Arthritis af ukendt årsag af mindst 6 ugers varighed hos en person < 16 år. JIA er en eksklusionsdiagnose. Incidens 8/100.000 børn/år og prævalens ca. 800.
Smerte/ømhed, varme, hævelse (ansamling og/eller synovialsvulst) og bevægeind-skrænkning. Ofte morgenstivhed og forværring ved belastning. Ekstraartikulære mani-festationer.
60% (max. 4 led; stor risiko for iridocyklit ved pos.) ANA, evt. entesopathia (forkalkning, knoglenydannelse ved sene- og ligamenttilhæftninger) og sacroillitis ved HLAB27 associeret artropati).
30% (> 4 led; relativt ofte subfebrilia og almen sygdomsfølelse).
10% (ud over arthritis optræder systemiske symptomer; karakteristisk feberkurve, laksefarvet eksantem, universel lymfadenit, hepatosplenomegali, evt. serositis i pleura/pericardium, almen symptomer som appetitløshed og vægttab).
Endelig klassifikation kan først foretages efter 6 måneders sygdom. Ved alle subtyper kan ekstraartikulære manifestationer forudgå egentlig arthritis.
Septisk arthritis (osteomyelit), reaktiv artrit, serøs artrit, febris rheumatica, arthritis ved anden bindevævssygdom, vaskulopati eller immundefekt, malign lidelse (specielt leukæmi og knogle/brusk tumorer giver ekstremitetssmerter), sarkoidose, familiær middelhavsfeber, aseptisk caput nekrose, Osgood-Slatter, Calve-Legg-Perthes, coalitio, hypermobile led, hæmofili, fraktur og andre.
NSAID (Naproxen; 10 mg/kg/d fordelt på 2 doser), DMARD (Sulfasalazin, MTX, Hydroxychloroquin). Systemisk og lokal steroid (intraartikulært, øjendråber). Immunoglobulin infusion, TNF-alfa blokade (Enbrel, humira eller rimicade). Sjældent Cy-A eller Cyclofosfamid eller anden kraftig immunmodificerende behandling. Medikamentel behandling/forebyggelse af evt. bivirkninger (eks. folinsyre, kalk og D-vitamin). Forskellige DMARD præparater kan evt. kombineres.
Kirurgi (fx synovektomi, artrodese, alloplastik), fysio- og ergoterapi (bevægeøvelser, bassintræning, skinner, PC til skole m.m.), diætist.
Ved udtalt behandlingsresistens kan KMT komme på tale.
Behandling af børn med JIA indebærer typisk et længerevarende ambulant forløb og bør varetages af et specialiseret behandlerteam.
Op imod 60% bliver helt raske heraf flest med pauciartikulær subtype.
Hovedparten af JIA patienter henvises til videre opfølgning på børneafdelingen på Gentofte Amtssygehus, enkelte forbliver tilknyttet Glostrup Amtssygehus og følges i samarbejde med voksenreumatologer (Fysiurgisk afd. U).