evt. ved at nakken hviler på den voksnes håndled/ underarm, mens hånden holder om barnets modsatte arm i et fast greb. Den anden hånd bruges til at støtte barnets ryg og numse, mens det sænkes ned i vandet.
• Barnets krop og baghoved skal være dækket af vand for at mindske varmetabet.
• Barnet kan have brug for at mærke grænser, hvorfor det kan være beroligende for barnet at støtte fødder, arme og/eller hoved mod badekarets vægge og/eller numsen mod bunden. Barnet kan evt. lægges på tværs i badekaret.
• Barnet vaskes ligesom ved etagevask, startende med ansigt og hoved.
• Ansigtet vaskes separat i de tilfælde, hvor man er usikker på en let forurening af vandet.
• Til vask bruges skumklude, Mesoft eller en snip af tøjbleen.
• Det er vigtigt at vaske bag ørerne, da de ofte, især hos præmature, ligger klistret ind til kraniet og derved ikke får luft. Husk ligeledes halsfolder, axiller og knæhaser, hvor der let dannes fissurer pga. samlet fosterfedt og fugt.
• Hænder og tæer vaskes let.
• Slut med numsen.
• Stop badet før barnet kommer i ubalance.

Afslutning

• Barnet samles og tages op af badet (uden den eventuelle stofble) og svøbes i de eventuelt varme håndklæder på puslepladsen eller i kuvøsen.
• Hoved og krop tørres, og det våde håndklæde fjernes for at mindske barnets varmetab.
• Krop og hoved dækkes af et nyt, tørt og varmt håndklæde. Alle hudfolder (ører, hals, armhuler, lyske) efterses og tørres omhyggeligt. Vatpinde er gode til at tørre barnet mellem tæer og fingre.
• Barnet gives éngangsble på.   
• For at modvirke arp redes håret tæt mod hårbunden, først mod hårene og bagefter med hårene. Dette øger blodcirkulationen og løsner afstødte hudceller. Hvis barnet har indtørrede fødselssekreter i håret, kan det være nødvendigt at ”bløde” dem op og efterfølgende fjerne dem med kammen.
• Barnet lægges hud-mod-hud eller klædes på og/eller lægges i kuvøse eller vugge.

Observationer

• Temperaturen efter badet
• Hudens tilstand, specielt bag ørerne, i axillerne, halsfolderne og knæhaserne
• Respiration under badet og eventuel apnø- eller bradycarditendens både under og efter badet
• Farver og tonus under og efter badet
• Forældrenes kontakt til barnet og deres evne til at afkode barnets signaler.
• Barnets reaktioner, sprog og adfærd observeres og vurderes før under og efter badet/etagevasken. Dette gøres for at afpasse de givne stimuli til barnet og eventuelt pausere/afbryde de enkelte elementer eller hele proceduren (se bilag - vejledning til forældrene i at tolke barnets signaler):

Tegn på ubalance

• Respiratorisk: apnø, gisp, tachypnø, cyanose
• Cirkulatorisk: bleg, marmoreret
• Fra nervesystemet: Opkastning, gylp, hikke, hosten, nysen, gaben og suk
• Strækker arme og ben, eventuelt overstrækning bagud, helt slap krop og pludselige bevægelser
• Barnet har svært ved at falde til ro og/eller har et sløret blik

Tegn på selvberoligende adfærd

• Barnet lukker øjnene eller kigger væk
• Barnet holder hænderne op mod ansigtet eller lægger en arm eller hånd op foran ansigtet
• Barnet holder om sin egen arm eller hånd
• Barnet støtter fødderne mod hinanden eller slynger benene rundt om hinanden
• Barnet søger at komme i fosterstilling
• Barnet søger efter noget at gribe om
• Barnet søger efter noget at sutte på
• Barnet søger efter afgrænsning

Mulige tiltag i forhold barnets tegn på ubalance kan læses i bilaget: Hvordan reagerer mit barn og hvad kan jeg gøre (Forældrevejledning på P-drevet/E110N/originaler/pjecer og forældreinformation).

Rengøring

• Badevandet hældes ud
• Plastikposen kasseres
• Badekaret desinficeres med Wet Wipe, hvis der er brugt plasticpose. Hvis ikke, vaskes badekarret i instrumentvaskemaskinen i skyllerummet. Badekaret desinficeres ved vask i instrumentvaskemaskinen i skyllerummet
• Brugte éngangsartikler kasseres og tøj lægges til vask.

 

Rigshospitalets vejledning: Badning - neonatal

Vejledning fra Region Sjælland, Sygehus syd: Badning - neonatal af Lotte Nielsen, godkendt 10-09-2008.

Pjecen: ”Fortidligt fødte børns signaler” fra Rigshospitalets neonatalklinik.

Bilag til NEO Badning_Hvordan reagerer mit barn og hvad kan jeg gøre for at hjælpe.pdf