Krampeanfald (afebrilt) - og mulige epileptiske anfald

Læger og sygeplejersker.

Diagnosen epilepsi: Diagnosen epilepsi kræver mindst 2 afebrile og uprovokerede anfald af epileptisk karakter (se Epilepsi hos børn og unge).
Epileptiske anfald optræder spontant og er af tidsmæssig begrænset varighed.
Der ses ensartet anfaldstype hos den enkelte patient, og anfald kan ikke brydes ved at aflede pt., men ophører altid af sig selv. Varighed er typisk fra få sekunder til få minutter.

Status epilepticus: Status epilepticus er længerevarende anfald (se vejledningen Status epilepticus hos børn ældre end 1 måned), som skal brydes medicinsk. Der er sjældent grund til at give krampestillende medicin, når det epileptiske anfald er overstået.

Tilbage til top

Der kan være mange årsager til krampeanfald, fx epilepsi hos mindre børn, feberkrampe (fra 6 mdr.), hypokalcæmi, hypoglykæmi, traume, forgiftning, lipotymi, stofskiftesygdom, apopleksi, hjertesygdom, infektion (meningitis og encephalitis), affekt- eller pseudoanfald.

Et uprovokeret krampeanfald, også under søvn, hos et i øvrigt raskt barn, kan være debut af epilepsi og indikerer yderligere undersøgelser, men ikke altid behandling (se vejledningen Epilepsi hos børn og unge).

Dogmet "Ét anfald er ikke noget anfald" er obsolet. Ved 1. indlæggelse for klart epilepsisuspekte anfald vil 2/3 have haft anfald før, som ikke har ledt til udredning. Spørg også barnet selv. Anamnesen er vigtig.

Tilbage til top

Anamnese

• Disposition? (tegn evt. et stamtræ)

• Tidligere anfald? Traumer, hovedpine, graviditet og fødsel, infektioner?

• Er barnet alderssvarende udviklet (motorik, sprog)? Kronisk sygdom?

Anfaldsbeskrivelse og postiktale symptomer

• Tid på døgnet?

• Var barnet vågent?

• Kom anfald under søvn, indsovning eller opvågning?

• Mistanke om udløsende faktorer?

• Hvor længe varede anfaldet?

• Var der sideforskel?

• Var anfaldet fokalt eller generaliseret?

Anfaldsbeskrivelsen er meget vigtig. En videooptagelse er altid godt. Bed forældrene om det.

Husk at spørge barnet om, hvad han/hun selv oplevede, det er ikke altid forældre har fået alt at vide.

Undersøgelser

• Almen objektiv undersøgelse, inkl. hovedomfang.

• Neurologisk us: Øjenstatus (pupiller og øjenbevægelser), reflekser, sensibilitet, finger-næse-forsøg, knæ-hæl-forsøg, Romberg (bemærk specielt, om der er sideforskel)

• Gang, hop, løb osv. hvis muligt

• EKG og BT

Blodprøver

Glukose, kalcium, levertal, væsketal og hæmatologisk status inkl. trombocytter.

Urin

Børn < 2 år: Urin til metabolisk screening (spoturin 10-20 ml).

EEG

EEG bestilles ved epilepsisuspekte anfald. (Evt. efter konference næste dag om indikation, om EEG evt. haster, kan være under indlæggelsen eller evt. senere, ambulant).
EEG med søvnkurve er oftest en fordel. Det kan opnås, hvis børnene er trætte nok.
Sedation (melatonin) er meget sjældent nødvendigt.

Akut EEG - ved encephalitis, infantile spasmer og forgiftning

Akut EEG kan opnås i dagtiden ved at kontakte vagthavende læge på Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital, tlf. ###TELEFON###.
Om EEG-svar, se Epilepsi hos børn og unge).

Lumbalpunktur

• Akut: Ved mistanke om meningitis og encephalitis
• Elektivt: Evt. efter neuroradiologi ved andre sygdomme og indikationer.

CT scanning af hjernen

• Akut: Ved mistanke om blødning og højt intrakranielt tryk
• Subakut: Ved tumormistanke, hvor MR ikke kan opnås, eller der er for lang ventetid.

MR scanning af hjernen

Ved mistanke om anden intrakraniel patologi end ovenstående. Efter konference i Afdeling for Børn og Unge og konference med Afdeling for Røntgen og Skanning.

Akut MRC ved mistanke om ADEM eller sinus trombose.

Øjenlæge

• Akut: Ved mistanke om mulig stasepapil/ øget intrakranielt tryk
• Elektivt: Som led i udredning af bl.a. syndromer og forsinket udvikling.

Tilbage til top

Aftales mellem læge og sygeplejerske ved indlæggelsen.

Tilbage til top

Epilepsi hos børn og unge

Status epilepticus hos børn ældre end 1 måned