Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Årsager
7 tilstande med KD, som man bør kende
- Infektiøs diarrhoea
Herhjemme drejer det sig om infektion med parasitten Giardia lamblia eller bakterien Clostridium difficile. Alle andre årsager er så sjældne, at de er negligeable (alm. patogene tarmbakterier giver ikke varig symptomgivende infektion hos immunkompetente. Kan dog føre til postinfektiøs diarrhoea – se under colon irritabile) eller kontroversielle uden evidens for klinisk betydning (fx Dientamoeba fragilis).
- Toddler diarrhoea
Ses i alderen 6 mdr. til sen børnehavealder og er karakteriseret ved hurtig tarmpassagetid (ofte 10-12 timer) med passage af ufordøjede fødeemner og et upåvirket barn i normal trivsel. Spontan bedring. En eksklusionsdiagnose.
- Colon irritabile
Udgør en undergruppe af børn med funktionelle kroniske mavesmerter. Kan optræde som postinfektiøs diarrhoea. Klinikken er typisk som hos voksne med rumlen og luft i maven, mavesmerter og vekslende afføring.
- Disaccharid malabsorption
I Danmark ses (primær) laktosemalabsorption som nedarvet sygdom hos unge indvandrere eller Sydeuropæere (tidligst debuterende i børnehavealder) og i sjældne tilfælde hos etnisk danske teenagere (tidligst fra 12-års alderen). Sekundær malabsorption ses ved tyndtarmssygdom – i praksis altid coeliaci – og svinder straks efter opstart af glutenfri diæt.
Sukrose-isomaltose malabsorption ses stort set udelukkende hos grønlændere.
- Generel malabsorption
Skyldes hyppigst coeliaci. Andre, sjældnere tyndtarmssygdomme med malabsorption er komælksallergi, kronisk giardiasis, komælksallergi, immundefekter, postenteritis syndrom, samt andre sjældne syndromer og inflammatoriske tilstande. Eksokrin pancreas insufficiens pga cystisk fibrose er den næsthyppigste årsag til generel malabsorption hos børn.
- Allergisk betinget diarrhoea
Komælksallergi er langt den hyppigste årsag til KD på allergisk basis, men er kun sjældent årsag til monosymptomatisk KD. Der er i reglen andre atopiske symptomer eller andre abdominale ledsagende klager. Hyppigst hos småbørn.
- Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD)
Stigende incidens og bør derfor overvejes ved KD – i hvert fald hos større børn. Ledsages i reglen af andre gastrointestinale og almene symptomer.
Er der andre årsager?
Mange sjældne årsager - se faglitteraturen.
Tilbage til top
Udredning
Primær udredning
Afhængig af klinikken udvælges relevante undersøgelser:
- Anamnese:
Nylig infektion, udlandsrejse, familiære sygdomme, kostanamnese
- Objektive fund:
Ernæringstilstand, vægt/højde-kurve
- Observation:
Symptomregistrering på skema
- Blodanalyser:
Hgb, L+D, thrombocytter, albumin, CRP, SR, jernstatus (MCV og ferritin), coeliaciantistoffer (IgA, IgA-transglutaminase-antistoffer), ALAT, basisk fosfatase
- Fæcesprøver:
Dyrkning og toxinassay for Clostridium difficile x1-2, mikroskopi for Giardia lamblia x2-3, evt f-calprotectin x1
- Andre undersøgelser:
Evt. elimination og provokation af komælk (registrering af symptomer på skema).
Sekundær udredning
Udføres ved mistanke om specifik sygdom:
- Komælks- og andre fødevare allergier?
Priktest eller RAST for komælk eller relevant allergen (et negativt svar udelukker dog ikke allergi). Gentagen elimination/provokation med relevant fødeemne, evt dobbelt blindet
- Laktosemalabsorption?
Laktosebelastning (evt. udført som pusteprøve)
Gentest for laktosemalabsorption er sjældent indiceret – begrænses til nordeuropæere (og kun fra ca 12-år)
- Coeliaci?
Gastroskopi (Oesofago-gastro-duodenoskopi med 4-6 biopsier fra duodenum)
- Cystisk fibrose?
Svedtest eller DNA-test
- IBD?
F-calprotectin – hvis markant forhøjet udføres koloskopi og gastroskopi.
Tilbage til top