Sundhedspersonale på børneafdelingen i Herlev.
Incidensen af femurfraktur blandt nyfødte er lav; angives til 0,077-0,13 per 1000 fødsler*. Kejsersnit synes at øge risikoen; særligt akut kejsersnit.
Af og til erkendes frakturen af obstetriker eller jordemoder i forbindelse med forløsningen. Symptomer / fund er lokal hævelse, deformitet af den afficerede ekstremitet, nedsat bevægelighed af ekstremiteten samt smerter (som dog kan være svært at tolke hos nyfødte børn).
Diagnosen stilles ved RTG billede, som udføres akut ved klinisk mistanke.
Når diagnosen er stillet, skal traume-mekanismen belyses. Ved frakturer uden klar anamnestisk skademekanisme skal påført skade altid overvejes.
Man skal endvidere overveje, om barnet kan have en tilgrundlæggende knoglesygdom, som disponerer til frakturer (osteogenesis imperfecta).
Behandlingen er bandagering samt smertebehandling. Prognosen er god. Det er imidlertid svært at lægge en bandage, der bliver siddende, og erfaringsmæssigt skal denne ofte lægges om flere gange i de første døgn.
Da incidensen af femurfraktur er meget lav, henvises barnet til Hvidovre Ortopædkirurger, som varetager den fortsatte behandling og efterfølgende ambulante kontroller.
Akut RTG ved klinisk mistanke.
Når diagnosen er stillet, skal barnet behandles. Barnet indlægges på neonatalafsnittet, hvor der startes smertebehandling (paracetamol + evt. morfin). Ortopædkiruger kontaktes mhp. bandagering. Obstetriker / jordemoder orienteres mhp. afdækning af skademekanisme og eventuel samtale med forældrene.
Når mor og barn er klar til det (ikke akut), overflyttes barnet til neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital, som varetager den fortsatte behandling og udredning i samarbejde med ortopædkirurgerne på Hvidovre.
Ved fravær af klar anamnestisk skadesmekanisme og/eller mistanke om påført traume skal socialpædiater konsulteres.
Primære ortopædkirurgiske kontaktpersoner på Herlev:
* Morris S, Cassidy N, Stephens M, McCormack D, McManus F. Birth associated femoral fractures: incidence and outcome. J Pediatr Orthop. 2002; 22(1): 27-30.